Det er ikke svært at finde en face mist, men det er svært at finde gode face mists. Personligt gider jeg ikke spilde tid på et produkt, der i bund og grund bare er vand med parfume. Der skal ske noget. Jeg vil mærke den skubber min hud i en positiv retning.
Hvad er gode face mists?
Gode face mists er toner eller essens på sprayflaske. De er meget populære. Fordi det er dejligt nemt. 2-3 pift og produktet er på. Fælles for dem alle er, at de er rige på fugt. Meget vigtigt. Især hvis du følger op med et hyaluronsyre produkt, der kræver at huden er huden allerede er fugtet for, at virke optimalt.
Derudover kan de løse forskellige opgaver. I samme stil som et serum. Nogle beroliger, andre styrker hudbarrieren og andre igen kan give en mere ensartet hud. Blandet ind mellem disse, er der også de førnævnte ‘vand sprays’. Dem der bare er vand med duft og farve. Dem gider jeg ikke.
Er en face mist nødvendig?
Om du synes behovet for en mist er tilstede eller ej, synes jeg du bør give dem en chance. Der er sket meget med face mists de seneste år. Nu kan nogle af dem ligeså meget som et serum. På grund af den vandede konsistens, er de egnede til samtlige hudtyper. Inklusiv de af jer, der ikke ønsker fede, nærende produkter.
Favoritterne
Allies of Skin Prebiotics Treatment Mist
Det er vist snart på tide jeg laver et indlæg om Allies of Skin, for der er en god grund til jeg gladeligt kaster så mange penge efter dem.
Jeg er i gang med min anden flaske og jeg kommer også til at starte på en tredje. At bruge denne, er som at nulstille huden. Er den sart, tør, ubalanceret, så sprayer jeg denne på og starter på en frisk.
Misten er spækket med niacinamid, probiotika og antioxidanter. Derfor er den også den perfekt modstander til hverdagens stressfaktorer. Det er fugt, beskyttelse, opfriskning og glød samlet i én praktisk sprayflaske.
Drunk Elephant Sweet Biome Fermented Sake Mist
Som nævnt før, har jeg har stor kærlighed for fermenteret galatomyces. Denne svampeekstrakt hjælper på bl.a. rødme, en svækket hudbarriere, hyperpigmentering og ubalanceret olieproduktion.
Sweet Biome var en kæmpe hjælp, da jeg i sidste måned fik en kraftig allergisk reaktion på noget græs. Misten var noget af det eneste jeg kunne bruge uden svie og irritation. Den hjalp med at give fugt, styrke og mindske irritationen – Sweet Biome er fast inventar nu.
Youth to the People Adaptogen Activated Mist
Ja, jeg har en ting for beroligende mists. Fordi jeg primært bruger dem efter afrensning, kan jeg godt lide, at starte plejen med at afstresse huden.
Denne ultrafine mist er rig på antioxidanter, hyaluronsyre og beroligende svampeekstrakt. Adaptogen står først i rækken, når jeg vil holde min hudplejerutine simpel og fugtgivende.
Den er også eminent til at bruge i løbet af dagen – og ovenpå makeup – på grund af den fine forstøver.
Dr Jart+ Cicapair Calming Mist
Centella Asiatica – også kaldet tigergræs – er stjernen i dette show. Med sine helende og beroligende egenskaber, kan den redde sart, rød og irriteret hud.
Faktisk er jeg fan af hele Cicapair linjen, men misten er et godt sted at starte og den er særligt god i hud-stressede perioder.
Calming Mist indeholder desuden niacinamid og probiotika, som også afhjælper rødme.