Anastasia Beverly Hills Self-Made øjenskyggepalette

Længe har jeg overvejet at investere i Self-Made paletten, men af uransaglige årsager sprang jeg ikke ud i det. Skæbnen ville så, at jeg skulle til event med ABH i marts og her fik jeg muligheden for at se paletten ‘live’. Et par dage senere kunne jeg stadig ikke holde op med at tænke på den — så købte jeg den hjem. Nu har jeg brugt den i en uge og jeg elsker den. Faktisk er jeg så vild med paletten, at jeg ikke har brugt andre øjenskygger siden den ankom.
abh_self-made_palette_2
Self-Made paletten indeholder 14 øjenskygger og har finishes i både mat, satin, metallisk og glitter. Én af de ting jeg er mest pjattet med er, at der er et godt udvalg af alt du har behov for. Der er highlighters, overgangsfarver til globelinjen, neutrale jordnuancer til dagsmakeup og mørke farver til aftenmakeup. Der er endda også et par mere specielle farver (lilla og grøn), der er dejligt klædelige og på ingen måde intimiderende.

De 14 farver i paletten er:

  • Pink Champagne (rose gold med folie-effekt)
  • Metallic Plum (blommefarve med brune undertoner og satin finish)
  • Self-Made (gylden bronze)
  • Witchy (gråbrun med gyldent shimmer)
  • Blush (lysegrå med rosa shimmer)
  • Blossom (sart rosa med satin finish)
  • Buttery (sart gul med varme undertoner og mat finish)
  • Deep Purple (varm lilla med metallisk finish)
  • Treasure (lys champagne shimmer)
  • Hot & Cold (brun med rødlige undertoner og shimmer)
  • Sherbert (lys fersken med satin finish)
  • Isla (lys havskumgrøn med gyldent shimmer)
  • Spirit Rock (mat sort med pink og rød glimmer)
  • Hot Chocolate (chokoladebrun med mat finish)

abh_self-made_palette_3abh_self-made_palette_4
Alle farverne swatchede pænt, pånær Spirit Rock. Desværre fulgte der ikke den ønskede mængde glimmer med og farven endte med at være en lidt kedelig gråsort. Jeg håber på den fungerer bedre på øjnene. Witchy og Blush ser meget anderledes ud på huden end i paletten, men det synes jeg kun er godt. Det er som om der kommer mere spil i farverne, når de tones ud på øjet og det gør dem mere klædelige.
abh_self-made_palette_5
abh_self-made_palette_6
Jeg har allerede brugt 9 af farverne til forskellige looks og de er fantastiske. De er højt pigmenterede, drysser ikke, har en blød konsistens og er lette at arbejde med. Sherbert er den perfekte overgangsfarve til globelinjen og Buttery er den smukkeste farve til at highlighte under brynet. Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, Buttery er min all time favorit highlighter med mat finish. Den gule undertone får farven til at se mere naturlig ud, men er stadig lys nok til at fremhæve brynbenet.

Udover at øjenskyggerne er af eminent kvalitet og farveudvalget er helt perfekt (uanset om det er den eneste palette du ejer eller du er hardcore makeupsamler), er emballagen også god. Min første tanke var, at den virkede lidt billig i forhold til at ABH ikke just er et budgetmærke, men det er fordi jeg er så vant til metalpaletter (f.eks. Too Faced Chocolate Bar paletter). I virkeligheden er indpakningen let og kompakt (men stadig stabil), så Self-Made vil uden tvivl være mit førstevalg, når jeg skal på farten.

Anastasia Beverly Hills Self-Made paletten koster 420 kroner og kan findes hos finestcosmetics.dk

  1. LeahSephira

    Jeg elsker ABH ting, og sværger til hendes brow wiz. Jeg har kun en palette derfra men var/er rigtig glad for den. Har ikke brugt den i nogle måneder, men nu får jeg helt lyst til det :D

    God lang weekend :) x

    Svar
    • EvaK

      Brow Wiz er også en favorit her – sammen med Dip Brow Pomade ;) Self-Made paletter har givet mig lyst til at ruinere mig selv i ABH produkter, så jeg forstår :)

      Tak og i lige måde :)

      Svar
  2. Måneden ønsker // Juli 2016 - EvaK.dk

    […] Hills er netop kommet til Danmark og står allerøverst på min ønskeliste. Jeg knuselsker min Self-Made palette og hvis denne bare er halvt så god, er den hver en krone værd. Kan ikke vente med at se nærmere […]

    Svar
  3. Anastasia Beverly Hills Modern Renaissance Palette - EvaK.dk

    […] Renaissance paletten indeholder 14 farver, men de har gjort øjenskyggerne en smule mindre siden Self-Made paletten (Self-Made har 0,72g i hver og Modern Renaissance har 0,7g) og givet prisen et 45 kroners-nøk […]

    Svar
  4. Anastasia Beverly Hills Lustrous Lip Gloss Set + to store nyheder - EvaK.dk

    […] liquid lipsticks, øjenskygger, samt highlighter- og øjenskyggepaletter. Jeg har allerede prøvet Self-Made paletten, Modern Renaissance paletten, That Glow og Sun Dipped — og jeg elsker det […]

    Svar