Gorse fra Laboratory Perfumes

Der er sket noget hjemme hos mig som kun er sket én gang før. Det er ret stort. Min kære Cab (altså min mand) og jeg har forelsket os i den samme duft. Sidst vi gjorde det, var det Molecule 01. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi tænkt det ville ske endnu en gang, for vi har meget forskellig smag i dufte. Gorse fra Laboratory Perfumes gjorde dog tricket og nu går vi og dufter ens herhjemme. Og så alligevel ikke. Man kan sagtens dufte den bliver mere maskulin på Cab og mere feminin på mig.
Duften er både krydret (kardemomme) og frisk (citrus). Synes egentlig ikke sammensætningen lyder så tiltalende på skrift, men det er den heldigvis på kroppen. På trods af citrussen, vil jeg betegne Gorse som en blød, varm og rund duft. Parfumen er ikke tung ligesom de fleste krydrede dufte er og på grund af de friske noter er den let nok til at bruge om dagen. Udover at vi er rigtig glad for duften, så synes jeg også emballagen er ret fin selvom den er holdt meget simpel.

Gorse fra Laboratory Perfumes koster 700 kroner for 100 ml og nærmeste forhandler oplyses på tlf: 50 59 92 52

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.