Bedste koreanske produkter (2016)

Efter jeg annoncerede min 31 dages-udfordring tidligere i dag, synes jeg det var meget passende at tage et kig på de bedste K-beauty køb jeg har gjort mig i 2016. Mine koreanske favoritter fra året der gik er:

Tony Moly Banana Hand Milk (Sephora/eBay)
Jeg har skrevet et helt indlæg om denne håndcreme i gakket emballage (som du kan læse lige her), så jeg vil ikke gentage mig selv. Det er bare en s****god håndcreme.

Dr. Jart+ Ceramidin Cream (eBay)
Udfra ingredienslisten, syntes jeg egentlig ikke denne creme så synderligt interessant ud. Sandheden viste sig dog at være en helt anden. Ceramidin cremen blødgører, styrker barrieren og forhindrer fugttab. Min hud har elsket den og derfor blev jeg også nødt til at købe en ny, eftersom jeg har presset al saft og kraft ud af min nuværende tube. Cremen indeholder i øvrigt både lakridsrod og aloe vera, hvilket også gør den egnet til sensitiv/reaktiv hud.

Dr. jart+ Sheet Masks (Sephora/eBay)
Dr. Jart+ har et stort udvalg af sheet masker, som jeg også er blevet rigtig glad for. Nogle er lavet af cellulosefibre, nogle af hydro gel og andre igen af mikrofibre. Maskerne skulle eftersigende være lavet således at selve produktet kun kan trænge ned i huden og ikke fordampe ud i atmosfæren, samt udlade at “suge produktet tilbage” hvis masken sidder på længe. Den slags er svært at teste, men jeg kan sige det er nogle af de sheet masker jeg nyder mest. De passer ansigtet perfekt, effekten er mærkbar/synlig med det samme og så koster de ikke en formue.

Innisfree Skin Clinic Sheet Masks / Hydrogel Masks (eBay)
Jeg elsker disse masker og har afprøvet (tæt på) alle varianter og genkøbt de fleste. Innisfree maskerne kan varmt anbefales og så er de meget budgetvenlige. Læs mere om maskerne i indlægget her.

Secret Key Snail Repairing Sun Cream (eBay)
Denne solcreme har været nævnt mere på bloggen i 2016 end noget andet produkt, så det kommer næppe som en overraskelse at den også er at finde her på listen. Dette er den ultimativt bedste solcreme jeg har prøvet. Den har høj beskyttelse, føles let og behagelig (selv med makeup ovenpå) og så efterlader den ikke huden med den klassiske hvide hinde.

Benton Snail Bee High Content Essence (Magasin/eBay)
Jeg startede med at købe nogle små prøver på essensen og da de var brugt op, var jeg nødt til at investere i en fuld størrelse. Konsistensen er som en gel og produktet trænger hurtigt ind i huden. Den effekt jeg har oplevet i de måneder jeg har brugt essensen er, at min hud er mere jævn, fugtet og ser friskere ud. Flasken er snart ved at være tom og jeg sidder allerede med fingeren parat til at klikke en ny hjem fra eBay.

Tony Moly Egg Pore Blackhead Steam Balm (Sephora/eBay)
Godt nok lover denne maske mere end den kan holde (den fjerner ikke hudormene), men den skal alligevel med på listen. Jeg er vild med den cremede konsistens, varmen den giver huden og blødheden efter den vaskes af. Du kan læse mere om Egg Pore serien fra Tony Moly her.

Etude House Big Cover Cushion Concealer (eBay)
Faktisk var denne concealer et fejlkøb, men det viste sig at være held i uheld for den er virkelig god. Cushion-applikatoren fungerer super — særligt på farten — og den skjuler selv de mørkeste rander. Concealeren fungerer bedst under en pudder(foundation), men så holder den også hele dagen. Helt uden at sætte sig i linjerne eller forsvinde som timerne går.

Boblere: Etude House I Need You Sheet Masks, It’s Skin Macaron Lip Balm, Mizon Snail Repair Eye Cream og Erborian Pink Perfect Créme.

  1. Rie Dyrnes

    Godt Nytår, og tak for gode tip og ideer. Jeg elsker at handle på ebay, bliver så glad når posten kommer, for hvad kommer hun med?? Jeg har købt flere af dine anbefalinger, og har været meget tilfreds. Især solcremen har jeg været glad for. er ikke så god til at få brugt maskerne, men har brugt dem som gaver, hvor de bringer lykke. Tror jeg vil prøve den ceramidin og den æg maske ting. :O)

    Svar
    • EvaK

      Godt nytår, Rie :)
      Dejligt at du har draget nytte af mine anbefalinger. Håber du vil synes ligeså godt om cremen og peelingen :)

      Svar