Anmeldelse // Benefit Triple Performing Facial Emulsion SPF 15

tpfe

Hvad er det?

Triple Performing Facial Emulsion er en olie-fri ansigtslotion med faktor 15.

Hvad kan den?

Udover at tilføre huden den fugt den har behov for sørger den også for at huden holder på fugten, beskyttes mod solen (SPF 15), samt mod frie radikaler ved hjælp af e-vitamin.

Hvordan bruger du den?

Lotionen påføres efter afrensning som en almindelig dagcreme.

Virker den?

Jeg kan tydeligt mærke at min dehydrerede hud har nydt godt af cremen (det var hårdt for den at være på ferie). Den ser sund ud og føles frisk og blød, men uden at fedte. Specielt jer med kombineret, normal, fedtet og/eller dehydreret hud vil nyde godt af denne fugtgiver på grund af dens lette konsistens.

Hvad koster den?

Triple Performing Facial Emulsion SPF 15 koster 265 kroner for 50 ml.

Ville jeg købe den igen?

Kombinationen af at produktet giver meget fugt, men har en let konsistens gør det til et rigtig godt sommerprodukt. Jeg har på varme dage taget både creme og foundation på uden at føle mig “lukket til”, så jeg kan sagtens se mig selv vende tilbage til den til næste sommer. Desuden synes jeg prisen er overkommelig – særligt fordi produktet er meget drøjt.

Real Techniques Expert Face Brush

efb

Efter laaang periode hvor jeg kun brugte mineral foundation, vendte jeg for lidt over et år siden tilbage til flydende og har siden da ledt efter en god pensel til den. Det har ikke været nemt og jeg har indtil flere “fejlkøb” liggende i skuffen, men nu har jeg endelig fundet en jeg er rigtig glad for.
efb2

Det er den dygtige makeupartist/blogger Sam Chapman står bag mærket Real Techniques som laver håndklippede, cruelty-free makeup pensler til fornuftige penge. Jeg har den sidste uge brugt deres Expert Face Brush til at påføre min foundation og vi er blevet rigtig gode venner allerede.
efb3

Penslen er fast i hårene men ikke hård, hvilket betyder den både kan bruges til at påføre foundationen og til at tone den ud. Mit største problem med tidligere pensler har været at de har “spist” produktet og efterladt striber, men Expert Face Brush har kunnet give mig præcis den dækning jeg har behov for med langt mindre produkt og uden at give striber – huden ser nærmest airbrushed ud. Et andet plus ved den er, at den har flad bund så den kan stå op når den ikke bruges hvilket er fantastisk for hygiejnen.

Real Techniques Expert Face Brush koster cirka 105 kroner og kan findes lige her.

Søndags stener #53

rose

Normalt byder søndags steneren på links til udenlandske blogs, men i dag har jeg fundet de rød-hvide farver frem og deler lidt kærlighed ud til nogle dejlige danske blogger-damer – god fornøjelse :)

Hos Maria kan du få et smugkig på Essies efterårskollektion og se en video af hendes (meget imponerende) neglelaksamling.

Hos min navnesøster som har bloggen Coewless kan du lure på smukke billeder af en smuk rød lak fra mærket A England og en virkelig fin glitterlak fra Foxy Paws.

På Rikkes Makeup Blog kan du se hendes super seje beautyrum og et lækkert look i neutrale farver.

Johanne har lavet en fin videoguide til lækre lokker og så er der sørme også en giveaway hvor hun udlodder skønne L’Oréal hårprodukter.

Det var alt for denne uge – dejlig søndag til jer alle.

Leonor Greyl Huile Secret de Beauté

lg_oil

Hvad er det?

En multi-funktionel olie på spray som kan bruges til krop og hår. Den er lavet på vegetabilske olier og har en duft af tiare blomst og citrongræs.

Hvad kan den?

Håret bliver stærkere, blødere og glansfuldt. Bruges den på kroppen efterladen den huden blød og fugtet.

Hvordan bruger man den?

Olien kan bruge på flere forskellige måder:

  1. Den kan benyttes som en kur hvor den kommes i tørt hår en 10-15 minutter og efterfølgende vaskes ud med shampoo.
  2. Den kan bruges som styling produkt i fugtigt hår. Lidt produkt kommes i spidserne (og eventuelt længderne hvis du har langt hår) og bagefter styles håret som ønsket.
  3. Den kan masseres ind i en let fugtig hud for at blødgøre og give fugt.

Virker den?

Jeg har prøvet olien både i håret og på kroppen, men den var klart en størst succes på kroppen. Synes desværre håret blev meget fedtet og svært at sætte – selv med meget lidt produkt. På kroppen synes jeg den er skøn. Den er nem at bruge fordi den er på spray, den trænger hurtigt ind og den dufter behageligt.

Hvad koster den?

Huile Secret de Beauté koster 245 kroner for 95 ml.

Ville jeg købe den?

Den er skøn på kroppen, meget drøj og dufter som en drøm, men jeg vil helt sikkert betegne det som et luksuskøb. Du vil sagtens kunne finde en anden olie til en lavere pris som er ligeså god, men måske ikke er så lækker (her tænker jeg duft og flakon).

 

Fredags 5’eren // Test af 5 sorte eyelinere

eyeliner

Jeg bruger ofte en sort eyeliner til at afslutte et look, både på øjenlåget og på den våde kant. Desværre er der langt mellem de gode af slagsen – altså dem som ikke forsvinder ned på kinderne efter en time eller to. I den seneste uge har jeg testet fem af slagsen.

eyeliner1
Fra venstre: Cremeøjenpen fra Yves Rocher, Aqua Eyes fra Make Up For Ever, Eyeliner fra Tromborg, Let’s Twist fra GOSH og Kajal Eyeliner fra Dr. Hauschka

Yves Rocher Cremeøjenpen

Det er den bedste ud af de fem til at bruge på den våde kant fordi det giver en intens sort farve – dog skal den friskes op et par gange i løbet af en aften. Konsistensen er cremet og lineren afgiver let farve. På øjenlåget er farvemætheden ikke ligeså god og man kan ikke tegne så præcist, men man kan med fordel bruge den til et smokey look.

Make Up For Ever Aqua Eyes

Aqua Eyes giver en intens sort farve med mat finish og den bløde konsistens gør at man kan bruge en let hånd til at påføre den med. Den er både god på den våde kant (giver dog ikke ligeså meget farve som Yves Rocher) og til øjenlåget – særligt når den er nyspidset. Det er den mest holdbare af de fem og tværer ikke ud eller smitter af.

Tromborg Eyeliner

Denne klarer sig både godt på øjenlåg og den våde kant, men kan godt smitte lidt af hvis ikke man har andet på øjnene. Den farver nemt og har en god farvemæthed og et let glossy finish. Tromborgs Eyeliner kan sagtens bruges til en winged liner, men skal spidses lige inden brug.

GOSH Let’s Twist

Man kan ikke bruge Let’s Twist til en winged liner, men til gengæld er den fantastisk til den våde kant – det var den som holdte bedst af de fem. På øjenlåget blev holdbarheden kun overgået af Aqua Eyes og det siger ikke så lidt. Den farver godt og tværer ikke ud. Ligesom Yves Rochers skrues den op og kræver derfor ingen blyantspidser.

Dr. Hauschka Kajal Eyeliner

På blyanten står der den er sort, men jeg vil kalde det en støvet gråblå som har semi-mat finish. Konsistensen er blød så den afgiver let farve. Jeg synes ikke den er så god på den våde kant fordi den er grå, men den er rigtig god på øjenlåget. Den smitter ikke af, men tværes let ud ved berøring.

eyeliner2
Fra venstre: Cremeøjenpen fra Yves Rocher, Aqua Eyes fra Make Up For Ever, Eyeliner fra Tromborg, Let’s Twist fra GOSH og Kajal Eyeliner fra Dr. Hauschka

Hvilken en er bedst?

Hvis du søger en eyeliner til den våde kant som giver den bedste farve skal du kigge efter Yves Rocher. Hvis holdbarhed på øjenlåget er det vigtigste for dig er Aqua Eyes et sikkert valg og hvis du søger én som kan klare sig godt på både våd kant og øjenlåg så er det Let’s Twist fra GOSH.

NARS Realm Of The Senses Blush

nb

I går var jeg inde i Sephora for at lede efter priser og havde på ingen måde planer om at købe noget, men det ændrede sig hurtigt da jeg så de to nye blush paletter fra NARS. Jeg havde meget svært ved at vælge og et sekund eller to overvejede jeg at købe dem begge, men til 335 kroner synes jeg måske alligevel det ville være i overkanten – selv for mig.

nb2

Det endte med at være Realm Of The Senses som tog med mig hjem.

nb3

Paletten består af en blush, bronzer og highlighter med NARS logoet printet i rose guld shimmer *savle savle*.

nb4

nb5

Farvene kan både bruge hver for sig eller blandet sammen til én blush.

nb6

Den lyse rosa-ish i paletten (til venstre i paletten) minder mig en lille smule om Orgasm blushen – en varm rosa med guld shimmer, bronzeren (øverst til højre i paletten) er rødbrun med guld shimmer og highlighteren er en mørk champagne farve med guld shimmer.

Fødselsdagsønsker 2013

oensker

1. Batty Lip Tar fra OCC // 2. Iced Lip Tar fra OCC // 3. Rima XI fra Carner Barcelona // 4. EGF Serum fra BioEffect // 5. Molecule 01 fra Escentric Molecules // 6. Fan Brush fra Make Up Store // 7. Inimitable Mascara i sort fra Chanel // 8. Chinchilla fra Lime Crime

Om et par uger har jeg fødselsdag og det betyder at man skal finde ud af hvad man ønsker sig. Jeg synes ikke jeg bestiller andet end at finde ting jeg gerne vil tilføje samlingen af skønhedsprodukter, men ligeså snart nogen spørger hvad jeg ønsker mig går klappen ned. Derfor er jeg mere end tilfreds med de otte ting jeg foreløbigt har fået på listen.

EGF serummet og Molecule 01 har jeg haft mange gange, men er netop ved at løbe tør, så det var selvskrevet at de skulle med – kan ikke leve uden. Jeg er allerede (farvemæssigt) gået i efterårs-/vintermode derfor har jeg gået og luret lidt på de to Lip Tars, for jeg tror man vil kunne lave mange spændende læbelooks med parret. Rima XI har jeg nævnt før og jeg kan slet ikke få den ud af hovedet, den må jeg eje.

 

M2Facial Oil-Free Eye Make-Up Remover

m2facial

Hvad er det?

En æske som inderholder syv individuelt indpakkede pads med olie-fri makeupfjerner.

Hvad kan de?

Pads’ne fjerner al øjenmakeup (også vandfast). Desuden indeholder produktet ingredienser som fugter og beroliger, samt fjerne hævelser og mørke rander.

Hvordan bruger man dem?

De bruges præcis ligesom når man selv putter sin øjenmakeupfjerner på en vatrondel.

Virker de?

Uanset om jeg havde vandfast eller ikke-vandfast mascara og/eller øjenskygge på, fjernede de det hele. De første par gange synes jeg de sved i øjnene, men fandt ud af det var på grund af den store mængde af produkt på pads’ne. Jeg valgte så at starte med at fjerne min foundation med dem (så lidt af produktet blev brugt) og til sidst rense øjenmakeuppen af. Det fungerede rigtig fint og så sparede jeg også lidt på min ansigtsrens. Øjenomgivelserne føles behaglige efter afrensningen, men jeg synes ikke der var nogen synlig forskel på de mørke rander.

Hvad koster de?

Oil-Free Eye Make-Up Remover koster 75 kroner for en pakke med 7 pads.

Ville jeg købe dem?

Jeg synes de er for dyre til at bruge dagligt, men de var rare at bruge (efter jeg fandt ud af det med det overskydende produkt) og pefekte at have med på min ferie.

Søndags stener #52

pinkflower

Håber i har nydt weekendens fantastiske vejr og nu er klar til lidt aftenlæsning, for der er mange dejlige links denne søndag – god fornøjelse.

Makeup And Beauty Blog

British Beauty Blogger

Temptalia

The Beauty Look Book

Hvis ikke i har fået nok links kan i tage et kig ovre hos Maria som også har læst en masse gode indlæg i løbet af ugen.

Rigtig god søndag <3

Dagens makeup // Lilla eyeliner og ombre læber

purple2

Rød læbestift og en sort winged eyeliner er en hurtig og nem måde at lave et klassisk aftenlook på, men man kan snildt jazze det lidt op ved at bruge nogle andre farver – det gjorde jeg i går.

Jeg var i et lilla humør, så skiftede min sædvanlige Bobbi Brown eyeliner ud med en lilla øjenskygge og smed ligeledes lilla på læberne. I stedet for at bruge en enkelt farve, valgte jeg at lave en ombre læbe. Det er første gang jeg kaster mig ud i sådan én, men bestemt ikke sidste.

purple1

 

Ansigt

Øjne

Læber