Nu er NARS x Guy Bourdin julekollektionen endelig kommet til Sephora her i Danmark og det betyder jo også at blush paletten One Night Stand er til at få fingrene i.


One Night Stand består af 6 blushes – 3 nye (Devotee, Mistinguette og Goulue) som kun findes i paletten her og 3 gamle favoritter (Orgasm, Laguna og Deep Throat).
Devotee


Devotee er mere en highlighter end en reel blush, men det gør kun paletten endnu mere fuldendt. Farven er nærmest råhvid, men når den kommer på huden kan man fornemme en svag rosa undertone og shimmer som give en perlemors-agtig effekt.
Mistinguette


Mistinguette er den jeg vil beskrive som en candyfloss-pink. Den er lidt kølig i undertonerne, men virker mere neutral når den kommer på.
Orgasm


Orgasm er nok en af de mest hypede blushes gennem tiderne. Det er en lyserød/koral-ish base med et godt skud guldshimmer.
Laguna


Laguna er palettens bronzer, men er ikke mørk nok til at være bronzer for mig. Til gengæld giver den en smuk glød til et mere neutralt look. Til lysere hud er den rigtig god at have med for den er hverken for kold eller for varm i undertonen, så den vil passe til langt de fleste.
Deep Throat


Deep Throat minder faktisk en meget om Orgasm, den er bare mindre pink, har mindre guld shimmer og mere koralfarvet – jeg synes faktisk bedre om denne.
Goulue


Goulue er som en krydsning mellem rosa og en lidt mørkere bærfarve. Tror dette er en af favoritterne i paletten, for den kan både bruges med en let hånd eller lidt heftigere til aftenlooks.
Selvom One Night Stand kun har været i min besiddelse siden i går, føler jeg den er det bedste makeupkøb jeg har gjort hele året. Alle farver er klædelige til langt de fleste hudfarver og -toner, de er nemme at tone ud og så får du rigtig meget for pengene. Paletten koster 440 kroner og hver af de 6 blushes inderholder 4 gram – en almindelig NARS blush indeholder 4.8 gram og koster omkring 200 kroner så der er altså noget at spare.