Coming soon: 31 sheet masker på 31 dage

To dage inde i 2017 og jeg har allerede givet mig selv årets første udfordring. Ja, faktisk startede jeg allerede i aftes. Jeg har sat mig for at prøve 31 forskellige sheet masker på 31 dage.

Grunden til dette lidt anderledes indslag er, at jeg har en hel skuffe fyldt med sheet masker og jeg synes det er ærgeligt så mange af dem aldrig bliver omtalt på bloggen — gode som dårlige. Det er bare ikke altid der er så meget at ytre, for af og til er de bare okay. Derfor tænkte jeg det kunne være en sjov måde at slå flere anmeldelser sammen på og så er der også lidt spænding i at se om jeg faktisk formår at bruge en maske hver eneste dag.
Jeg har som sagt allerede en masse sheet masker liggende, men jeg har også en stor bestilling på vej fra Korea (kryds lige fingre for de når frem inden jeg løber tør). Mærkerne jeg vil afprøve er bl.a. Innisfree, Banila CO, Berrisom, Dr. Jart+, Too Cool For School og Purederm.

Planen er at poste et indlæg om ugen, med seks små anmeldelser af de masker jeg har brugt i løbet af de foregående dage. Hvis du ikke kan vente så længe, vil jeg hver aften vise på Snapchat (evak_beautyblog) hvilken maske jeg bruger.

Håber du har lyst til at følge med i min udfordring.

Psst.. senere i dag afslører jeg mine bedste K-beauty køb fra 2016, så hold øje med bloggen.

  1. Tina KH

    Rigtig godt nytår til dig Eva,

    lyder som en god udfordring, jeg følger med:-)

    Svar
  2. Helene

    Cool ide, jeg glæder mig at læse med.
    Fortsat godt nytår!

    Svar