Inden hele contouring/strobing trenden kom på banen, var highlighters ikke det hotte produkt det er nu. Jeg har dog længe været fan — faktisk i længere tid end jeg har brugt læbestifter — og vil derfor dele et par tips til hvordan man vælger den rette og hvordan bruger dem. Ud over tips kan du også se nærmere på et udvalg af mine favoritter (produkterne på billedet øverst og swatchet nedenfor).
5 tips til brug af highlighter:
Vælg den rette type
Highlighters findes i både mat og shimmer finish. Når du vælger hvilken type du skal købe, bør du først overveje hvilket område den skal bruges på og funktionen den skal have. Skal den bruges til at lysne under øjet, bruges til contouring eller mindske synligheden af mørke rander skal du bruge en mat highlighter. Er formålet derimod at opnå glød i hele (eller dele af) ansigtet skal du gå efter shimmer finish. Shimmer highlighters findes på i fast pudder, løs pudder, creme og flydende og her er det udelukkende en smagssag om du bør vælge det ene eller det andet. Matte highlighters fåes i løs og fast pudder.
Redskaber
Det vigtigste du skal huske på når du køber en børste til din highlighter er, at den ikke må være for fast i hårene. Særligt når den skal bruges til en highlighter med shimmer finish, da for meget produkt vil ende ud i et diskokugle-look. Der er to typer af børster som er perfekte til at påføre highlighters med: fan brushes og dome brushes. Fan brush er den børste vi altid står og undrer og over hvad skal bruges til, når der købes et børstesæt. Nu behøver du ikke undre dig længere, for den er genial til en meget intens shimmer highlighter. Fan brushes giver nemlig en meget let og fin påføring og formen på børsten passer perfekt til kindben og under brynet. Dome brushes er de børster som er dråbeformede og de findes i mange forskellige størrelser — alle kan bruges til highlighting.
Placering og påføring
De matte highlighters bruges kan under øjet, under brynene, midten af panden, på næseryggen, hagen, kindben og kæbe — alle de steder du vil løfte og fremhæve. Shimmer finish er godt på kindben, under og over brynet, i øjenkrogen og i amorbuen (i midten af overlæben). Til pudderprodukter bruges én af de førnævnte børster, creme highlighters kan med fordel påføres med fingrene (de bliver nemmere at fordele p.g.a. varmen fra hænderne) og til flydende highlighters bruges enten fingrene eller en micro.mini Beautyblender.
Farver
De mest gængse farver highlighters er gylden, perlemor, koral og lyserød, men hold dig endelig ikke tilbage. Du kan bruge highlighters i alle tænkelige farver (der kommer endda snart en frostblå fra Jeffree Star) og alt kan se godt ud, så længe det er parret med den rette makeup. Vil du ikke tage chancer kan du vælge nuancen ud fra din huds undertone. Varme farver som fersken, koral og champagne er altid smukke på en varm (gylden) hud, ligesom perlemor, lyserød og lavendel er perfekte til kolde (lyserøde) undertoner.
Tænk ud af boksen
Inden du løber ud og bruger en formue på highlighters, så tjek din samling af øjenskygger igennem. Vi har (næsten) alle et par meget lyse øjenskygger som sagtens kan bruges som highlighter andre steder end på øjnene. Du kan endda bruge læbestifter til at highlighte med, hvis de er lyse nok og indeholder lidt shimmer. Kun fantasien sætter grænser, så det er bare med at få kigget efter i gemmerne.
På ønskelisten
Jeg kan aldrig få for mange highlighters og derfor er ønskelisten lang, men øverst står disse fem:
2 kommentarer
Smuksakken
Har du prøvet MAC soft and gentle? Jeg har længe kigget efter den, men er så meget i tvivl om hvilken highlighter jeg skal købe. Jeg har i forvejen en slags highlighter stick fra The Body Shop, deres honey bronze serie. Jeg er forholdsvis lys og kold i tonen. Har du nogle idéer til en lidt halv-bleg higlighter nybegynder? :-)
EvaK
Jeg har aldrig ejet Soft and Gentle, men ofte været fristet til at købe den.
Hvis huden er lys med kolde undertoner, så er jeg ret vild med High Beam fra Benefit, Lightscapade fra MAC og NARS Multiple i Copacabana – eller hvis du er ikke er farveforskrækket, så tag et kig på Violet Atom Multiple (også fra NARS) :)