Op- og nedture med & Other Stories

De seneste uger har jeg brugt nye kropsprodukter fra & Other Stories og det har været en blandet fornøjelse. Noget var godt, noget var dårligt, noget var hverken eller. Jeg anser mig selv for at være et positivt menneske, så vi starter med det dårlige og slutter dermed af med det gode.

Shinjuku Body Soufflé
Jeg er mildest talt ikke imponeret over denne body lotion. Bevares, den dufter godt og føles behagelig lige når den kommer på, men pleje giver den ikke meget af. Min hud er tør igen efter få timer og det er en dealbreaker for mig. Mit kropsplejeprodukt skal holde min hud fugtet og blød hele dagen, for hvem gider stå med tørre ben klokken 14? Ikke mig i hvert fald.

Shinjuku Hand Lotion
Håndcremen er bedre end deres body lotion, men den kommer aldrig på min favoritliste. Den er pæn, dufter godt og kan holde den værste tørhed på afstand, men ligesom med Body Soufflé får jeg hurtigt lyst til at smide mere på mine tørre hænder. Hand Lotion egner sig godt til at stå på badeværelset og pynte og forskønne gæsters toiletbesøg, men hvis du døjer med tørre hænder er det ikke her du finder kuren.

Shinjuku Body Mist
Jeg synes det er rart at have en body mist på lager. De er gode på dage hvor en parfume er for prangende, men jeg alligevel ønsker at have ‘jeg er lige stået ud af badet’-duften. Shinjuku Body Mist holder overraskende lang tid i forhold til det er en mist (som jo i bund og grund er en udvandet parfume) og det er er jeg vild med. Den har været forduftet om aftenen, men eftermiddagene har været beriget med det let sødlige duft af vanilje og sandeltræ. Hvis man vil friske op i løbet af dagen findes de forskellige dufte også i ministørrelser.

Du kan finde & Other Stories makeup, ansigts- og kropspleje på webshoppen her.

  1. Marlene Høj

    Hvor mange produkter er der i serien?

    Svar
    • EvaK

      Der er body wash, body scrub, body soufflé, body lotion, sæbe bar hand wash, hand lotion og body mist :) Mener der er omkring 12 forskellige dufte, men det er ikke alle produkter som kan findes med hver duft.

      Svar