I butikkerne nu // Juni 2015

Det er godt nok ved at være nogle dage over lønningsdag, men vi tager i dag et kig på en håndfuld nyheder som er i butikkerne nu (eller i al fald snart) – måske du har været fornuftig og ikke fyret hele herligheden af på kedelige ting som husleje og mad endnu.

På billedet ovenfor er nyhederne fra Sephora. Den populære They’re Real Mascara har fået to søstre i hhv. brun og blå. Dejligt der endelig findes en blå mascara som også giver lækre vipper, for dem er der lige lovlig langt i mellem. Derudover er der også en hårolie fra Alterna som jeg selv er blevet glad for. Den har en tykkere konsistens end den meget flydende som olie normalt har, men den giver ikke fedtet hår af den grund. Jeg bruger den typisk i de tørre spidser for at give fugt og shine – det gør den fremragende – og så dufter den friskt af citrus.

aveda_co_wash_vichy_eye_balm

En anden nyhed til håret er Avedas to nye produkter som hører til Be Curly serien – Co-Wash og Intensive Detangling Masque. Særligt Co-Wash er er jeg spændt på at prøve, da det er den metode som er bedst til mine krøller af alle de (alt for mange) mulige måder jeg har prøvet at pleje dem på.

Vichy har lanceret Awakening Eye Balm som modvirker hævede øjne og mangel på fugt i øjenomgivelserne. Jeg har testet den over de sidste par uger, så der kommer snart en anmeldelse af den her på bloggen.

yves_rocher_nail_care

Yves Rocher bidrager til denne måneds nyheder med et bredt udvalg af produkter til pleje af neglene. Der er blandt andet en lakfjerner, peeling til neglene/neglebåndende, negleolie og base coats, samt top coats – deriblandt en gel effect top coat.

formula_x_sommer_2015

Sidst, men ikke mindst, er der en sommerkollektion fra Formula X som ser ud til at være et nærmere kig værdig. Bliver specielt lokket af den gule, blå og lilla. Hvis ikke du kender Formula X, kan du tage et kig lige her.

Det var alt for denne gang :)