Smugkig på kommende lanceringer #2

Det nye år er knap nok skudt ordentlig i gang og det vrimler allerede med beautynyheder. Hvor er det fantastisk. Jeg gik screenshot-amok i går aftes, så jeg kunne vise jer masser af nyheder ét sted. Så god fornøjelse, men pas på. Dit kreditkort kan meget vel komme til at lide overlast.
udxgwen
I slutningen af 2015 kom Urban Decay x Gwen Stefani øjenskyggepaletten og den blev en stor succes. Derfor vil det nok også glæde mange af jer, at se Gwen Stefani kollektionen udvides inden længe. Der kommer en blushpalette (se swatches her) og otte læbestifter, samt seks lip liners (se swatches her).
sugarpill_liquid_lipstick
Sugarpill har optil for nylig udelukkende haft fokus på øjnene, men for nogle måneder tilbage annoncerede de, at der kom læbestifter på banen. Det lader så til Sugarpill er gået all-in, for nu har de givet et smugkig på en kommende flydende læbestift også.

Rimmel udvider deres Nude Collection by Kate Moss med fire nye farver, så den i alt kommer op på 10 nudes. Jeg ved ikke om de kommer til Danmark, men jeg håber inderligt på den mørke dukker op herhjemme.
smashbox_instamatte
Givenchy har taget cushion-trenden til nye højder og lavet Cushion Kiss (farvet læbebalm). Kan ikke helt finde ud af om jeg synes det er smart eller bare et gimmick, men glæder mig til at se mere.

Smashbox lancerer Insta-matte, som er et produkt du putter ovenpå din læbestift for at give et mat finish. Normalt bruger jeg en transparent pudder til det formål, men glæder mig til at se om denne lille tube kan gøre jobbet bedre.
macxpoesia1
MAC har virkelig ramt plet med den kommende MAC x Poesia kollektion. Jeg har længe undret mig over hvorfor MAC ikke var hurtigere på banen med de mere edgy farver, da jeg altid har set brandet som et der var på forkant med trends. Nu sker det langt om længe og jeg glæder mig til at se produkterne live.
kvd_shadelight_blush
NYX har lavet en kollektion af blushes med ombre design — en af mine store svagheder når det kommer til makeup. Kan slet ikke vente med at få prøvet dem af.

Kat von D Shade+Light Blush Duos nævnte jeg også i sidste omgang “Smugkig…”, men nu er der kommet swatches ud og hold. nu. op. Jeg er vild med dem alle og jeg håber de også dukker op, når Kat von D Beauty kommer i Sephora i uge 7.
hourglass_ambient_strobe
Hourglass er kendte for deres Ambient Lighting produkter, hvor du både finder blushes og highlighters — af og til fås de endda i smukke paletter. Nu kommer Ambient Strobe Lighting Powders, der kommer i fire forskellige nuancer og kan bruges både tørre og fugtige.

Marc Jacobs har også lidt highlighters oppe i ærmet dette forår, men disse kommer i twist-up emballage (ligner lidt en fancy deo…) og har en smuk marmoreffekt.
abh_brow_definer
Anastasia Beverly Hills har netop lanceret et nyt bryn-produkt, nemlig Brow Definer. Jeg ved ikke så meget om den endnu, men jeg er pjattet med den skrå tip og håber på konsistensen er en krydsning af deres Brow Wiz og Dip Brow Pomade.

Beautyblender udvider deres sortiment med en ny gadget, som gør det til en leg at lægge den perfekte eye liner. Du kan vende og dreje den på mange forskellige måder, for at opnå forskellige looks og der følger et forstørrelsesspejl og sugekop med.
abh_glowkit
Anastasia Beverly Hills er også på banen med disse to Glow Kits, der hver indeholder fire gudesmukke highlighters (er 2016 allerede ved at blive highlighterens år?) og jeg håber inderligt de kommer i de danske butikker — eller som minimum på beautybay.com.
abh_foundation
Jeffree Star lancerede i slutningen af 2015 en lille kollektion af lip scrubs og den udvider han nu med Pumpkin Spice Latte. Personligt synes jeg det lyder lidt klamt, men hvem er jeg til at dømme.

Anastasia Beverly Hills lægger hårdt ud i år med en tredje nyhed, nemlig foundations. Og ikke bare foundations, men foundations til alle hudtoner — også de helt lyse og helt mørke. YAY!

Fotos fundet på Instagram via profilerne:

  1. Katrine

    Hej Eva :-)
    Ved du noget om lanceringsdato af Gwen Stefani x Urban Decay blushpaletten i Danmark?

    Svar
    • EvaK

      Nej desværre, men har hørt rygter om det hele skulle komme her i januar/starten af februar :)

      Svar
  2. Leahsephira

    Glæder mig til MAC kommer med de lækre farver! Og jeg vil gerne prøve en af Gwen’s læbestifter!

    Svar