Eva tester: Koreansk hudplejeprogram (del 4)

Egentlig havde jeg sagt der ikke kom flere indlæg om min koreanske hudplejerutine, men nu fik jeg alligevel lyst til at lave endnu en opdatering. Grundet det varme vejr og nye K-beauty køb, har min rutine ændret sig en smule og derfor virkede det oplagt at lave et nyt indlæg. Læs de forrige indlæg her, her og her.

I og med jeg stadig tester en masse produkter fra vesten, kan jeg ikke køre en rutine udelukkende med K-beauty, men jeg kan alligevel se mit produkt-lineup bliver mere og mere koreansk. Nu er mine scubs og masker udelukkende koreanske. Toner, essens og skumrens er også fra østen og om et øjeblik bliver min renseolie også udskiftet. Min elskede renseolie fra Elizabeth Arden er nemlig snart tom *snøft* og selvom min første tanke var, at løbe ud og købe en ny, tror jeg det er på tide at prøve en koreansk. Har ikke besluttet hvilken det skal være endnu, men jeg tror umiddelbart det bliver Innisfree Apple Juicy Cleansing Oil, The Face Shop Rice Water Cleansing Oil eller Holika Holika Soda Pore Deep Cleansing Oil.

Min aftenrutine har ikke ændret sig siden sidst, bortset fra nogle af produkterne er skiftet ud. Clarisonic renseproduktet er skiftet ud med et fra Holika Holika (som jeg endnu ikke helt har dannet mig en mening om), essensen fra Missha (som var mit første K-beauty fejlkøb) er skiftet ud med et skønt et fra Benton og min (ellers gode) øjencreme fra Mizon får sig en pause mens jeg tester nye produkter fra Muti (vestligt mærke).

Så lige nu ser mine aftenrutine således ud:

  1. Elizabeth Arden Ceramide Replenishing Cleansing Oil
  2. Holika Holika Daily Garden Camellia Moisture Cleansing Foam
  3. M2 Beauté Ultra Pure Solutions Facial Nano Spray (Hyaluron & Collagen)
  4. Etude House Aloe Moistfull Soothing Skin Toner
  5. Benton Snail Bee High Content Essence
  6. Comfort Zone Hydramemory Serum
  7. Muti Anti-age Eye Cream
  8. Muti Anti-age Night Cream

Derudover bruger jeg hver anden dag en sheet/hydra gel mask (det er meget forskelligt hvilke jeg bruger) og et par gange om ugen bruger jeg også en scrub og efterfølgende en rensende maske.

Min morgenrutine er blevet smule kortere. På grund af det varme vejr, har jeg droppet dagcreme og hopper direkte fra serum til solcreme — noget jeg gør hvert år, for at huden ikke bliver “kvalt” i varmen. I starten brugte jeg også essens og øjencreme om morgenen, men det har jeg valgt at droppe. Både fordi jeg ikke orker at bruge så mange produkter om morgenen, men også fordi jeg ikke har følt min hud havde behov for det både morgen og aften.

Morgenrutinen ser således ud:

  1. Holika Holika Daily Garden Camellia Moisture Cleansing Foam
  2. M2 Beauté Ultra Pure Solutions Facial Nano Spray (Hyaluron & Collagen)
  3. Etude House Aloe Moistfull Soothing Skin Toner
  4. Comfort Zone Hydramemory Serum
  5. Secret Key Snail Repair Sun Cream

Når jeg ser det hele skrevet ned på denne måde, er min første tanke “nøj, hvor ser det uoverskueligt ud!”. Føler slet ikke det er så krævende som det ser ud til på skrift. Selvfølgelig tager det længere tid end en ‘rens-toner-creme’-rutine, men jeg synes det er den ekstra tid værd. Som jeg også nævnte i sidste indlæg, reagerer min hud ikke længere på min cyklus, sygdom eller andet. Den er hele tiden i balance og det elsker jeg.

Jeg har i øvrigt en masse nye produkter på vej fra eBay, så der kommer snart en video hvor jeg viser alle mine køb. I det hele taget kan jeg anbefale dig at følge med på Youtube, da jeg dele en masse K-beauty (førstehåndsindtryk af produkterne, anmeldelser, fejlkøb og favoritter) på min kanal.

  1. lovisen

    Vil selv gerne i gang med k beauty produkter, men hold da op en jungle det er. Min hud er meget tør og lidt smågammel :-) bruger pt. Origins Plantscription serie + olie og serum fra Rudolph Care… tror du min hud vil blive glad for nogle af de produkter du har haft succes med, eller skal jeg kigge efter noget helt andet? Synes umiddelbart det er lidt svært at finde information om produkterne på engelsk…

    Svar
    • EvaK

      Ja, K-beauty er en stor og forvirrende verden at bevæge sig ud i :) Hvis du går ind på de forskellige mærkers egne hjemmesider, kan du typisk finde informationen på engelsk – det gør det hele en smule mindre forvirrende.
      Du vil helt sikkert få stor glæde af at prøve sheet masks og/eller hydro gel masks. De er billige, lette at bruge og findes til alle hudtyper og -problemer, så det er dejligt nemt at gå i gang med ;) Du kan bruge dem dagligt eller bare engang i mellem, men uanset hvad giver de huden et effektivt boost som både kan ses og mærkes. Til den tørre hud skal du kigge efter dem med ingredienser som hyaluronsyre, honning, oliven og grøn te. For anti-age kan du kigge efter dem med f.eks. kollagen, peptider og retinol. Jeg er rigtig glad for sheet maskerne fra Innisfree, Etude House og Tonymoly.
      Håber det kan hjælpe dig lidt i gang :)

      Svar
  2. kirstine t

    synes det er nogle gode indlæg du har lavet om k-beauty. Har bestilt nogle af de masker fra innisfree som jeg venter på at modtage. Jeg kunne godt tænke mig at prøve flere af de koreanske produkter, men synes det er svært at vide om det er et godt produkt det man køber. Men det er jo bare at prøve sig frem. Men håber på flere indlæg fra dig om hvad du synes om produkterne du køber;-) for de er super brugbare. God sommer

    Svar
    • EvaK

      Der er ikke så meget andet at gøre end at kaste sig ud i det, jeg kan klart anbefale at købe prøver på de produkter du finder interessante. Når du søger på et produkt på eBay, så skriv til sidst sample. På den måde behøver du kun spendere 20-40 kroner på at se om produktet er noget for dig :)
      Jeg har netop købt en ordentlig bunke sheet masks (fra forskellige mærker), en essens, en scrub, en concealer og en hårkur, som der løbende vil komme anmeldelser af. Husk også at tjekke min Youtube-kanal (søg på evakblog), da jeg primært snakker K-beauty der ;)

      Tak og i lige måde, Kirstine :)

      Svar
  3. Måneden ønsker // Juli 2016 - EvaK.dk

    […] Innisfree Green Tea Sleeping Pack (ca. 85 kroner) Selvom jeg har været godt i gang med min koreanske hudplejerutine i et stykke tid nu, har jeg stadig ikke begivet mig ud i natmaskerne. Derfor kunne jeg godt tænke […]

    Svar
  4. Koreansk hudplejeguide: Sådan finder du de rette produkter til din hud - EvaK.dk

    […] forbindelse med mine indlæg om koreansk hudpleje og min guide til K-beauty shopping på eBay, har jeg fået en del spørgsmål. Hvilket er fuldt […]

    Svar