Sephora PRO Full Coverage Airbrush #53

Indlægget er sponsoreret ved, at firmaet har tilsendt produktprøver

I de seneste uger jeg jeg skiftet min sædvanlige stippling brush og beautyblender ud med denne børste fra Sephoras PRO linje. Børsten kan bedst beskrives som en fan brush på steroider (som de siger inde hos Allure). Her er seks grunde til, PRO Full Coverage Airbrush #53 er min nye yndlingsbørste til foundation:

  1. størrelsen gør, at du kan lægge foundation på 1-2 minutter
  2. formen gør børsten perfekt til både store og små områder
  3. den sluger ikke en masse produkt
  4. hårene er tætte, men bløde, så du får en dækkende base uden striber
  5. det korte, tykke håndtag ligger godt i hånden
  6. børsten giver et airbrushed look — uden brug af beautyblender.

sephora_pro_53_brush_2

Formen på børsten er genial. Bruges den horisontalt, kan du arbejde på store områder (pande, kinder, hals, hage) og vender du den vertikalt, kan du nemt komme ind i øjenkrogen og ved næsefløjene. Jeg laver fem ‘dutter’ af foundation i ansigtet og så arbejder jeg det hele grundigt ind i huden med børsten. Det går lynhurtigt og resultatet er overraskende godt.

Jeg forstår hvorfor børsten vandt Allures pris for Bedste Foundationbørste 2015. Aldrig har jeg kunnet lægge min foundation så perfekt uden beautyblender. Så bruger du flydende eller creme foundation og sætter pris på en hurtigt makeup og et airbrushed look, kan jeg varmt anbefale denne børste.

Sephora PRO Full Coverage Airbrush #53 kan findes i Sephoras butikker

  1. Månedens ønsker // Marts 2016 - EvaK.dk

    […] min store succes med PRO Full Coverage Airbrush børsten, har jeg tilføjet nogle pensler fra Sephoras sortiment til min ønskeliste. De tre jeg […]

    Svar