I forlængelse af mit indlæg fra i går, vil jeg gerne give jer opskriften på en juice jeg selv har strikket sammen. Jeg har valgt ingredienser udfra den effekt de har i forhold til at rense blodet, nyrene og leveren, samt give en frisk og smuk glød til din hud. Min opskrift giver juice nok til to almindelige glas.
Du skal bruge:
- 220 gram gulerødder
- 350 gram rødbeder
- 150 gram grønkål
- 1 citron
- 2 æbler (kan undlades)
Sådan gør du:
- skræl citronen og rødbeder
- skyl ingredienserne
- skær rødbeder, æbler og citronen i en passende størrelse
- start med at putte grønkålen og æblerne i juiceren
- put resten af ingredienserne i juiceren
- hæld op i et højt glas og put et par isterninger i
- nyd din rene krop og pæne hud
Tip: Brug “affaldet” fra juiceren til at putte i saucen til en Bolognese, hvilket er en af mine yndlings tømmermændsretter.
2 kommentarer
rijaH
Ihh altså hvor jeg vil gerne ha sådan en juicer. Det med spaghettien lyder så lækkert :D
EvaK
Den er også guld værd. Får i hvert fald mange flere forskellige grøntsager indenbords end før jeg fik den ;)