Guide: Find den bedste pensel/svamp til din foundation

Den perfekte foundation er ikke meget værd, hvis du bruger de forkerte værktøjer til at påføre den med. Din pensel eller svamp bestemmer hvilken dækkeevne og finish du opnår, det er derfor ikke ligegyldigt hvilken af dem du vælger at bruge. Denne guide vil hjælpe dig med at finde frem til den pensel eller svamp der skal til for at du får det bedste ud af din foundation.

Der findes fem forskellige redskaber du kan påføre foundation med:

Flad pensel

Den flade pensel findes i tre forskellige versioner: den tynde og firkantede, den tykke og afrundede, samt den skrå og bløde. De bruges alle tre til flydende/cremede foundations og giver alle fuld dækning. Flade penser er det værktøj som kræver mest produkt idet du “maler” et lag på, fremfor at arbejde foundationen ind i huden. Det gode ved at bruge disse pensler er, at de nemt kommer rundt i kanter og kroge så du er sikker på at få dækket alt. Et minus er risikoen for striber i foundationen, det kan derfor være nødvendigt at gå efter med en svamp eller fingrene for et perfekt finish.

Jeg anbefaler: MAC Nr. 191 og by Swiercz Foundation Brush

Kabuki buffer
Der findes to Kabuki buffere, en med flad top som er meget tæt bundet og en som er mere afrundet og “åben” i hårene. Den med flad top er god til pressede pudderfoundations (mineral foundations) og når du ønsker en høj dækning. En flad top samler mere produkt op ad gangen og vil derfor dække mere. Den afrundede fungerer bedst med løs pudderfoundation (mineral foundation) og giver et mere naturligt look, men du kan altid give flere lag og arbejde dig op på fuld dækning.

Jeg anbefaler: Tromborg Kabuki Buffer og by Swiercz Flat Kabuki Brush

Svamp (“Beauty Blender”)
Der findes mange forskellige slags, men de fungerer alle ens – omend nogle af dem er formet anderledes end andre. Typisk vil den være dråbeformet, hvilket gør den perfekt til at komme ind omkring næsefløjene og øjnekrogen. Svampen kan både bruges til at påføre flydende foundation med, men også til at give et flot finish efter du har brugt en pensel (fordi du ønskede en højere dækning end hvad svampen alene kan give). Svampen bruges fugtet så den ikke suger dyre dråber til sig mens du arbejder. Spray den med skintonic da det er nemmere end vand og fordi det giver ekstra pleje. Svampen kan enten bruges i cirkulære bevægelser eller til at duppe med, sidstnævnte er lettest og giver højest dækning.

Jeg anbefaler: Real Techniques Miracle Complexion Sponge og Beauty Blender Sponge

Stippling pensel
Stippling penslen kan både bruges til at påføre et let dækkende og naturligt lag foundation eller til at give det afsluttende touch, hvis du har brugt en anden pensel (for eksempel den flade) til et mere dækkende look. Denne type pensel er bedst til de helt flydende foundations, BB creams og farvede dagcremer og giver et airbrushed look når den benyttes med en let hånd. Hvis du har enkelte steder hvor du har behov for højere dækning, kan du duppe produktet på med penslen.

Jeg anbefaler: MAC Nr. 187 og ZOEVA 125 Stippling Brush

Buffing brush
Disse kommer i mange forskellige variationer, blandt andet med flad top, skrå top eller afrundet top, men de har alle det til fælles at de har korte hår og er tætte/faste. Det betyder af denne type pensel er god til at få arbejdet produktet godt ind i huden med (lidt a la kabuki bufferen), men særligt gode er de til de helt faste cremeprodukter – og blushes for den sags skyld. Buffing pensler kan give alt fra en medium til fuld dækning afhængig af hvilken type foundation du benytter og hvor meget produkt du bruger.

Jeg anbefaler: Real Techniques Expert Face Brush og ZOEVA 104 Buffer

  1. Guide: Sådan finder du den perfekte foundation - EvaK.dk

    […] Ekstra tip: Hvis du vil have lidt flere tips til selve påføringen af din foundation skal du klikke her og vil du lære mere om de rette redskaber til påføringen skal du klikke her. […]

    Svar
  2. Alt det bedste fra 2015 - EvaK.dk

    […] magtede — det kom der meget sjov ud af. Jeg lavede også en nem guide til hvordan du vælger den rette pensel/svamp til din foundation, så du får en perfekt base til din […]

    Svar