Nyheder fra Lancôme

I sidste uge inviterede Lancôme til et lille event i Kødbyen med deres makeup artist Henrik Steen. Det var en hyggelig formiddag, hvor jeg fik pustet liv i en gammel kærlighed. Lancôme var det første “dyre” mærke jeg begyndte at bruge som teenager (yes, det var Juicy Tubes) og var længe det mest dominerende mærke i min makeupsamling.

Denne dag fik jeg muligheden for at prøve nogle af deres nyheder; Miracle Cushion Foundation, Volume-à-Porter og Ombre Hypnôse Stylo.

lancome_miracle_cushion_2

lancome_miracle_cushion_3

Miracle Cushion Foundation er en ny type foundation som udkom i foråret. Emballagen har øverst en (ubrugelig) applikator og et spejl i låget. Nedenunder er en blød svamp mættet med flydende foundation som har er let/medium dækkeevne. Udover at den føles let og fugtgivende på huden, har den også en behagelig kølende effekt. Jeg har brugt den hver dag siden jeg fik den og jeg må sige den gør det godt. Den dækker pænt, men ser naturlig ud og giver en flot glød. Eneste minus er, at hvis ikke foundationen får et lag setting powder kan den godt smitte lidt af, især på de varme dage.

lancome_hypnose_volume-a-porter_1

lancome_hypnose_volume-a-porter_2

Den nye Volume-à-Porter er den første mascara i Hypnôse-serien med gummibørste. På mange måder minder den om Rollerlash fra Benefit, da den fanger og adskiller vipperne godt, samt giver en pæn længde. Volume-à-Porter bukker ikke vipperne som Rollerlash, men til gengæld får man mere volume med denne.

Mascaraen føles let på vipperne (selv efter tre lag) og bliver ikke tør og hård. Den føles mere skånsom ved mine vipper end mange af mine andre mascaras.

lancome_ombre_hypnose_stylo_1

lancome_ombre_hypnose_stylo_swatches

Lancôme elsker perlemor og det kommer blandt andet til udtryk med disse creme øjenskygger i pen-form. Jeg har prøvet dem en del gange nu og har fundet ud af at de holder bedst uden noget produkt under, så jeg undlader at putte foundation/concealer på øjenlåget. Så holder de hele dagen. De tørrer hurtigt op (deraf den gode holdbarhed), hvilket betyder at man skal arbejde lidt hurtigt når de skal tones ud. Det kan dog hurtigt og nemt gøres med fingrene.

De to lyse (01 Or Inoubliable og 02 Sable Enchanté) er også rigtig gode til at highlighte ansigtet med, så de er brugt på både kindben, brynben og amorbue.

Miracle Cushion Foundation koster 329 kroner (refill koster 225 kroner, Hypnôse Volume-a-porter koster 255 kroner og Ombre Hypnôse Stylo pennene koster 225 kroner stykket.

Produkterne er givet til mig af Lancôme

  1. Smugkig på kommende lanceringer (Kat von D, MAC og Too Faced) - EvaK.dk

    […] end Benefits, så glæder mig til at prøve kvalitetet. I august skrev jeg lidt om den nye Cushion foundation fra Lancôme og det ser ud til at MAC nu også lancerer en af slagsen. Apropos cushion foundations, så er […]

    Svar
  2. Sephora Wonderful Cushion VS Lancôme Miracle Cushion - EvaK.dk

    […] jeg anmeldte Lancômes Miracle Cushion Foundation sidste år, var den det eneste cushion-produkt på markedet herhjemme. Her — et halvt år […]

    Svar
  3. Mine mest brugte foundations lige nu - EvaK.dk

    […] Læs mere om Miracle Cushion Foundation her […]

    Svar