NARS Color Collection (efterår 2015)

nars_fall_2015_2

NARS’ efterårskollektion er lidt hit and miss for mig. Nogle at produkterne ser spændende ud, men de fleste er desværre lidt for klassiske (læs: kedelige) i farverne efter min smag.
nars_fall_2015_4
På trods af at Dual-Intensity øjenskyggerne har et smukt finish, kommer jeg næppe til at investere i Telesto og Pasiphae. Gemmer dem hellere til de smukke Illusion D’Ombre fra Chanels efterårskollektion.
nars_fall_2015_5
Blushen Tribulation ser ud til at være en smuk highlighter, så den kunne muligvis godt ende med at blive købt. De to lip glosses siger mig ikke det store, selvom den pink Baby Doll ser pæn ud på Karen fra Makeup & Beauty Blog. Læbestiften har jeg fået i et pressekit og den er ligeså pæn i virkeligheden som på fotoet – men jeg har også en svaghed for røde læber.
nars_fall_2015_3
Her begynder det at blive interessant. Otte øjenskyggepenne i både lyse og dybe nuancer som hurtigt og nemt kan smides på og tones ud med fingrene, det er lige hvad jeg kan lide. Fra venstre hedder farverne: Aigle Noir, Glenan, Goddess, Hollywoodland, Filbuste, Oaxaca, Reykjavik og Sukhothai. Specielt Glenan, Goddess og Sukhothai skal jeg se nærmere på når kollektionen er i Sephora.
nars_fall_2015_1
Til sidst har vi et eye kit som indeholder en palette med seks øjenskygger, en eye liner og en Wide Contour Brush. Jeg synes farverne er flotte til efteråret, men desværre ikke interessante nok til at jeg vil smide pengene efter sættet.

Hvad synes du om NARS’ efterårskollektion?

2 3

NARS’ efterårskollektion er online nu på narscosmetics.eu og kommer til Sephora i september.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399
  1. lovisen

    Helt enig, produkterne ser kedelige ud… Når du du bruger cremede skygger, som pennene her, hvad har du så på under for at farven ikke bare glider af?

    Svar
    • EvaK

      Det er lidt forskelligt hvordan jeg bruger dem. De fleste af dem jeg har, er langtidsholdbare og klarer sig fint alene. Nogle gange bruger jeg dog en pudderøjenskygge ovenpå for at fiksere og/eller øge intensiteten af farven.

      Svar
  2. I butikkerne nu // September 2015 - EvaK.dk

    […] (en fuldkommen ligegyldig) lip gloss kollektionen har at byde på. Udover efterårskollektionen (som du kan se lige her), kommer der i september også en anden nyhed fra NARS. Deres Audacious Mascara er allerede blevet […]

    Svar