NARS Unfiltered I Blush Palette – Yndlingsblush x 6

Mens alle andre stadig er flittige brugere af contouring, holder jeg mig til blush. Jeg elsker blush og særligt når de er af god kvalitet. De skal være pigmenterede (men ikke så meget at de er svære at styre), nemme at tone ud og holde intensiteten i timevis. Alt det får jeg med blushes fra NARS og derfor har jeg været fan af dem lige siden jeg købte min første (Dolce Vita) i flagship butikken i New York for fem år siden.

Et år senere købte jeg min første palette med blushes fra NARS og det viste sig at være en fantastisk investering. Masser produkt for pengene, samt et godt miks af limited edition og permanente farver. Derfor blev jeg også glædeligt overrasket, da jeg så der kom ikke bare én, men to blush paletter her til foråret.

Unfiltered I paletten indeholder seks blushes, hvoraf de fem er limited edition. Den sidste farve er Exibit A – én af NARS’ bestsellers – som jeg længe har overvejet at købe. Highlighteren i paletten (Watch Me) minder meget om den eksisterende Albatross, men en smule varmere i undertonen.

Jeg elsker alle farverne og kvaliteten er ligeså god som dem der købes enkeltvis. I forhold til mængde af produkt får du i en single blush fra NARS 4,8 gram og i paletten er der 3,5 gram i hver. Det betyder at du får mere end dobbelt så meget produkt for pengene – 50 kroner grammet versus 19 kroner grammet – ved at købe i paletter frem for enkeltvis. En rigtig god investering, hvis du vil have lidt forskellige blushes at vælge i mellem, men ikke ønsker at bruge en mindre formue.

Til sidst får du lige et par billeder, hvor jeg har brugt paletten. Til venstre har jeg brugt Exibit A til draping (contouring med blush) og til højre har jeg brugt Out There og Watch Me i inderste øjenkrog.

Unfiltered I paletten koster 405 kroner og kan findes i Sephora

Produktet er tilsendt af firmaet til anmeldelse

 

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.