Tyvstart på sommergløden med Pro Bronze Fusion fra Make Up For Ever

I anledningen af det smukke forårsvejr, har jeg testet de nye bronzers fra Make Up For Ever. Pro Bronze Fusion har en gel-to-powder formel, hvilket gør den føles kølig, cremet og giver efter når du trykker på den og når så den arbejdes ind i huden transformerer den sig om til et pudder-finish.

mufe_bronzer_swatch

På billedet har jeg brugt Pro Bronze Fusion på kinderne, panden og en smule på hagen for at give glød til min kedelige vinterteint. De bedste resultater fik jeg med en fast børste (jeg brugte denne fra by Swiercz), men bruger du en farve som er markant mørkere end din naturlige hudtone skal du være opmærksom på ikke at få for meget produkt på ad gangen. Ellers ender du med fartstriber. Det er ikke meget negativt jeg har at sige om bronzeren, faktisk intet. Den er let at bruge, ligger naturligt på huden og holder hele dagen (har brugt setting spray ovenpå).

Make Up For Ever Pro Bronze Fusion findes i 6 forskellige farver og koster 290 kroner. Du kan finde dem i Sephoras butikker fra April 2015.

Produktet er sendt til anmeldelse

Makeup på foto:

Hud – MUFE Step 1 Smoothing PrimerNARS All Day Luminous Weightless Foundation, Bobbi Brown Corrector, Makiash Perfect Finish Loose Powder

Kinder – Make Up For Ever Pro Bronze Fusion

Øjne/bryn – L’Oréal False Lash Wing Mascara, Anastasia Beverly Hills Brow Wiz

Læber – Tromborg Lip Liner i Poetic, MAC Lipstick i Kinda Sexy

  1. Mette

    De er så smukke de farver!

    Svar
  2. Hermosa

    Beautiful on you. What shade are you wearing here?

    Svar