Hvordan bruger du hyaluronsyre rigtigt?

Der findes to slags hudplejeingredienser: Dem der bliver berømte over natten, men forsvinder ligeså hurtigt igen og dem der tales om med mindre stemmer, men bliver hængende år efter år efter år.

Hyaluronsyre er én af de sidstnævnte.

Men hvorfor? Hvad er hyaluronsyre overhovedet og bruger du det rigtigt?

Det får du svarene på nu.

Hvad er hyaluronsyre?

Som jeg har nævnt før, er god fugtbalance grundstenen til sund, stærk og smuk hud. Det gælder ALLE hudtyper. Uden undtagelser.

Hyaluronsyre er en humectant, hvilket betyder den tiltrækker fugt fra sine omgivelser og binder den til huden. Det findes også naturligt i kroppen, men mængden svinder desværre med alderen. Når hyaluronsyren har ‘fanget’ fugten, skubbes det ind i hudcellerne og disse forstørres. De nu fugtpumpede hudceller lukker huller (fra gamle, indsunkne celler) i hudbarrieren og skaber en modstandsdygtig hudoverflade.

Noget andet fantastisk ved hyaluronsyre er, at det er en dejlig nem ingrediens at bruge. Det leger fint sammen med andre ingredienser og selvom ordet ‘syre’ indgår, skal det ej forveksles med f.eks. frugtsyre. Du kan bruge hyaluronsyre året rundt og ikke være (mere end normalt) bekymret for solen eller anden sensitivitet.

Derfor vil hyaluronsyre altid være én af mine mest elskede ingredienser og noget du absolut bør implementere i din rutine.

2 fejl du begår med hyaluronsyre

1) Du putter hyaluronsyre på (næsten) tør hud.

2) Du forsegler ikke efter serummet er påført.

Første fejltagelse er, at du ikke fugter huden, INDEN du påfører din hyaluronsyre. Hvis hyaluronsyren kommes på tør hud, risikerer du, den giver dig den modsatte effekt og “stjæler” fugten fra din hud. I stedet for at tilføre den. Det er afgørende, at hyaluronsyre har fugt at gribe fat i og derefter tilføre din hud.

Der er typisk vand i selve produktet, som hyaluronsyren bringer med sig. MEN… Hvis ikke den har trukket alt hvad den kan, vil hyaluronsyren stadig tage fugt, der allerede befinder sig i huden.

Jeg bruger en fugtgivende ansigtsmist, som jeg sprayer en 3-4 gange og med det samme masserer jeg min hyaluronsyre ind i huden.

Den anden fejltagelse er, at glemme, at forsegle huden efter påføring. For ikke at miste fugten ved fordampning, er det vigtigt du følger efter med en creme. Her anbefaler jeg en ceramide creme. Den styrker hudbarrieren og samarbejde med hyaluronsyren, om at bevare fugten i huden.

Retter du op på disse fejltagelser, får du mere ud af din hyaluronsyre. Positive bivirkninger er den styrkede hudbarriere, mindskning af fine (tørheds)linjer og en mere glat og glødende hud.

Du kan se nogle af mine personlige favoritter med hyaluronsyre nedenfor og mangler du en god ceramide creme, kan du se min favoritter her.

Favoritter

Produkterne kan findes på cultbeauty.com

  1. Anja Berthou

    Hej Eva og famile;)
    Jeg sider bare og googler rundt i ansigts produkter fordi jeg laver det her Japansk lifting og ville egentlig gerne opgradere de produkter jeg bruger, og så falder jeg over dig, smuk som altid og din blok som også er smuk😉
    Håber I har det godt derinde i Københavnstrup og at jeg engang får taget mig sammen til at holde den der kæmpe fætter/kusine fest, det kunne være sjovt.
    Kæmpe knus fra Anja (Caspers kusine)

    Svar