1. Lancôme Miel-en-Mousse 265 kroner // 2. Pañpuri Purifying Oil 395 kroner // 3. Ole Henriksen Pure Truth Melting Cleanser 275 kroner // 4. Caudalíe Make-up Removing Cleansing Oil 169 kroner
En stresset hud er en trist hud. Jeg vil gerne have glad hud og det vil du også, for glad hud er lig med sund hud. En smuk hud. For megen hiv og slid stresser huden og gør den slap – særligt huden omkring øjnene er udsat i forhold til dette. Derfor er det også vigtigt at fjerne makeup og rense huden så skånsomt som muligt, hvilket er årsagen til jeg bruger renseolie.
Renseolie kan bruges af alle hudtyper (selv fedtet hud har godt af en olierens) og er den absolut mest effektive og milde måde, at fjerne makeup på. Al makeup smelter af huden, selv vandfast mascara må kaste håndklædet i ringen og pænt glide af. Du slider hverken på huden eller vipperne, så det er en sejr på alle kanter. Det er i øvrigt også det eneste der giver mig følelsen af at være 100% fri for solcreme og foundation, så jeg kan ikke undevære den. Heller ikke bare en enkelt aften.
Én af de ting jeg elsker ved renseolier (altså udover den effektive afrensning) er, at de kommer i mange forskellige varianter. Om du er mest til balmer, flydende, faste, gelée eller sågar stift, er der en renseolie til dig. Lige nu er jeg glad for geléen (særligt Pure Truth Melting Cleanser fra Ole H), men jeg er vild med det hele og at skifter gerne ud efter humør.
Jeg ved godt det kan være en angstprovokerende tanke at skulle rense sit ansigt med olie, men prøv det. Det virker! Bryder du dig ikke om følelsen på huden (de fleste efterlader en tynd, men åndbar hinde), kan du fjerne renseolien med vatrondeller eller en vaskeklud – eller bruge double cleansing-teknikken ligesom jeg gør.
Mine favoritter lige nu..? Dem kan du spotte på billedet øverst i indlægget.
Psst…. Jeg kan også varmt anbefale at tage et kig på Ceramide Replenishing Cleansing Oil fra Elizabeth Arden.
7 kommentarer
Vibe Kjaedegaard
Hej Eva.
Jeg er også vild med renseolier. Især den fra Caudalíe. Jeg fik også prøvet Marula renseolien, som bare har den bedste mest besnærende duft.. Jeg gemmer flasken til jeg kan få en ny, og nyder at snuuuuse ned i den ☺️ En anden som også er virkelig lækker og effektiv er Babor Hy-öl , som kan bruges alene, men som har fire forskellige phytoactiver til at dække forskellige hudtyper, og som blands med base olien,for at give en rigtig lækker og plejende afrensning.
EvaK
Åh ja, Marula olien dufter såååå skønt.
Jeg havde succes med Hy-öl i starten, men så begyndte alkoholen desværre at lave problemer :/
Eva B
Hov der lærte jeg vist lige noget nyt….bruger du renseolien til vipperne også? Jeg stornyder min renseolie, og det med at bruge en olie i første renseomgang er noget jeg har lært af dig, og det giver bare så renlækker en hud, uden den der fugt-stripping-følelse.
Men jeg plejer at bruge micellarvand til mascaraen (og der er meget mascara..), men kan jeg bare pløje vatrondellen m olien op over der også?
Har du bud på nogle gode, koreanske renseolier?
EvaK
Ja, det gør jeg nemlig ;) Bruger faktisk slet ikke vatrondeller til daglig. Bare renseolie i hænderne og massere ansigtet (inkl. øjne og vipper), indtil det hele er opløst. Har jeg haft meget øjenmakeup på, bruger jeg først micellar water på vatrondel EFTER jeg har renset med olie. På den måde skal jeg kun fjerne de sidste rester og har stadig været nænsom ved øjenomgivelserne :)
Jeg har faktisk ikke prøvet så mange renseolier fra korea endnu og de få jeg har prøvet, var ikke et hit – desværre. Skal nok råbe højt, når der er noget værd at råbe over ;)
Eva B
Vedr K renseolier, så har jeg lige bestilt Manyo Factorys Green herb cleansing oil hos Marie i Beaumonde, og den glæder jeg mig vildt til at få hjem. Håber den dufter sådan lidt urtet på den fede måde :-)
Bruger iøvrigt stadig jævnligt din 7 trins metode med stor effekt!
Pernille
Tak for fint indlæg om renseolie! Lidt i tvivl om brugen af olien. Emulgerer du med vand eller tørrer af med servietter? Måske efterfulgt af micellar water?
EvaK
Jeg kommer olien på tør hud og masserer godt rundt, så makeuppen/solcremen bliver opløst. Så emulgerer jeg op med lidt vand og så skyller jeg den af og forsætter med min skumrens :) Double cleansing er fantastisk ;)