7 produkter til den vintertørre hud

  1. Absolution La Brume Systémique er en to-faset face mist, der både giver huden ekstra beskyttelse og regulerer talgproduktionen. En god løsning til dig med kombineret hud, der ikke er så vild med følelsen af olie på huden, men mangler det ekstra fugtboost.
  2. Hvis jeg skal bruge en maske regelmæssigt, skal den være effektiv, nem at bruge og komme hurtigt af og på. Alt det lever Comfort Zones Hydramemory Mask op til. Jeg sover med den et par gange om ugen, hvilket er nok til at holde huden fugtmættet vinteren over.
  3. Lotion II fra Sensai, er ikke en tonic, men du bruger den samme sted i hudplejerutinen som du ville en tonic. Forskellen på en traditionel toner og denne er, at huden bliver mærkbart mere fugtet. Faktisk føles det som at have taget en ultralet lotion på. Den kan sagtens bruges året rundt, men den er særligt god nu, hvor huden har brug for lidt ekstrapleje og beskyttelse.
  4. Det kan godt virke hurtigere og lettere at bruge et skummende renseprodukt, men faktum er, de fleste (her i den danske vinter) burde bruge noget mere plejende til at fjerne makeuppen, samt dagens skidt og forurening. Cleanser 27 fra Cosmetics 27 er en fast balm, der masseres ind i tør hud og bagefter blandes op med vand. Den skylles let af og efterlader dig ikke med følelsen af fedtet hud.
  5. En god og nærende creme, er en nødvendighed i disse måneder. Din dagcreme er det produkt, der beskytter din hud mod det hårde klima (inde, såvel som ude) og du bør derfor ikke bruge de lette produkter. Daytime Rich fra BioEffect sørger for at holde huden beskyttet og fugtet, og giver en sund glød.
  6. Nogle gange kan det være nødvendigt med et boost, der virker lige nu og her. I sådan et tilfælde er Babor Fluids en sand redning (find forhandler her). De små ampuller er spækket med aktive ingredienser og giver en tørstig hud en energidrik, der på få minutter liver den op igen. Læs mere om de små koncentrater i indlægget her.
  7. Er huden meget tør, eller temperaturerne meget lave, er ansigtsolie et must. De kan bruges over eller under dagcremen for at give ekstra pleje og beskyttelse. Jeg er i øjeblikket meget glad for Pure Marula Oil fra African Botanics, da den trænger hurtigt ind og efterladen huden blød og fugtmættet. Du kan læse meget mere om ansigtsolier i indlægget her.
  1. Maja R.

    Kære Eva,

    Jeg har lige et ønske til et indlæg på din blog.
    Har fornyligt fået øjnene op for mærket Filorga, og synes ikke der er særlig mange anmeldelser af deres produkter.
    Har du nogle (gode) erfaringer med dette brand? I så fald vil jeg elske at læse om det :-)

    Kh Maja

    Svar
    • EvaK

      Hej Maja
      Jeg kender desværre ikke til Filorga, men jeg vil da holde øjnene åbne og se om jeg får en mulighed for at prøve det af :)

      Kh
      Eva

      Svar