BioEffect EGF Eye Serum

Hvad er det?
EGF Eye Serum er en øjengel på flaske med roll-on funktion som sikrer en korrekt dosering.

Hvad kan den?
Det er et anti-age produkt som både kan bruges forebyggende og genoprettende. Hyaluronsyre giver en fugtbalanceret hud imens EGF proteinerne arbejder i dybden og sørger for forebyggelse og reducering af rynker. Roll-on funktionen sørger holder de skrøbelige proteiner fri for bakterier, skidt og snavs, hvilket giver en hygiejnisk applikation.

Hvordan bruger man den?
Giv ét tryk i bunden på flasken, dut halvdelen af produktet på der hvor øjenhulen (ved yderste øjenkrog) starter og put resten af produktet på ved det andet øje. Brug derefter den lille roll-on til at fordele geléen rundt om øjnene. Serummet skal bruges én gang dagligt, enten morgen eller aften – geléen er en lille smule klistret, så jeg anbefaler at bruge den om aftenen.

Hvad koster den?
EGF Eye Serum koster 565 kroner for 6 ml (se forhandlerliste her).

Ville jeg købe den?
Dette er første gang jeg har forholdt mig skeptisk til et produkt fra BioEffect. Jeg har altid brugt det “originale” EGF serum til både ansigt og øjne og kunne ikke se hvorfor det skulle være nødvendigt med et separat produkt til øjenomgivelserne, men allerede efter en lille uges brug kunne jeg tydeligt mærke en forskel. Den tynde hud omkring øjnene er blevet glattere og meget mere fugtet – så jeg er altså gået fra ‘overflødig’ til ‘uundværlig’ på fem dage. Jeg er desuden ret vild med at bruge den kølige roll-on til at give en lille øjenmassage med.

ee2

ee3

ee4