
Jeg elsker face mists. Nogle er gode at smide i ansigtet inden serum og creme og andre efter foundation eller pudder. Nogle kan du endda bruge til begge dele og alle er gode til at friske ansigtet op i løbet af dagen. Jeg har altid en i tasken, så jeg kan holde min makeup flot hele dagen, undgå eventuelle tørre pletter og kaget makeup. Det skifter meget hvilke jeg bruger, men jeg har nogle favoritter og dem vil jeg dele med dig lige her.
Oldies, but goodies
Dette er gamle travere jeg altid vender tilbage til og som aldrig fejler. Face mists som jeg har købt igen og igen, og har altid én (eller flere) stående på hylden her på “hovedkontoret”. Jurlique er min ældste yndling (vi mødtes tilbage i 2007) og resten har jeg brugt mellem 4 og 6 år, så de er i dén grad tried and tested og du går ikke galt i byen med én af disse fire.
- MAC Fix+ (155 kroner, Magasin.dk)
- Jurlique Rosewater Balancing Mist (245 kroner, Magasin.dk)
- Caudalie Beauty Elixir (349 kroner, Magasin.dk)
- Avéne Thermal Spring Water (84,50 kroner, Apotekeren.dk)
Hot news
Jeg har også fået et par nye favoritter over de seneste måneder og de har så sandelige givet de gamle gutter kamp til stregen. Både misten fra Urban Decay og Marc Jacobs Beauty dufter af kokos (hvilken glæde!), så jeg sendes direkte til nærmeste tropeø når jeg sprayer løs. Kat von D har valgt en mere frisk vej, men duften af agurk kan jeg heller ikke stå for.
- Urban Decay Quick Fix Prep Spray (245 kroner, Magasin.dk)
- Marc Jacobs Beauty Re(Cover) Perfecting Coconut Setting Mist (290 kroner, Sephora)
- Kat von D Lock-it Makeup Setting Mist (205 kroner, Sephora)
2 kommentarer
Mille
Jeg elsker også face mists! Vil du ikke uddybe hvilke sprays, der er gode til hvad? Hvilken spray er bedst til at øge holdbarheden af makeuppen? Og hvilken en er bedst til at friske makeuppen i løbet af dagen?
EvaK
De kan alle bruges til at friske op med i løbet af dagen. Den fra Kat von D er den der giver længst holdbarhed til min makeup. MAC og Marc Jacobs er gode til at give fugt og evt. få makeuppen til at “smelte” ind i huden. Quick Fix og Rosewater bruger jeg både som tonere og som opfriskere :)