I butikkerne nu // September 2015

September en spændende måned, hvor der kommer en masse længe ventede skønhedsprodukter som kan lede vores tanker væk fra torden, regn og gråvejr.

Alternas nye hårkur Fix & Fill Treatment Masque (som er blevet en favorit her på “hovedkontoret”) og den nye Ultra HD Foundation fra Make Up For Ever er to ting du bør se nærmere på, hvis du støder på en Sephora i løbet af måneden. I uge 38 kommer der 12 nye enkeltøjenskygger fra Rimmel som lover både at være højt pigmenteret og vandfaste. Elizabeth Ardens efterårskollektion, Golden Opulence, er også lige rundt om hjørnet.
formula_x_clix_sets
Tidligere i år udkom Formula X’s første Clix sæt som var deres populære ‘The System’ i en smart lille rejsestørrelse. Her til september kommer der fire nye sæt:

  • The Classics som indeholder fire lakker i hvid, nude, rød og bordeaux
  • The Hydrating Prescription med en plejende base coat, styrkende rosa lak, plejende top coat og negleolie
  • The Brightening Prescription med et lysnende serum, en farvekorrigerende base coat, styrkende rosa lak og farvebeskyttende top coat
  • The Strengthening Prescription med en styrkende base coat, styrkende rosa lak, forstærkende top coat og et keratin serum
    mac
    Giambattista Valli kollektionen fra MAC har været længe ventet, eftersom vi troede den udkom i juli. Nu er der endelig en konkret dato på som hedder den 8. september. Deres webshop tyvstartede salget i sidste uge og alle farverne er nu udsolgt, men står du tidligt op den 8. og løber ind til butikken i Købmagergade, kan du være heldig at få fingrene i de fem smukke læbestifter og (en fuldkommen ligegyldig) lip gloss kollektionen har at byde på.
    nars_fall_2015
    Udover efterårskollektionen (som du kan se lige her), kommer der i september også en anden nyhed fra NARS. Deres Audacious Mascara er allerede blevet hypet godt og jeg tror dens ankomst vil overskygge den lidt kedelige efterårskollektion.
    dr_brandt_laser_serum
    Er det mere ny hudpleje du søger, kommer der syv nyheder fordelt på tre mærker. Plaisir lancerer en ny peel-off maske til dybderens, som du snart vil kunne læse mere om her på bloggen. Glo Therapeutics udkommer med den fugtgivende og kølende maske til sensitiv hud, Cucumber Recovery Mask, samt Dual Advantage Cream som ligeledes dæmper rødme og beroliger. Dr. Brandt kommer med de tre nye Laser FX sera: Bright (ensartet hudtone), Lift (opstrammende) og Perfect (mindskning af linier og rynker).
    parfume_sep_2015
    Den nye Marc Jacobs duft, Daisy Dream Forever, kommer i butikkerne i uge 36 (du kan læse mere om den i indlægget her). Cashmere fra CLEAN er også lige på trapperne og får også et indlæg her på bloggen inden for nærmeste fremtid. Her i denne uge udkommer der også en ny tørshampoo fra Batiste med navnet Neon Lights og en duft af jasmin og granatæble.
    marc_jacobs_foundation_primer
    Marc Jacobs disker op med endnu to nyheder i september, nemlig Undercover Perfecting Coconut Face Primer og Re(Marc)able Foundation. Det er uden tvivl den nye foundation som har fået mest opmærksomhed – sikkert fordi den lover fejlfri hud med en enkelt dråbe – men det er primeren jeg er mest spændt på. Måske fordi jeg må og skal eje alt med kokos.