Favoritter lige nu (april 2016)

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg ikke længere laver mine ‘Månedens favoritter’-indlæg. Grunden til det, er jeg ikke bryder mig om at have en deadline. Favoritterne kommer snigende ind på mig og det er sjovt nok aldrig, når det passer med en måned er gået. Derfor hedder det i stedet ‘Favoritter lige nu’ og indlæggene kommer når der er en bunke favoritter, der rent faktisk har haft tid til at blive favoritter. 

Indlægget indeholder produkter der er givet til mig af firmaerne

Urban Decay x Gwen Stefani Firebird Lipstick (155 kroner)
Måtte jeg kun bruge én læbestift dette forår, ville det være Firebird. Det er den perfekte fuchsia (pink/lilla) farve med et flot glossy finish. Konsistensen er som smør, hvilket gør læbestiften meget let at påføre — selv på farten. Eneste minus er, at farven smitter en del af, men den smukke farve er alle aftrykkene på mad og glas værd.

udxgwen_firebird

Garnier Respons Honey Treasures Lotion (49,95 kroner)
De nye kropsprodukter fra Respons, er alle gode. De giver masser af fugt, uden at fedte eller klistre. Især Honey Treasures Lotion, er jeg gået hen og blevet forelsket i. Den kan holde mine tørre ben bløde og glatte (hele dagen), og den dufter skønt — uden at være prangende. Et andet stort plus er den budgetvenlige pris. Jeg havde gladeligt givet det dobbelte for den.

respons_honey_treasures

Mizon Snail Repair Eye Cream (ca. 35 kroner)
At smøre sig ind i sneglesekret lyder ikke synderligt tiltalende, men denne øjencreme er så god. Den giver godt med fugt og gør huden omkring øjnene blød og fin. Jeg vil endda mene den virker udglattende på de små linjer under øjet — i hvert fald på mine. Selvom det er en creme, er den ikke fedtet og kan derfor bruges både morgen og aften (noget jeg normalt aldrig gør, fordi concealer o.s.v. sjældent arbejder godt med creme). Snail Repair Eye Cream er én af de bedste øjencremer jeg har prøvet og endda også den billigste.

Innisfree Skin Clinic Sheet Mask Hyaluronic Acid (ca. 29 kroner for 2 styk)
Jeg købte for et par måneder siden en bunke sheet masker fra Korea, men dette er den eneste jeg har genkøbt. Allerede første gang jeg brugte masken fra Innisfree, kunne jeg mærke hvor effektiv den var. Efter 20 minutter var min hud pumpet med fugt, den føltes opstrammet og havde det helt igennem skønt. Effekten af masken holder i flere dage, så jeg behøver kun bruge den 1-2 gange om ugen.

korean_faves

Elizabeth Arden Ceramide Replenishing Cleansing Oil (220 kroner)
Denne renseolie er intet mindre end fantastisk. Uanset hvor meget makeup jeg har haft på og hvor mange vandfaste produkter jeg har haft gang i, smelter det hele væk med Elizabeth Ardens rensolie — helt uden anstrengelser. Det bedste af det hele er, at den (når den blandes op med vand) tranformerer sig om til en let rensemælk og efterlader huden ren og blød, uden at være fedtet. Olien er ikke helt billig, men fordi den er så drøj, holder den mange måneder.

ceramide_cleansing_oil

Aveda Nourish-Mint Sheer Mineral Lip Color i farven Sheer Clove (204,50 kroner)
Forårskollektionen fra Aveda byder på mange flotte farver, men Sheer Clove er lige hvad min samling af læbestifter har manglet. Det er den perfekte your lips, but better-farve på mig, men også på lysere hudtoner er den smuk. Konsistensen er blød og formlen fugtgivende, så Sheer Clove er også god på de dage, hvor læberne er lidt tørre. Dette læbestiften er griber efter, hver gang jeg ønsker en neutral læbe.

Se hele Indian Sunset kollektionen og swatches her

aveda_sheer_clove

It’s Skin Macaron Lip Balm (ca. 35 kroner stykket)
Jeg har en svaghed for læbebalmer og har efterhånden et pinligt stort lager i skuffen. Det er dog de færreste jeg rent faktisk bruger, da de fleste ikke er plejende nok og skal påføres igen og igen. Disse små koreanske læbebalmer med den søde macaron-emballage, er dem jeg oftest griber efter. Derfor er de også blevet genkøbt et par gange. Balmerne findes i varianterne Strawberry, Grape, Green Apple, Pineapple og Love Choco.

its_skin_macaron_lip

Too Faced Chocolate Bar paletter (330-360 kroner stykket i Sephora)
De tre chokolade-paletter fra Too Faced bliver brugt næsten dagligt. Jeg bruger dem hver for sig, på kryds og tværs, på øjnene, på kinderne og på læberne. De virker overalt i ansigtet. Øjenskyggerne er lette at tone ud, godt pigmenterede og har et farveudvalg, der gør dem perfekte til både dag- og aftenmakeup. Én af de ting jeg elsker mest ved Chocolate Bar paletterne er, at highlighterne er i dobbelt størrelse, så du ikke løber tør for dem i løbet af nul komma fem.

Se swatches af Chocolate Bar, Semi-Sweet og Chocolate Bon Bons.

chocolate_bonbons

(på billedet har jeg brugt Chocolate Bon Bons Paletten — også på læberne)

Hvilke favoritter har du i øjeblikket? 

  1. Iben Nilsen

    Hej Eva

    Hvor køber du dine Korea-produkter?

    Mvh.
    Iben

    Svar
  2. Missha Pure Source Cell Sheet Masker - EvaK.dk

    […] den gjorde før masken blev brugt. Det er ikke godt nok. Især ikke hvis jeg sammenligner dem med min maske fra Innisfree, hvor effekten holder i 3-4 […]

    Svar
  3. Eva elsker: Innisfree Skin Clinic Mask og Hydro Gel Mask - EvaK.dk

    […] du har kigget på mine favoritter fra april eller set denne video, så ved du også hvor glad jeg er for maskerne fra det koreanske mærke […]

    Svar
  4. 10 beautyfavoritter under 50 kroner - EvaK.dk

    […] Garnier Respons Honey Treasures Body Lotion (49,95 kroner) Denne har også været med i mine favoritter for nylig og jeg kan stadig ikke få armene ned. Trods den rige konsistens, trænger cremen hurtigt ind og […]

    Svar