Essie Hubby For Dessert (Brudekollektion 2015)

bridal_collection_2015

I næste uge rammer Essies Hubby For Dessert kollektion butikkerne og så vidt jeg husker er det første gang vi får glæden af en brudekollektion her i Danmark. Jeg ser det som én af de kollektioner man enten elsker eller hader. Hvis du har hang til semi-transparente nudes kan du ikke komme udenom at se nærmere på Hubby For Dessert, men hvis du (ligesom jeg) sætter pris på dækkende lakker i alle regnbuens farver er dine penge bedre brugt på forårskollektionen Flowerista – eller sommerkollektionen, hvis du kan vente på den.

På alle billeder er lakkerne vist med to lag og uden top coat.
essie_worth_the_wait_swatch
essie_tying_the_knotie_swatch
essie_hubby_for_dessert_swatch
essie_brides_to_be_swatch
essie_happy_wife_happy_life_swatch
essie_brides_no_groom_Swatch

De mælkede nuancer er altid lidt svære at arbejde med, da de meget nemt kan komme til at stribe. Selvom dette også gjaldt de fire nudes fra denne kollektion, synes jeg lag nummer to jævnede godt ud og gav et flot slutresultat. Happy Wife Happy Life og Brides No Groom var dejligt lette at arbejde med og det var tæt på et enkelt lag kunne have gjort tricket.

Det er ikke Essies mest spændende kollektion, men den vil helt sikkert hitte hos nude-fans for det er nu nogle fine nudes. Faktisk fik Hubby For Dessert hevet mig ud af min aversion mod semi-transparente farver og den fik lov at blive på efter jeg var færdig med at tage billeder – det er ret stort.

Favoritter: Hubby For Dessert, Happy Wife Happy Life og Brides No Groom

Hubby For Dessert kollektionen kan findes i butikker fra uge 22 og lakkerne koster 99,95 kroner stykket.

Produktet er tilsendt til anmeldelse

Læsernes top 5 sommerdufte

favorit_sommerdufte

På Beautybrevet havde jeg for noget tid siden en giveaway med én af mine yndlingssommerdufte, Gorse fra Laboratory Perfumes, og jeg opfordrede i den anledning til at i skønne abonnenter delte jeres egne favoritter. Listen bød på mange forskellige parfumer, men der var alligevel nogle klare topscorere og dem får her:

  1. Molecule 01 fra Escentric Molecules
  2. Skin fra CLEAN
  3. Happy fra Clinique
  4. Daisy Dreams fra Marc Jacobs
  5. Miss Dior fra Christian Dior

Molecule 01 “vandt” stort, men det forstår man også hvis man kender den (og hvis ikke du gør, findes den lige her). Hvis vi kigger på det mest populære brand, var det CLEAN som løb med sejren. Næsten alle deres varianter blev nævnt, men særligt Skin, Air og White Woods er populære.

Mine egne sommerfavoritter er ikke iblandt de fem her, men jeg er stor fan af Molecules-duftene og Skin har jeg på ønskelisten.

Organisering: Mit manicure-grej

manicure_organisering

Jeg har ikke ét bestemt sted jeg ordner mine negle. Nogle gange er det ved mit makeupbord, andre gange i stuen og nu er det også ved at være sæson for at hygge med lakken udenfor. Netop derfor har jeg alt mit neglegrej stående på en bakke, så det er nemt at tage med rundt. Desværre er den bakke de seneste måneder blevet holdeplads for samtlige af mine produkter til negle og hænder og derfor så det ud som på billedet ovenfor (yikes).

I dag fandt jeg endelig lidt tid til at få styr på sagerne, så der kun står det absolut nødevendige og det er:

  • Essies Good As Gone lakfjerner til clean-up og affedtning før lakering
  • Ciatés Choc Pot til aftagning af lak
  • CND Sticky Base Coat
  • CND Solar Oil
  • CND Vinylux Top Coat
  • Depend Neglebåndspeeling
  • Depend 7Day Cleanser
  • LUSH Lemony Flutter Cuticle Butter
  • Aveda Hand Relief Night Treatment
  • Cosborg Hand Care
  • Sephora Quick Dry
  • Neglefil

Desuden rengjorde jeg et opbrugt Diptyque lys som jeg nu kan opbevare min hudtang, neglebørste, clean-up pensel og bufferfil.

manicure_organisering_2

Det gjorde en verden til forskel og jeg er nu klar til alle sommerens lækre lakkerier. At resten af tingene bare røg i en kasse med låg på, taler vi ikke om – ude af øje, ude af sind som man siger.

Månedens ønsker // Maj 2015

onsker_maj_2015
  1. Anna Sui Rose Cheek Color er nogle af de fineste blushes jeg længe har set, både udenpå og indeni. Jeg drømmer om at tilføje farven Dreamy Rose til min samling, selvom jeg næppe nænner at bruge den.
  2. Sunflower Brush Tree fra Benjabelle er ikke noget alle vil gide at bruge penge på, men en pensel-entusiast som jeg, vil elske at kunne tørre sine babies på den rigtige måde – med hovedet nedad. Denne gadget gør det på en både nem, pæn og ikke mindst pladsbesparende måde.
  3. New Nudes Sheer Lip Gel er en ny læbestiftkollektion fra Marc Jacobs med syv neutrale-ish farver som har et semitransparent og let glossy finish. Farven Have We Met? (pink) skal være mit første køb fra Marc Jacobs Beauty som lige er kommet i Sephora i dag.
  4. Skin fra CLEAN har jeg ofte hørt pæne ord om, men aldrig stukket næsen i. Det gjorde jeg så da jeg faldte over den i weekenden og jeg forstår nu dens popularitet. Skin dufter rent og lækkert, men er meget diskret og derfor perfekt til sommerbrug.
  5. Mediterranee kollektionen fra Chanel indeholder fire neglelakker og jeg bliver nødt til at eje dem alle.
  6. Genius Gel Super-Charged Foundation har ikke fået mere end en gennemsnitlig karakter i de fleste anmeldelser jeg har læst, men da jeg prøvede den på min hånd til Marc Jacobs eventet i dag føltes den let og lækker på huden og havde en god dækkeevne. Så den er altså alligevel endt på min ønskeliste.
  7. Lilac Heart Ring fra Paw Palette vil blive elsket herhjemme. Det er en fingerring som også er en palette til din makeup – så slipper jeg for den farvefest jeg ellers har på hånden når ansigtet er lagt.

Psst… Hvis du vil se nærmere på produkterne så klik på navnet.

I butikkerne nu // Maj 2015

clean_summer_trio_2015

I tog så godt imod indlægget i starten af april at det nu er blevet bestemt her på “hovedkontoret” at jeg hver lønningsdag vil give en liste over de beautyprodukter som rammer butikkerne i den kommende måned, så du nemt kan finde ud af hvordan dine hårdtoptjente penge skal benyttes.

Der er ikke overvældende mange nyheder i maj, men dem der er, er til gengæld meget interessante.

CLEANs sommer trio, som jeg allerede har haft fornøjelsen af at prøve, udkommer her i maj. Sættet består af to gengangere (Summer Sailing og Summer Escape) og en nyhed (Summer Sun). Jeg har endnu ikke prøvet at kombinere duftene, men Summer Escape har jeg brugt flittigt på det seneste.
sephora_summer_2015
Kunsterne Craig Redman og Karl Maier har sammen med Sephora lavet en lille kollektion med blandt andet pastelfarvede øjenskygger og matte læbestifter i pangfarver.

Sephora byder også på otte nye fiber øjenmasker til trætte og hævede øjne, samt 12 nye blushes – heriblandt I’m Shocked som er en højt pigmenteret neon pink jeg er ret vild med.

NARS udkommer med de nye Contour Blush duos i tre forskellige farvekombinationer, så der er til alle hudtoner. De er i pudderform og har et mat finish.
aveda_sensai_vichy
Sensai kommer med serummet Essence som er baseret på hyaluronsyre og giver både antiagepleje og fugt, samt binder fugten.

AVEDA lancerer Thickening Tonic som tilfører håret et ekstra lag, der gør at det øjeblikkeligt bliver tykkere og mere fyldigt.

Vichy udvider deres populære Idéalia serie med natcremen Skin Sleep der starter ud som en let gel, men forvandler sig til en fyldig balm når den masseres ind i huden. Skin Sleep indeholder blandt andet LHA (som er i salicylsyre-familien), hyaluronsyre og ekstrakt af lakrids, hvilket gør cremen mildt exfolierende, fugtgivende og -bindende, samt beroligende.
nars_christopher_kane_2015
Maj er også måneden hvor den hypede NARS x Christopher Kane kollektion NEONEUTRAL kommer i Sephora. Udover de syv produkter på billedet er der også en øjenskygge duo i farven Parallel Universe (sart lilla/pastel violet) og en Multiple i farven Violet Atom (pastel violet).
marc_jacobs_beauty
Den 5. maj får vi fornøjelse af at byde Marc Jacobs Beauty velkommen i Danmark, noget jeg personligt har ventet ret længe på. Glæder mig særligt til at se øjenskyggepaletterne og de nye Hi-Shine Lip Lacquers i levende live.
guerlain_terracotta_cover_2015
Guerlains sommerkollektion er også lige rundt om hjørnet og hvis ikke du allerede har en af deres berømte Terracotta bronzer kan jeg varmt anbefale at investere i en. To af bestsellerne har i sommerens anledning fået et silicone-cover på som beskytter den smukke emballage i makeuppungen. Du kan se hele kollektionen i indlægget her.
ciate_olivia_palermo
Sidst på måneden udkommer Ciaté med tre nye limited edition lakker, lavet i samarbejde med Olivia Palermo. Farverne er: Sundays (nude pudderrosa), Hutch (klassisk rød) og Nantucket (varm koral). Alle tre lakker kommer i en særlig flakon og en fin æske.
chanel_summer_2015
I starten af maj skulle Chanels sommerkollektion Mediterranee gerne ramme butikkerne, men desværre er det sjældent de holder sig til den officielle dato så selvom de siger uge 18 kan det ligesåvel blive uge 19. Uanset hvad glæder jeg mig til at tilføje de fire lakker til min samling.

Webshoppen House Of Stars vil i maj få de eksklusive makeuppensler Bold Metallics fra Real Techniques på de virtuelle hylder og du kan forudbetille dem lige her.

Puha, det bliver en dyr måned.

Min hudplejerutine lige nu

min_hudpleje_rutine

I og med jeg tester umenneskeligt mange produkter, er det også svært at holde sig til én hudplejerutine med bestemte produkter. Ind i mellem kan jeg dog mærke at huden trænger til en “pause” og så tager jeg en periode med nogle gode produkter jeg kender og ved min hud kan lide. Lige nu er jeg inde sådan en periode og derfor tænkte jeg at jeg ville dele min “faste” rutine og nogle af mine top favoritter med jer.

Min aftenrutine ser i øjeblikket således ud:

Bioderma Sensibio H2O
Jeg starter med at fjerne min makeup med en micellar water (også kendt som rensevand). Den fjerner både øjenmakeuppen, foundation og hvad der ellers måtte være på huden den givne dag.

LING Purifying Facial Cleanser
En rensevand fjerner kun makeuppen, så jeg bruger denne creme fra LING til at rense huden med. Den masseres på tør hud og emulgeres op med vand og renses af. Rensen alene er udemærket, men sammen med min Clarisonic er den fantastisk. Purifying Facial Cleanser renser huden grundigt, men den er også meget mild og jeg kan tydeligt mærke at den ikke “forstyrrer” min huds balance.

BioEffect Volcanic Exfoliator
På trods af at min hud bliver mildt exfolieret af min Clarisonic til dagligt, vælger jeg alligevel at bruge en peeling en gang eller to om ugen. Jeg har en del peelende produkter jeg er glad for, men lige i øjeblikket er det primært Volcanic Exfoliator fra BioEffect og Triple Microdermabrasion Face Polish fra Exuviance (læs anmeldelse her) jeg bruger – førstnævnte er en scrub og sidstnævnte en enzympeeling.

Rønsbøl Skin Tonic
Inden jeg går til det plejende produkt, giver jeg huden et pift med en skin tonic for at give ekstra fugt. Egentlig er jeg mest til de som har lidt duft, men alligevel er Rønsbøls skin tonic gået hen og blevet ét af de produkter jeg bliver ved med at hive frem.

BioEffect EGF Serum
I fire år har dette serum været min huds nattøj, kun afbrudt af korte perioder hvor jeg har testet andet Serummet er let og absorberes hurtigt, men giver stadig en tør hud den nødvendige fugt og pleje. Om morgenen er min hud i perfekt balance – hverken fedtet eller tør.

Mességué Lip Balm
Læberne får et generøst lag af min franske læbebalm lige inden jeg lægger mig, så er de klar til en ny omgang læbestift næste morgen.

Min morgen rutine er meget kort, da jeg har to små børn og ikke er et morgenmenneske:

Vand
Hvis huden er renset grundigt aftenen forinden, er der ikke grund til at gentage ritualet morgenen efter (nogle hudtyper kan dog godt have behov for rens både morgen og aften). Derfor får ansigtet et pjask vand i badet og intet andet.

BioEffect EGF Day Serum
Denne er ret ny i min rutine, men allerede et produkt jeg holder meget af at bruge. Det er en fast gel som hurtigt optages af huden og har en udglattende og nærmest primer-agtig effekt.

Mességue Lip Balm
Læberne får et tyndt lag balm, så de ikke tørrer ud på grund af læbestiften i løbet af dagen.

COOLA Sunscreen SPF 30
Jeg har været vild med denne solcreme lige siden jeg tog den på første gang. Den fedter ikke, den giver ikke hvid/grå hud og så dufter den friskt af agurk.

Pssst… Hvis du vil vide mere om hvorfor serum er mit vigtigste sommerprodukt og få chancen for at vinde dit eget EGF Day Serum, synes jeg du skal melde dig på mit Beautybrev.

EvaK Beautybrev

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

New in // Lidt læbe-lækkert fra MAC

mac_mia_moretti_swatch

Kom til at impulsshoppe lidt på MACs webshop for et par uger siden. Jeg skulle egentlig bare have Nightmoth lip lineren, men det greb om sig og jeg endte med også at købe No Faux Pas og Maria Moretti læbestifterne fra henholdsvis Philip Treacy og Mia Moretti kollektionen.

Det er som om det ikke rigtig er forår før jeg har indkøbt en hot pink læbestift (nej, man kan ikke få for mange), så derfor faldte det mig meget naturligt at investere i No Faux Pas. Den minder mig lidt om min Flat Out Fabulous, men den er ikke helt så mat og mere frisk i farven.

Hvis du mangler en ikke-mat, smuk rød læbestift, kan jeg varmt anbefale Maria Moretti. Den har Amplified Creme finish, hvilket gør at den har en lille smule shine, men er stadig højt pigmenteret. Det er den jeg har på på billedet og den har allerede været brugt adskillige gange – selvom røde læber normalt er noget jeg kun bruger når jeg skal andet end en tur i Irma eller hente barn i børnehaven.

Sjovt nok er det eneste jeg endnu ikke har prøvet, den lip liner som var hele grunden til jeg overhovedet var inde på webshoppen. Klassisk Eva.

Du kan finde No Faux Pas her og Maria Moretti her.

Super Bazaar: 10 favoritter på udsalg i Magasin

magasin_udsalg_beauty

1. EGF Eye Serum fra BioEffect // 2. Lip Butter fra Korres // 3. Ice Cream Van fra Ciaté // 4. Gorse fra Laboratory Perfumes // 5. MARULA African Muti Mud Mineral Body Scrub fra African Botanics // 6. Rosewater Balancing Mist fra Jurlique // 7. Choc Pot fra Ciaté // 8. Nail Hardener Strong fra Herôme // 9. T-Zone Control Cleansing Gel fra REN // 10. 30 Day Treatment fra BioEffect

Der er lige nu, og til og med imorgen, Super Bazaar i Magasin og på deres webshop, hvilket betyder du kan spare 20% på udvalgte beautyprodukter. Jeg har på billedet ovenfor samlet 10 af mine favoritprodukter som er blandt de nedsatte produkter og nedenfor kan du give de forskellige links et tryk, hvis du vil vide mere om favoritterne inden du shopper løs.

EGF Eye Serum og 30 Day Treatment kommer begge fra BioEffect som er ét af mine absolutte yndlingsbrands .

Korres Lip Butter giver bløde læber og et hint af farve – jeg er vild med Wild Rose som du kan se lige her.

Gorse parfumen som hurtigt blev populær herhjemme, både hos jeg selv og Cab, kan du læse mere om her.

MARULA African Muti Mud Mineral Body Scrub var lidt af en oplevelse at prøve og jeg har skrevet om den her.

Choc Pots fra Ciaté fjerner lakken hurtigt og nemt, samtidig med dine fingre kommer til at dufte af chokolade. Ice Cream Van kan du se swatches af lige her.

 

Mit hemmelige aftenritual

natbordet

Ofte taler jeg om mit aftenritual, men i har endnu ikke fået hele historien. Mit ansigt er nemlig ikke det sidste jeg giver opmærksomhed inden hovedet rammer puden, det er mine hænder og læber. For ikke at komme til at glemme det, står alle produkterne på mit natbord – dog som regel mere rodet end på billedet ovenfor.

Mit ritual ser således ud:

  1. Jeg giver min nyrensede hud 3 dråber EGF serum, som jeg efterhånden har brugt i fem år og stadig elsker ligeså højt som første gang vi mødtes.
  2. Læberne får et gavmildt lag af læbebalmen fra Mességué som du kan (og bør) læse mere om her.
  3. For at undgå flossede negle får de hver aften et skud Solar Oil negleolie. Jeg bliver ved at putte på og massere ind, indtil neglene er mættede.
  4. Det er lidt forskelligt hvad jeg bruger til at blødgøre neglebånd med, men lige for tiden er jeg glad for Lemony Flutter fra LUSH Cosmetics.
  5. Til sidst kommer jeg Hand Relief Night Renewal Serum fra Aveda på. Den giver godt med fugt, men er stadig let og lækker. Og så dufter den skønt.

Udover at det giver nogle pæne og velplejede negle og hænder, er jeg særligt glad for dette ritual fordi det giver ro. Et par minutter på sengekanten, hvor jeg gearer ned og bliver mentalt klar til at gå til køjs. Det giver en bedre søvn, prøv selv.

Månedens ønsker // April 2015

april_2015_onsker
  1. Mimosa Room Spray fra Diptyque er røget på ønskelisten fordi jeg har brugt mit duftlys op og savner det. Jeg er dog ikke så flittig med de levende lys i sommerhalvåret og derfor tænker jeg rumsprayen er et mere fornuftigt valg.
  2. No Faux Pas læbestiften fra den nye MAC Philip Treacy kollektion har jeg efter lang tids overvejelse dømt uundværlig, hvilket også er årsagen til den allerede er klikket hjem.
  3. Beauty Blender Micro Mini skal sammen med min corrector og concealer blive den nye treenighed i kampen mod mørke rander og trætte øjne. Manglen på søvn er ved at sætte sine spor og jeg har brug for den bedste makeuprutine til øjenomgivelserne penge kan købe.
  4. Bamboo Set Vol. 2 fra ZOEVA er jeg stadig lidt usikker på. Ikke fordi jeg ikke drømmer om det hver nat, men fordi jeg ikke helt ved om jeg kan retfærdiggøre købet når jeg allerede har halvdelen af penslerne – dog med et andet skaft.
  5. Mia Moretti læbestiften fra MAC kollektionen af samme navn er også allerede på vej hjem til mig. Jeg mangler ikke en rød læbestift, men jeg mener heller ikke man kan få for mange af dem og denne er med Amplified Creme finish, hvilket jeg (utroligt nok) ikke har en i.
  6. Neroli & Grapefruit Body Wash fra REN er en gammel favorit jeg har købt flere gange, men det er ved at være et stykke tid siden nu og jeg savner nu den friskhed denne ikke-udtørrende shower gel giver i morgenbadet.

Har du nogle beautyønsker for denne måned?