Vind makeuppensler fra Real Techniques

real_techniques_giveaway

Jeg er en rigtig pensel-hoarder – kan slet ikke få nok af dem. Hvis du også har det sådan (eller måske bare godt kunne bruge nogle nye værktøjer), bliver du rigtig glad nu. Et af mine yndlingsbrands, Real Techniques, kan nemlig købes i de danske butikker nu. Kvalitetspensler til fornuftige priser, i fysiske butikker – så bliver det ikke bedre. Jo, det gør det faktisk. For du kan nemlig blive den heldige vinder af et sæt med fire makeuppensler fra Real Techniques lige her på bloggen – yay.

Jeg udlodder tre sæt bestående af:

  • Stippling Brush
  • Retractable Brush
  • Setting Brush
  • Powder Brush

Det eneste du skal gøre er at skrive dit navn og email nedenfor.

Held og lykke.

Vinderne vil blive offentliggjort her på bloggen søndag den 19. juli.

Essie Peach Side Babe kollektion (sommer 2015)

peach_side_babe_collection_summer2015

I april lavede jeg en ønskeliste med sommerlakker, hvor to af lakkerne fra denne kollektion er med på. Derfor glædede jeg mig meget til at prøve dem på og se om mine forventninger holdte stik. Det gjorde de. Det var i hvert fald de samme lakker jeg faldte for, da de kom på mine negle.

Alle lakker er vist med to lag farve og uden base og top coat.
essie_peach_side_babe_swatch
essie_pret-a-surfer_swatch
essie_saltwater_happy_swatch
essie_private_weekend_swatch
essie_sunset_sneaks_swatch
essie_chillato_swatch

Chillato kræver tre lag for at dække jævnt, men ellers er alle lakkerne i Peach Side Babe kollektionen gode at arbejde med. Faktisk er der et par stykker som kunne nøjes med et enkelt lag på en travl dag. Peach Side Babe og Sunset Sneaks er næsten ovre i neon-kategorien, hvilket fløj dem direkte ind på listen over favoritter. Det er svært at se på billederne, men Private Weekend har shimmer i sig. Desværre ses det ikke på neglen, men den får alligevel ros med på vejen da den kun kræver to lag for at sidde lige i skabet – noget mange hvide lakker godt kunne lære lidt af.

Favoritter: Sunset Sneaks, Chillato og Peach Side Babe

essie_mod_sunset_manicure

Når jeg modtager Essies lakker, følger der også en fin lille folder med som viser kollektionens officielle manicure. Den springer jeg som regel over fordi mine frihånds-skills ikke er noget at råbe hurra for, men denne gang kastede jeg mig alligevel ud i det og selvom der helt sikkert er plads til forbedring, er jeg ret tilfreds med resultatet.

Peach Side Babe kollektionen kan findes i butikkerne (bl. a. Matas og Magasin) fra uge 29 og de koster 99,95 kroner stykket.

Produktet er tilsendt til anmeldelse

Læseranmeldelse: Yves Rocher Sensitive Végétal hudplejeserie

yves_rocher_sensitive_vegetal

Kammy døjer med både tør og sensitiv hud. Derfor synes jeg hun skulle give jer en anmeldelse af de nye Sensitive Végétal produkter fra Yves Rocher, som eftersigende både mindsker den sarte huds reaktivitet og tilfører fugt. Hun har testet produkterne i en måned og giver jer her et par ord med på vejen om hendes oplevelse af hudplejeserien.

Ordet er dit, Kammy.

 

Generelt for hele serien, er indpakningen super fin og virker gennemtænkt. Jeg er især glad for at serummet har en pumpe og at øjencremen har en fin lille tube, så mængden er nem at styre. Alle produkterne er uden duft, hvilket er et godt tegn når serien henvender sig til min tørre og sensitive hud.

Soothing Micellar Water (49 kroner):
Produktet har en fin indpakning, men jeg blev desværre skuffet over produktets renseevne. Jeg følte mig ikke ren og frisk i huden efter brug og ofte blev jeg nødt til at tage en omgang mere eller skylle efter med vand. Det har resulteret i, at jeg efter en uge valgte at skifte tilbage til min elskede Nivea micellar water.
På grund af den manglende rene fornemmelse fik jeg brugt ca. 1/3 del af indholdet på kun én uges brug.
Selvom produktet har en super fin pris ville jeg ikke købe produktet igen, da der findes en masse bedre alternativer i samme prisklasse. Synd at produktet ikke lever op til resten af serien

Anti-Redness Moisturizing Creme (89 kroner):

Cremen er i en fin lille glaskrukke, hvilket jeg syntes er flot når man tænker på prisen. Selve cremen har en tyk og fed konsistens, som jeg rigtig godt kan lide. Cremen er meget drøj og skal lige have et par minutter til at suge ind i huden. På grund af cremens “fedme” virker den dejligt beroligende. Jeg har ikke oplevet at slå ud med bumser eller blive mere rød i ansigtet på grund af den. Cremen skulle være anti-rødme, hvilket i min optik, altid er svært for en creme at opfylde. Den har desværre ikke kureret mine røde kinder, men fordi min hud har været gennemfugtet, har den i hvert fald formået at holde min rødme på et lavt niveau – hvilket jeg er meget tilfreds med.

Om aftenen har jeg brugt serummet under cremen, men om dagen har jeg brugt cremen uden, da jeg syntes det bliver en smule for fedtet, når jeg også skal have makeup på. Jeg har i hvert fald oplevet at jeg har haft mere fedtet hud i løbet af dagen når jeg har brugt begge produktet, end når jeg kun har brugt cremen.

Intense Soothing Concentrate (129 kroner):
Serummet er dejligt fugtgivende og virker udglattende på huden, uden at det føles tørt eller stramt at have på. Selvom det ikke er meningen, har jeg også testet serumet uden at tage cremen ovenpå og serumet bliver ved med at virke fugtgivende i mange timer. Jeg følte mig ikke stram eller tør i huden før sent på dagen, hvilket er virkeligt godt gået på en så tør hud som min. Det eneste negative er, som nævnt før, at begge produkter ovenpå hinanden kan blive for fedtet i løbet af dagen hvis man også bruger foundation.

Comfort Targeted Eye Care (75 kroner):
Jeg er ikke den helt store øjencreme-ekspert, da jeg er en heldig satan der meget sjældent får sorte render eller andre tegn på træthed om øjenene. Men nu når jeg ikke er 21 år mere, har jeg ofte tænkt på det nok ikke var en dårlig idé, at tage mig lidt af den stakkels øjenhud. Øjencremen er rigtig drøj og en lille “dut” er nok til begge øjne. I og med jeg ikke har haft nogen synlige problemer at udbedre, har jeg ikke kunnet se en direkte effekt af øjencremen, men den er dejlig blød og kølende og virker rigtig rar på huden – derfor er den også blevet en fast del af min aftenrutine :)

Ville jeg købe det igen?
Samlet set er jeg positivt overrasket over produkterne, lige bortset fra den ikke så effektive Micellar Water som jeg ikke vil anbefale.
Seriens primære formål er at produkterne er virke fugtgivende uden brug af ingredienser der irriterer sensitiv hud, hvilket serien i høj grad lever op til. Det vigtigste produkt i serien – for mig – er cremen, som jeg med sikkerhed vil købe igen. Den opfylder alle mine behov til en billig penge. Serumet er et fint produkt, der fugtgiver og udglatter huden, men jeg får for meget fugt når jeg bruger begge produkter, og i virkeligheden gør serummet det samme for mig som cremen.
Øjencremen er virkelig dejlig at bruge og jeg nyder at bruge den om aftenen til at massere mine øjne. Jeg vil rigtig gerne have for vane at begynde at bruge øjencreme, men jeg er ikke sikker på at jeg ville købe denne øjencreme, da jeg nok mere har brug for et anti-age produkt.

Du kan finde Sensitive Végétal serien på yves-rocher.dk.

Produktet er tilsendt til anmeldelse

7Day Sommer Kollektion 2015

7day_sommer_kollektion_2015

Så er der serveret swatches af 7Day sommerkollektionen fra Depend. Jeg er efterhånden begyndt at bruge 7Day lakkerne en del. De har en virkelig god pensel og de lægger sig pænt og jævnt. Desuden har de den længste holdbarhed af alle de brands jeg har herhjemme, hvilket er et stort plus. Hvis ikke du kender 7Day lakkerne, kan du læse min anmeldelse af dem her.

På billederne er lakkerne som altid vist med to lag farve og uden base og top coat.
7day_hula_hoopin
7day_dancin_barefoot
7day_road_trippin
7day_hey_gorgeous
7day_flying_pinata
7day_lemonade_festival
7day_catch_a_sailor

På trods af det kun er Lemonade Festival og Dancin’ Barefoot der er markeret som halvdækkende, havde jeg problemer med at få Hula Hoopin’ og Catch A Sailor til at dække helt. De kunne godt have trængt til et tredje lag. Bortset fra det, er 7Day lakkerne en fornøjelse at arbejde med, da de har en dejlig bred pensel og konsistensen gør at lakken ikke kræver de store anstrengelser at få til at sidde i skabet. Det er ikke de mest banebrydende farver, men alle er friske sommerfarver som komplimenterer en solbrun sommerhud.

Favoritter: 7039 Hula Hoopin’, 7052 Hey Gorgeous og 7053 Flying Piñata

7Day sommerkollektionen er i butikkerne nu og de koster 49,95 kroner stykket (5 ml).

3 0

Produktet er tilsendt til anmeldelse

10 hits til festivalmakeup

festival_beauty_produkter

Det er endnu engang ved at være tid til festival og derfor skal i selvfølgelig have et indlæg med produkter som kan klare både sol, regn, druk og tømmermænd.

  1. Bryn er den ting ved min makeup jeg går mest op i og derfor skal min Anastasia Beverly Hills Dip Brow selvfølgelig med i makeuppungen. Den giver farve, holder brynene på plads og bliver siddende i regnvejr.
  2. Læbestift bør man heller ikke skimpe på, bare fordi man er minimalist på festival. Obessesive Compulsive Cosmetics Lip Tars er nogle af de mest holdbare læbefarver jeg ejer og så skal der kun bruges en lille dråbe for at få et sæt farverige læber.
  3. I tilfælde af godt vejr, er det vigtigt med en solcreme. Det skal dog helt være den type man kan ånde igennem, når der skal danses. COOLA Cucumber spf 30 dufter skønt af agurk og føles let og behagelig på huden.
  4. Det er ingen hemmelighed der kan være klamt på en festival og derfor har jeg altid en Tromborg Deluxe Desinfection hand gel i tasken.
  5. Øjenskygge kan også sagtens finde vej ind i makeuppen, men det kræver at den er hurtig og nem at bruge. Aqua Cream fra Make Up For Ever kan hurtigt påføres med fingrene, den er nem at tone ud og så holder den – hele dagen.
  6. BioDerma Sensibio rensevand bruger jeg både ude og hjemme til at fjerne makeup med, så den skal selvklart med i denne lille 100 ml version.
  7. Evian Facial Spray kan både bruges som en skin tonic eller som opfrisker om morgenen eller i løbet af dagen for et fugtboost.
  8. Hvis du ønsker farve i ansigtet, men ikke orker den helt store makeuprutine er Exumas Multiple fra NARS en smuk løsning. Den matte cremefarve på stift kan bruges på både kinder, læber og øjne.
  9. Mascara er også ét af de produkter som er svære at undvære, men for at slippe for pandaøjne i tilfælde af regn (vi bor trods alt i Danmark) kan du bruge Aqua Smoky Lash fra Make Up For Ever som kan holde til alt.
  10. Skal der neglelak på, bør det også være en som holder distancen og det gør 7Day lakkerne fra Depend. Du kan læse min anmeldelse af dem lige her.

Nu burde du være klar til at indtage sommerens festivaller med storm.

Månedens ønsker // Juni 2015

onsker_juni_2015
  1. Dette spejl fra Simplehuman er ikke bare et almindeligt spejl. Spejlet lyser med LED som simulerer naturligt lys (= aldrig mere makeup som ser godt ud på badeværelset og knap så godt udenfor), det er genopladeligt, det kan klappes sammen hvis det skal med på rejser og så tænder det af sig selv når dit ansigt er foran det. Må eje!
  2. Jeg har allerede haft fornøjelsen af at smøre mig ind i MARULA Botanical Body Cream fra African Botanics, men den løb tør – som den slags jo gør – og jeg har savnet den lige siden. Det må være et af de mest luksuriøse kropsprodukter jeg har prøvet og den må og skal hjem til mig igen.
  3. På det seneste har jeg været vild med at bruge renseolie, måske er det en modreaktion på alle de micellar-renseprodukter jeg har testet. Jeg kunne godt tænke mig at prøve én af de populære olier fra Shu Uemura, men mere specifikt, én af dem med limited edition emballagen kreeret af Yaz Bukey.
  4. Min samling af læbestifter og lip glosses fylder nu for meget til at være i den skuffe de burde stå i og derfor leder jeg efter en mere overskuelig måde at opbevare dem på. Så fandt jeg dette Pout Tree fra La Paige Trends som har plads til 70 læbestfter, 25 lip glosses og lip linere i siderne. Desuden kan den drejes rundt så man nemt kan finde dagens farve.
  5. I sidste uge var jeg til event med Lucy Annabella som laver nogle skønne badeprodukter (det skal i nok høre mere om senere) og der var jeg så heldig at få en lille prøve med hjem på hendes Date Night Bath Milk. Den skal erhverves fuld størrelse.
  6. Hydramemory Mask fra Comfort Zone er én af mine favorit fugtmasker og jeg savner den. I øjeblikket har jeg svært ved at få tid til selvforskønnelse og derfor kunne jeg godt bruge min gamle ven som kan gennemfugte huden henover natten.
  7. Glitterøjenskygger har ofte det problem at glitteret ikke kan overføres ordenligt, men det er ikke tilfældet med Urban Decays Moondust øjenskygger og jeg kunne godt tænke mig at lægge ud med at prøve Cosmic.
  8. Faktisk er det ikke kun mine læbestifter jeg har svært ved at få plads til i min Alex kommode fra IKEA. Øjenskygger og neglelakker er begyndt også at flyde rundt omkring i lejligheden, så en ny Alex må i spil.

Eva elsker: beautyblender micro.mini

micro.mini.beauty_blender

Lige så længe jeg kan huske har jeg døjet med mørke rander. Den type rander som altid får folk til at spørge ind til mit helbred, hvis jeg skulle vælge at gå eau naturel.

Når jeg skal få mine zombie-øjne til at se nogenlunde menneskelige ud, kræver det en del produkter. Dagligt har jeg fat i både corrector, concealer og foundation, plus en pudder til at sætte værket med. Desværre kan den mængde produkt komme til at se kaget ud, hvis ikke det bliver gjort ordenligt og det kræver ikke kun gode produkter, men også gode værktøjer.

Jeg har længe elsket min beautyblender, da den giver det smukkeste finish og en hud som nærmest ser photoshoppet ud. Desværre er den ikke helt nem at arbejde med på små områder. Som for eksempel øjnene. Heldigvis for mig (og dig) har beautyblenderen fået en lillesøster ved navn micro.mini, som er en fjerdedel af den originale beautyblenders størrelse. Den lille spids passer perfekt i øjenkrogen (og ved næsefløjene) og den tykke ende bruger jeg over og under øjet.

Nu er min rutine at jeg dupper grundigt med micro.mini efter hvert produkt og det har både gjort mit liv med mørke rander både lettere og flottere. Derudover kan den også bruges til highlighter på kind- og brynben.

Beautyblender micro.mini koster 149 kroner for en pakke med to styks, men lige nu kan du finde dem på cocopanda med minus 20% så du kun skal slippe 119 kroner.

 

MAC X Giambattista Valli (sommer 2015)

mac_giambattista_valli_1

Det er ved at være længe siden jeg har følt en MAC kollektion. Altså på den måde, hvor jeg bare VED mit liv vil give mere mening hvis bare jeg kunne tilføje den makeupsamlingen. Den tid er ovre nu. Lige siden jeg så det første foto af MAC X Giambattista Valli, har jeg nærmest ikke kunnet tænke på andet. Fem smukke læbestifter (og en Crystal Glaze Gloss, men den springer jeg over) i en smuk emballage som matcher farven indeni.

mac_giambattista_valli_2

Fra venstre er det Margherita, Bianca B, Tats, Charlotte og Eugenie. Jeg er ret overbevist om at hverken Margherita eller Bianca B vil klæde mig synderligt godt (måske i samarbejde med andre farver til en ombre-læbe), men det er alle eller ingen for mit vedkommende – helst alle.

MAC X Giambattista Valli vil kun blive solgt online på maccosmetics.dk og den skulle ankomme engang i juli, men har desværre ikke en eksakt dato.

6 0

Vinylux Garden Muse kollektion (sommer 2015)

vinylux_garden_muse

Jeg føler lidt jeg gentager mig selv, men hold nu op hvor laver Vinylux nogle geniale kollektioner. Hver gang der kommer fotos ud af kommende nyheder er jeg lige ved at tisse i bukserne af spænding – de ser altid underskønne ud, hver og én. Garden Muse er ingen undtagelse, også her har jeg glædet mig som et lille barn til at få dem prøvet på.

På billederne har jeg som sædvanlig to lag farve på, uden base og top coat.
vinylux_reflecting_pool_swatch
vinylux_beckoning_begonia_swatch
vinylux_butterfly_queen_swatch
vinylux_wisteria_haze_swatch
vinylux_crushed_rose_swatch
vinylux_lost_labyrinth_swatch
Alle lakkerne var helt perfekte at arbejde med. De krævede maximalt to lag og lagde sig pænt og jævnt uden anstrengelser – en utålmodig lak-entusiasts drøm. Glitterlakken Butterfly Queen er lidt tykkere end de resterende, men fungerer fint og er mindst ligeså smuk på neglene som i flasken. Med stort set alle Vinylux’ kollektioner har jeg haft svært ved at vælge favoritter og ville helst bare anbefale jer at investere i alle 6/8 lakker, men ikke denne gang. Selvom Crushed Rose og Reflecting Pool er pæne farver, ser jeg dem ikke som must-haves – der er lakker fra andre kollektioner jeg hellere ville kaste mine penge efter (se eventuelt mit bud på sommerens bedste lakker her). Til gengæld hitter resten af lakkerne stort og spår at Beckoning Begonia kommer til at sidde permanent på mine tæer sommeren over.

Hvis ikke du kender til Vinylux lakkerne, kan du læse min anmeldelse om holdbarheden i indlægget her.

Favoritter: Butterfly Queen, Wisteria Haze og Beckoning Begonia

Garden Muse kollektionen er ude nu og kan findes lige her.

Produktet er tilsendt til anmeldelse

I butikkerne nu // Juni 2015

benefit_theyre_real_alterna_omega_oil

Det er godt nok ved at være nogle dage over lønningsdag, men vi tager i dag et kig på en håndfuld nyheder som er i butikkerne nu (eller i al fald snart) – måske du har været fornuftig og ikke fyret hele herligheden af på kedelige ting som husleje og mad endnu.

På billedet ovenfor er nyhederne fra Sephora. Den populære They’re Real Mascara har fået to søstre i hhv. brun og blå. Dejligt der endelig findes en blå mascara som også giver lækre vipper, for dem er der lige lovlig langt i mellem. Derudover er der også en hårolie fra Alterna som jeg selv er blevet glad for. Den har en tykkere konsistens end den meget flydende som olie normalt har, men den giver ikke fedtet hår af den grund. Jeg bruger den typisk i de tørre spidser for at give fugt og shine – det gør den fremragende – og så dufter den friskt af citrus.

aveda_co_wash_vichy_eye_balm

En anden nyhed til håret er Avedas to nye produkter som hører til Be Curly serien – Co-Wash og Intensive Detangling Masque. Særligt Co-Wash er er jeg spændt på at prøve, da det er den metode som er bedst til mine krøller af alle de (alt for mange) mulige måder jeg har prøvet at pleje dem på.

Vichy har lanceret Awakening Eye Balm som modvirker hævede øjne og mangel på fugt i øjenomgivelserne. Jeg har testet den over de sidste par uger, så der kommer snart en anmeldelse af den her på bloggen.

yves_rocher_nail_care

Yves Rocher bidrager til denne måneds nyheder med et bredt udvalg af produkter til pleje af neglene. Der er blandt andet en lakfjerner, peeling til neglene/neglebåndende, negleolie og base coats, samt top coats – deriblandt en gel effect top coat.

formula_x_sommer_2015

Sidst, men ikke mindst, er der en sommerkollektion fra Formula X som ser ud til at være et nærmere kig værdig. Bliver specielt lokket af den gule, blå og lilla. Hvis ikke du kender Formula X, kan du tage et kig lige her.

Det var alt for denne gang :)