Guide: Sådan slipper du af med hudorme (komedoner)

Hvad er komedoner?
Komedoner er talg (hudens naturlige fedtstof) som stopper til i porerne. Når talget oxideres (bliver iltet) bliver det mørkt på hudoverfladen og det er dét du spotter, når du kigger i spejlet. Der findes to forskelliige slags komedoner: åbne og indkapslede. De åbne kan du selv prøve at fjerne, men de indkapslede kræver et samarbejde mellem dig og en kosmetolog. 

For at forebygge dannelsen af komedoner, skal du være grundig med din afrensning, eksfoliering og fugtpleje — det gælder både for de åbne og indkapslede komedoner. Talget vil have sværere ved at komme ud, hvis huden er tør og bliver det siddende kan tilstopningerne udvide porerne permanent.

Åbne komedoner
Fremgangsmåden ved fjernelse af åbne komedoner er akkurat den samme som ved bumserne (trin-for-trin guiden kan ses her), dog uden at du kan se betændelse eller pus. Vær også opmærksom på, at nogle store porer kan snyde fordi de umiddelbart ligner komedoner, men er tomme. Derfor er det er vigtigt du ikke bliver ved at trykke hvis der ikke kommer noget ud, da du kan ende med at skade huden.

Indkapslede komedoner
Fordi disse komedoner gemmer sig under et lag hud, har de ingen udgang ligesom de åbne. Det betyder, at der skal prikkes hul, for at få dem ud og det er absolut ikke noget jeg vil anbefale man selv går i gang med. Det bedste du kan gøre er, at bruge en enzympeeling og efterfølgende fugtmaske 2-3 gange om ugen. Når du har gjort det i cirka en måned, tager du en tur ind til kosmetologen som kan fjerne dem. Grunden til du skal gøre lidt af arbejdet hjemmefra, er fordi du fjerner en del af den tørre og døde hud der forhindrer komedonerne i at komme ud, hvilket gør kosmetologens arbejde lettere. Det betyder en mere skånsom behandlig af din hud og et bedre resultat.

Strips og peel off-masker
Måske har du set, eller prøvet, masker eller strips som hævder at kunne fjerne komedoner og andre urenheder — det gør de ikke. Når du bruger et af disse produkter til at “fjerne” hudorme, fjerner de kun den øverste del. En hudorm kan ikke trækkes ud og derfor vil du hurtigt skulle gentage processen, da iltningen efter nogle dage igen vil gøre overfladen af den tilbageværende talg mørk. Bruger du i stedet min metode, får du renset grundigt ud i dybden.

eKursus: Hudpleje

Et online kursus a’ 7 gratis lektioner, der bliver sendt til din mail over 14 dage. Du bliver langt bedre rustet til at finde de bedste produkter til lige præcis din hud — hvordan du bruger dem og hvorfor du skal bruge dem.

Læs mere her eller udfyld felterne og start dit kursus i dag!
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

  1. Laura Engelbrecht

    Hej Eva,
    Hvilke enzympeelings anbefaler du til ovenstående procedure?

    God pamper-søndag :)
    Laura

    Svar
    • EvaK

      Jeg bruger normalt Skin Resonance Peeling fra Comfort Zone, men er også glad for Triple Microdermabrasion Face Polish fra Exuviance :)

      Svar