I butikkerne nu // Marts 2016

Marts er en lidt stille måned, når vi taler lanceringer. De fleste sommerkollektioner først udkommer i løbet af april og maj, så vi har lidt ventetid endnu. Du skal dog ikke snydes helt, for der er alligevel nogle interessante nyheder, der kan findes i butikkerne i den kommende måned fra blandt andet Elizabeth Arden, Vinylux og Rimmel.
yves_rocher_cushion
Yves Rocher er hoppet med på cushion-bølgen og udgiver deres første cushion foundation, Light Foundation Cushion. Den kommer i seks forskellige farver og koster 219 kroner.

Babor har lavet et smukt påskeæg som indeholder 14 af deres fantastiske ampuller (som du kan læse lidt om her). Ægget koster 349 kroner og du kan finde forhandlerliste lige her.
vinylux_summer
Vinylux’ sommerkollektion Flirtation udkommer her i marts og indeholder 8 nye farver. Lakkerne koster 125 kroner stykket og du kan se swatches af alle farverne lige her.
rimmel_sculpting_kit
Rimmel udvider deres Kate-linje med tre nye Sculpting Kits, hvor du finder blush, contour og highlighter i én og samme pakke. Sculpting Kits’ne koster 79,95 og findes i farverne 001 Golden Sands, 002 Coral Glow og 003 Golden Bronze.
eylure_brow_amplifier
Eylure lancerer i marts Brow Amplifier, en gel med fibre der giver brynene ekstra fylde, farve og holder hårene på plads. Brow Amplifier kommer i tre farver (Blonde, Mid Brown og Dark Brown) og koster 99,95 kroner stykket.

Juicy Couture er på banen med den nye duft, Viva La Juicy Rosé. Duften har noter af amber, citrus og honningduftende pink blomster. Parfumen findes i tre forskellige størrelser (30, 50 og 100 ml) og koster mellem 395-725 kroner.
elizabeth_arden_summer_2016
Elizabeth Ardens sommerkollektion Sunset Bronze, udkommer også om et øjeblik. Kollektionen består af tre Prismatic Lip Gloss (195 kroner), en Prismatic Highlighter (295 kroner), en Prismatic Eyeshadow Palette (260 kroner) og en Prismatic Bronzing Powder (325 kroner).

  1. Louise

    Ih jeg glæder mig til neglelakkerne! Jeg elsker virkelig vinylux’ holdbarhed. Tak for en rigtig god skønhedsblog, det er nok en af mine absolut yndlings!

    Svar
    • EvaK

      Jeg er også pjattet med Vinylux. Prøv også Depends 7 Day lakker, de har også en rigtig god holdbarhed og et godt farveudvalg.
      Selv tak, fordi du læser med – det er jeg meget glad for at høre :)

      Svar
  2. Leah Salazar

    Det gælder måske ikke helt da det vidst kom idag (eller igår!?) men Flamingo Park fra MAC er ude i butikken nu også. Kommer lige fra magasin hvor jeg fik prøvet den nye kollektion og hapset to læbestifter med hjem :D x

    Svar
    • EvaK

      Ja, den ville have været med i sidste indlæg ;)
      Jeg tager med vilje ikke MAC med i disse indlæg, da jeg ikke har kontakt til deres PR og der er for meget usikkerhed omkring deres lanceringsdatoer når der spørges i butikkerne :)

      Svar