Warning: Illegal string offset 'discover' in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-oembed.php on line 204
Hvad kan gøre en lækker solskinsmorgen endnu bedre? En video med månedens favoritter, naturligvis.
God fornøjelse og glædelig mandag.
Hvad kan gøre en lækker solskinsmorgen endnu bedre? En video med månedens favoritter, naturligvis.
God fornøjelse og glædelig mandag.
Det første fra Guerlains kommende sommerkollektion jeg bed mærke i var læbestifterne. Ikke nogen overraskelse, da jeg er og bliver en læbestift-pige. Det var dog ikke farverne, men emballagen jeg forelskede mig i. Udover det er smart du kan bruge den med én hånd (noget du lærer at sætte pris på når du har småbørn), er åbnemekanismen både speciel og smuk. Top-point i wauw-faktor herfra.
Da jeg var færdig med at lege med læbestiften, tog jeg et kig på de to Summer Shadows som er vandfaste cremeøjenskygger. Den ene er tyrkis med guld shimmer og den anden champagne med gyldent shimmer. Begge smukke – både sammen og hver for sig. Forestiller mig sidstnævnte også vil være skøn på kindbenene.
Det sidste fra kollektionen jeg vil fremhæve er de to Terracotta bronzers. Farverne er ikke nye, men de har fået silikone-covers på i tyrkis og koral som beskytter din bronzer når den ligger og roder rundt i tasken. Overflødigt, tænker du måske, men Guerlain er ikke noget billigt brand og jeg sætter derfor stor pris på at holde emballagen intakt.
Jeg venter lidt med at vise resten sommernyhederne fra Sephora, men synes du skulle have lov til at få et smugkig på Guerlains kollektion. Både fordi brandet er nyt i Sephora og så du har tid til at lægge lidt penge til side *blink blink*.
Det var meningen vi skulle have set på månedens favoritter for februar inden jeg tog hul på mine ønsker for marts, men jeg kom til at se Walking Dead i stedet for at redigere videoen så den må i vente med lidt endnu.
Hvad har du på din ønskeliste for marts?
Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om foundations, men nu starter vi lige med 5 gode tips til hvordan du får det bedste ud af dem ved påføringen og et lille kig på mine favoritter. Hvis du kunne tænke dig at vide lidt mere kan jeg anbefale dig at skrive dig op til mit Beautybrev, hvor jeg næste gang giver lidt tips til hvordan du finder dit perfekte match og om hvilke redskaber jeg bruger til at påføre dem med.
Forbered huden
Hvis du gerne lægge en foundation som sidder lige i skabet, er du også nødt til at gøre forarbejdet. Det er vigtigt at huden er helt ren og gennemfugtet inden du går igang, for hvis huden er tør lægger din foundation sig ikke jævnt. Rens derfor ansigtet grundigt, put creme på – hvis du har fedtet hud er det en god ide at bruge let creme eller cremegel – og vent 5-10 minutter inden du går videre.
Rækkefølgen
Jeg starter altid med en primer. Mest for holdbarhedens skyld, men det kan også være for at for eksempel dæmpe rødme eller mindske synligheden af porerne. Hvad jeg gør bagefter afhænger af hvor store “problemer” jeg står med den givne dag. Er jeg heldig og huden er uden urenheder/meget mørke rander er det først foundation og hvis der er noget den ikke har kunnet dække, går jeg efter med en smule concealer. Hvis problemerne er af lidt større karakter retter jeg op på problemerne først og jævner det hele ud med min foundation, hvilket betyder corrector -> concealer -> foundation.
Påføringsteknik
Det er bedst at starte fra midten af ansigtet og arbejde sig ud mod hårgrænse, ører og halsen. Grunden til dette er at du har mest produkt på penslen i starten og kan risikere at skabe en unaturlig linje rundt i “kanterne”, men hvis du starter fra næsen og arbejder dig udad vil du helt naturligt tone din foundation ud i siderne og på halsen. Hvis du bruger mineralfoundation er det også vigtigt altid at arbejde i cirkulære bevægelser og få produktet arbejdet godt ind i huden. Børster du det bare let henover huden, ender du med at se pudret og unaturlig ud. Uanset hvilken type foundation du bruger så gå efter ‘less is more’-princippet. Du kan altid tage mere på hvis du ønsker en mere dækkende makeup, men gør det gradvist så du har kontrol over det og ikke ender med at få en maske på.
Efterbehandling
Når jeg er færdig med min base tager jeg min Miracle Complexion Sponge fra Real Techniques og sprayer med lidt face mist så den bliver halvfugtig. Jeg bruger den så til at duppe ansigtet og blende alle produkterne pænt sammen med, så der ikke er concealer-klatter og corrector-streger rundt omkring. Det giver et airbrushed look som stadig ser naturligt ud. Til sidst sætter jeg makeuppen med en løs, transparent pudder (lige for tiden bruger jeg Perfect Finish Loose Powder fra Makiash) med en stor og blød børste. Det giver en øget holdbarhed, nedsætter risikoen for afsmitning og giver det sidste touch til en fejlfri hud.
Tjek efter
Når jeg er helt færdig tager jeg mit håndholdte spejl med 3x forstørrelse og går over til vinduet. Her ser jeg efter om makeuppen ser naturlig og jævn ud, for lyset på badeværelset (eller hvor man ellers tager makeup på henne) viser ikke hvordan du ser ud i naturligt lys eftersom de fleste pærer vi bruger afgiver et let gult/varmt lys.
Mine favoritter (i vilkårlig rækkefølge):
Vil du have tips til at finde dit perfekte foundation-match, og redskaber at påføre den med? Tilmeld dig mit beautybrev her:
Jeg tror aldrig der kommer en dag hvor jeg tænker at jeg har pensler nok. Aldrig. Og særligt ikke når ZOEVA vælger at lave en ny omgang sæt i rose gold, men denne gang med de smukkeste pudder nude skafter. Det er ikke mere end et par måneder siden jeg fik det gamle sæt og jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på de to nye. Det er helt nye pensler i Luxury sættet, så det kan du sagtens kaste dig over selvom du allerede ejer det gamle, men i Complete Eye sættet er halvdelen (seks ud af 12) af penslerne også at finde i det gamle sæt.
Begge sæt koster 65 euro (cirka 485 kroner), men du kan også bruge 5 euro ekstra og få en holder med i købet. Du kan finde begge sæt på zoeva-shop.de.
Jeg synes altid det er lidt svært at tage et nyt koncept til mig, for i skønhedsbranchen er de nye banebrydende produkter ligeså ofte gimmicks der er totalt overflødige og/eller prøver at genopfinde den dybe tallerken. Derfor vidste jeg heller ikke helt hvad jeg skulle føle omkring den nye hårskrub fra Kérastases nye hjemmeplejeserie Chronologiste. Heldigvis fik jeg en med hjem fra eventet jeg var til og efter en måneds brug er jeg klar til at dele mine erfaringer med jer.
Gal eller genial?
Revitalizing Exfoliating Care er en klar gel-shampoo der bruger mikropartikler fra abrikoskerner som det exfolierende element. Kernerne opløses undervejs så du ikke ender med en hovedbund fuld af grums (hvilket var min største bekymring under testningen). Desuden er der tilføjet lidt guldglimmer for hyggens skyld – fuldkommen overflødigt, men jeg elsker det.
Det er faktisk ikke første gang jeg har hørt om hårscrubs, men må ærligt indrømme at jeg altid har forholdt mig skeptisk. Selvom konceptet er præcis det samme som i hudplejen, hvor der exfolieres for at rengøre, pleje og revitalisere, følte jeg det var lidt gimmick-agtigt. Som om det bare er en måde at presse endnu et “uundværligt” produkt ind i vores rutiner på. Jeg har personligt aldrig følt behovet for at rengøre eller skrubbe hovedbunden mere end hvad jeg kan klare med min shampoo, men det skulle selvfølgelig komme an på en prøve.
Farvel til tør hovedbund
Efter håret var gjort vådt delte jeg det op i sektioner, så det var nemt at få produktet fordelt jævnt, og gik i gang med at massere. Kérastase skriver man bør arbejde med skrubben i fem minutter og selvom det ikke lyder af meget, var det længe nok til at jeg blev doven og skippede det sidste minuts tid (eller var det to). Produktet skummer op som en shampoo og det føles derfor meget lig en almindelig hårvask, bare med ekstra fokus på at få masseret hovedbunden.
Allerede efter første gang jeg brugte den, kunne jeg mærke hvor ren og behageligt min hovedbund føltes. Som om den før var tilstoppet og havde svært ved at få luft, præcis ligesom mit ansigt kan få det når der er gået for længe siden scrubben sidst har været fremme. Jeg har altid lidt af tør hovedbund som i perioder er både skællende og kløende, men det eneste som har haft bare en lille effekt har været at vaske håret sjældnere – det var indtil jeg startede på hårscrubben. Revitalizing Exfoliating Care har været brugt én gang om ugen i fem uger og min hovedbund har aldrig haft det bedre. Min hovedbund holdte op med at klø allerede efter første gang og skællene stoppede efter 2-3 gange.
Vask, kur og parfume olie
Udover min nye bedste ven byder Chronologiste serien også på en shampoo (Revitalizing Shampoo), en kur (The Créme) og en parfume olie (Fragrant Oil). Shampooen valgte jeg hurtigt at springe over, da jeg synes mit hår blev alt for tørt af både at vaske med scrub og denne. Kuren har jeg brugt hver gang, men jeg savner min Masqueintense da den passer bedre til mit meget tørre hår. Dog tror jeg alligevel den har lidt af æren for at min tørre hovedbund er et overstået kapitel, eftersom den både bruges i hovedbund og hårspidser.
Fragrant oil er i min optik et ren og skær luksusprodukt. Den giver en flot glans, men der findes helt sikkert olier med større effekt på tørt hår. Når det så er sagt gør den det den skal helt fantastisk, for den dufter virkelig skønt. Jeg havde haft håret sat op i et par dage hvor det ikke blev vasket og da jeg på tredje dagen slog håret ud duftede det stadig helt rent og lækkert.
Sidste tanker
Alle fire produkter har været en fornøjelse at bruge, både for håret, hovedbunden og næsen. Der er dog ingen tvivl om at det er Revitalizing Exfoliating Care som er stjernen i Chronologiste-serien. Hårscrubben har virkelig hjulpet mig og jeg ville uden at blinke genkøbe den, også selvom den ikke er helt billig. Resten af seriens produkter vil jeg nok mere stemple ‘nice to have’ end ‘need to have’ – selvom Fragrant Oil ligger lige på kanten.
Revitalizing Exfoliating Care koster 260 kroner, Revitalizing Shampoo koster 230 kroner, The Créme koster 340 kroner og Fragrant Oil koster 330 kroner. Du kan findes en salon med Kérastase produkterne lige her, hvor du også kan få Chronologiste som en in-salon spa oplevelse.
Produkterne er sendt til test
Øverst fra venstre: Adoration, Craving og Jubilation
Nederst fra venstre: Frenzy, Fervor og Panic
Som jeg afslørede på Facebook for nogle dage siden, har jeg savlet lidt (læs: meget) over de kommende NARS blushes på forskellige Instagram-konti. Jeg har altid en svaghed for blushes, men når de er pakket pænt ind og er i mere interessante farver kan jeg slet ikke stå imod. Dual-Intensity Blushes byder ikke kun på rosa og koral, men på alt fra hot pink til gylden highlighter til kobber. Desuden ser det ud til at et par af sammensætningerne ville fungere godt som sommer/vinter blushes, hvilket jo må siges at være ret smart.
Du kan se swatches af alle farverne hos Temptalia lige her – Panic og Frenzy er hermed skrevet på ønskelisten.
Alle seks Dual-Intensity Blushes er permanente (så ingen stress) og skulle være tilgængelige fra starten af april.
I går var jeg for første gang i meget lang tid på besøg i Magasins parfumeafdeling for at se lidt på deres nyeste tilføjelse, Diptyque. Jeg har en svaghed for veldufte til hjemme, særligt når de er pakket smukt ind og det må man sige Diptyques duftlys er. Har før haft købt dem over Space NKs webshop, men det er jo altid lidt et sats når det handler om dufte og derfor er jeg virkelig glad for der endelig er mulighed for at stikke næsen i dem på Kongens Nytorv.
Udover duftlysene har Diptyque også parfumer, rumsprays og ansigts- og kropsplejeprodukter. Jeg duftede til så mange parfumer at jeg til sidst var duftdøv (findes det ord?), men fik klart en fornemmelse af at der var et par stykker som jeg bliver nød til at eje før eller siden. Helst før.
Prismæssigt kan det ikke længere svare sig at købe ind fra England. De små koster 195 kroner i Magasin versus 201 kroner hos Space NK og de store koster 350 i Magasin versus 403 kroner hos Space NK – det er endda uden fragten.
Forleden sad jeg og stenede rundt på Instagram og faldte over en profil tilhørende Pamela Barsky som også har en shop på Etsy – et af mine favoritsteder at kigge på hjemmelavede goodies og smukke vintage sager. Pamela Barsky laver nogle ret sjove makeup-punge som jeg har forelsket mig i. Egentlig er jeg ikke typen som har særlig meget makeup med på farten, men overvejer lidt at begynde på det bare for at kunne flashe ét af disse fund.
Makeup-pungene findes i 3 forskellige størrelser som koster mellem cirka 110-135 kroner + porto og du kan finde dem lige her.
For et par måneder siden valgte min hud at gå bananas. Ikke ved at slå ud, men ved at blive utrolig dehydreret og irriteret. Det er noget jeg har prøvet før, men det har aldrig været svært at få rettet op på som i år. Jeg gjorde alt det som normalt virker, bare uden samme resultat.
Til sidst måtte jeg ty til min kasse af uafprøvede produkter og tage chancen. Her fandt jeg en æske ampuller fra Babor og bestemte mig for at prøve Hydra Plus Active, for den måtte da om noget kunne tilføre min stakkels hud noget fugt. Og det skal jeg sørme love for at den gjorde. Jeg rensede huden, exfolierede med en enzympeeling, masserede Fluid’en godt ind i huden og sluttede af med min almindelige dagcreme. Og det virkede. Som i at min hud gik fra tør, stram, kløende og ujævn, til blød, beroliget og genfugtet – i løbet af minutter. Ikke nok med det, effekten holdte længe. Der gik et par uger før jeg følte behovet for igen at knække en af de små glasampuller over og give endnu et fugtboost.
Som du kan se på billedet ovenfor findes Babor Fluids i 12 forskellige versioner, så der er ampuller til ethvert behov din hud måtte have. Der er 2 ml produkt i hver ampul og der er 7 styks i en æske. Priserne ligger fra 169-335 kroner, hvilket overraskede mig positivt da jeg – på grund af effektiviteten – havde troet de kostede en mindre formue.
Jeg bliver fremover nød til at have en æske Hydra Plus Active liggende hver vinter fra nu af og så drømmer jeg om at prøve blandt andet Triple Booster og Purifying Active.
Du kan læse mere om ampullerne på Babor.dk og finde nærmeste forhandler lige her.