Nyheder fra Urban Decay (forår/sommer 2016)

ud_get_away_spring_2016

Produkterne er tilsendt af firmaet

Om et øjeblik rammer Urban Decays (early) sommerkollektion Magasin og jeg har den seneste uge afprøvet samtlige produkter fra kollektionen.
Det skønne ved denne kollektion er, at den ikke er fokuseret på farver, men mere produktet i sig selv. Det betyder, dette er produkter der kan (og bør) bruges året rundt, men til sammen giver de det perfekte sommerlook. En ensartet, men naturlig (foundation) og solkysset hud (bronzer) med masser af glød (highlighter), samt friske, lysende øjne (eye liner).

Afterglow 8-Hour Powder Highlighter (210 kroner)
ud_get_away_spring_2016_2

De tre nye Afterglow highlighters er inspirerede af “gamle” Urban Decay øjenskygger af samme navn. Sin (champagne), Aura (lys rosa) og Fireball (fersken/pink duochrome) er hverken for kolde eller varme i undertonerne, så alle kan bruges uanset hvilken undertone din hud har (yay!). Et stort plus ved disse highlighters er, at de ikke indeholder groft glimmer. De tre Afterglow highlighters giver en meget smuk og naturlig glød — noget der gør dem perfekte til strobing, hvis man dyrker den trend.
Alle tre highlighters er lette at tone ud, bygge op i intensitet og så holder de rent faktisk de lovede otte timer. De er heller ikke så tørre i konsistensen at der drysses under påføring, så der er ingen risiko for at ende med highlighter i hele ansigtet.
ud_get_away_spring_2016_3
Jeg synes både Sin, Aura og Fireball er smukke farver, men grundet min store kærlighed til champagne/gyldne highlighters er Sin min favorit. Aura er lige rosa nok, til at se godt ud på mine kindben, men hun er så smuk i øjenkrogen og under brynet. Fireball kan enten bruges alene som highlighter, men er også “mørk” nok til at lægge ovenpå en blush for at give mere glød og spil i farven.

NAKED SKIN One & Done Hybrid Complexion Perfector SPF 20 (250 kroner)

urban_decay_one_and_done

Egentlig vil jeg gerne kalde dette en foundation, men i virkeligheden er den mere end det. One & Done giver både en øjeblikkelig effekt (ensarter og forfiner huden), men virker også over tid. Urban Decay lover en fastere hud, mere glød og mindre synlige porer efter 8-12 ugers brug. Jeg har kun brugt den knap en uge, så effekten efter længere tids brug kan jeg ikke røbe endnu.
Til gengæld har jeg forelsket mig i den virkning den giver her og nu. One & Done giver en flot ensartet hud, hvor min egen hud stadig skinner i gennem, så huden ser perfekt ud på en naturlig måde. Én af grundene til One & Done har overhalet min normale foundation, er følelsen af den. Den er så let og naturlig på huden, at jeg faktisk ikke mærker jeg har den på. Derfor er jeg også overbevist om, at dette bliver min go-to foundation i de varme måneder.

urban_decay_one_and_done_2
One & Done kommer i seks forskellige nuancer:

  • Light (passer hvis du bruger farverne 0,5-3,5 i deres foundation)
  • Medium Light (passer hvis du bruger farverne 3.0-4.5 i deres foundation)
  • Medium (passer hvis du bruger farverne 4.0-7.0 i deres foundation)
  • Medium Dark (passer hvis du bruger farverne 6.0-8.0 i deres foundation)
  • Dark (passer hvis du bruger farverne 8.0-10.0 i deres foundation)
  • Deep (passer hvis du bruger farverne 10.0-12,0 i deres foundation)

24/7 Waterline Eye Pencil og 24/7 Glide-on Eye Pencil (145 kroner)
ud_get_away_spring_2016_4

Urban Decay lancerede i slutningen af 2015 deres nye 24/7 Waterline Eye Pencils og nu kommer den farve jeg følte manglede. En nude eye liner. Walk Of Shame er perfekt til den våde kant for at åbne øjet og friske op. Farven er neutral i undertonen og den er ikke så lys, at den giver samme voldsomme effekt som en hvid eye liner. Walk Of Shame er meget cremet, glider let på øjet (vigtigt, da den bruges på et sensitivt område) og den holder intensiteten i adskillige timer.
Den anden eye liner i kollektionen hører til 24/7 Glide-on Eye Pencils. Heartless, som den hedder, er en sart lyserød med et frosted finish. Eye lineren kan både bruges omkring øjet (selvfølgelig…), i øjenkrogen, under brynet og på kindben. Heartless er en meget kold farve, hvorfor den umiddelbart egner sig bedst til lysere hudtoner. Jeg bruger Heartless i øjenkrogen, når jeg ønsker en meget kraftig highlighter til at balancere en mørk øjenmakeup.

Beached Bronzer

urban_decay_beached_bronze

De to matte bronzers, må være det mest hypede produkt fra sommerkollektionen. Både fordi Urban Decay længe har manglet præcis dette i deres sortiment, men også grundet den fine emballage med palmer og summer feeling. Beached Bronzer kommer i farverne Sun-Kissed og Bronzed som begge er varme i undertonerne og har et mat finish. Pudderen er malet meget fint, hvilket gør dem næsten silke-agtige og lette at tone ud.

NAKED SKIN Weightless Complete Coverage Concealer (175 kroner)
ud_get_away_spring_2016_5

NAKED SKIN er min yndlingsconcealer, fordi den er meget dækkende, men stadig føles let og behagelig. Kollektionen får nu tre nye nuancer i mørke toner (hallelujah for det), så de nu også kan bruges på meget mørk hud. Faktisk er den lyseste af de tre (dark/golden) lidt for mørk til mig, men blander jeg den 50/50 med farven dark/neutral, passer farven perfekt til min NC 45 hudtone.
Disse concealers er iøvrigt skønne at bruge til contouring. Jeg er endnu ikke blevet venner med cremede contouring produkter, da de ofte er lidt seje i konsistensen og derfor besværlige at tone ud, men disse er geniale. De føles lette på huden, de er meget lette at blende og du får et meget naturligt look.

Hvad synes du om kollektionen?

2 0

Urban Decay XX VICE LTD Reloaded palette

ud_xx_vice_reloaded_1

Produktet er tilsendt af firmaet

I anledningen af Urban Decays 20 års jubilæum, udkommer XX VICE LTD Reloaded. Paletten er en sammensmeltning af syv bestsellers fra deres permanente sortiment (Midnight Cowboy, Oil Slick, Smog, Twice Baked, Mildew, Asphyxia og Laced), tre helt nye farver, fem farver fra tidligere limited edition paletter og fem vintage-farver. 

Indpakningen er (ligesom de andre VICE paletter) inklusiv et stort spejl og en dobbelt øjenskyggepensel. Som en lille fræk detalje, er paletten udstyret med en knap, der åbner paletten automatisk og ovenpå finder du Urban Decay logoet i lilla “diamant”, ala Spectrum paletten.

ud_xx_vice_reloaded_2
Min første tanke var, at det er lidt ærgeligt næsten halvdelen af paletten består af permanente farver. Den tanke kom jeg dog hurtigt fra igen, eftersom Midnight Cowboy, Asphyxia, Mildew og Smog er nogle af de flotteste farver i paletten og det glæder mig, at de kan genkøbes hvis (eller når) de bliver brugt op. Af de resterende 13 farver er Gash, Acid Rain, Freakshow, UV-B og Goldmine mine favoritter.

Jeg lagde mærke til, da jeg swatchede paletten, at konsistensen på farverne er meget forskellige. De fleste af farverne er smukt pigmenterede og glider på huden som var det smør. Dog havde Oil Slick svært ved at beholde det flotte sølvglimmer og 501 var ikke så højt pigmenteret som resten af øjenskyggerne. Det er dog på ingen måde en dealbreaker for mig, da jeg endnu ikke har mødt en palette med 10+ farver, hvor de alle var lige fantastiske at arbejde med. Der er altid(!) et par farver der halter lidt.
ud_xx_vice_reloaded_3
ud_xx_vice_reloaded_4
Reloaded paletten indeholder et væld af interessante farver. Farver jeg sjældent (eller aldrig) har set før — eller bare noget der minder om. Det alene gør paletten til et fantastisk køb for en makeupelsker. Når man har så meget makeup som jeg, kan det svært at finde paletter der ikke indeholder en masse farver jeg har i forvejen og dér er Reloaded genial. Ud af de 20 øjenskygger er i hvert fald halvdelen, farver jeg ikke har noget der minder om.

Reloaded paletten er et must, hvis du mangler nogle unikke farver i din samling, gik glip af et par af de gamle limited edition paletter og/eller du “bare” sætter pris på smukke farver og højt pigmenterede øjenskygger.

Hvad synes du om Reloaded paletten?

7 0

Urban Decay XX VICE LTD Reloaded paletten koster 490 kroner og kan findes i Magasin fra omkring midten af april

Nu kan du købe Tony Moly i Sephora

tony_moly_i_danmark

Tony Moly er med sine 10 år på bagen, ét af de mest kendte brands indenfor koreansk hudpleje. Derfor er det også helt perfekt, at netop dette brand, er det første på det danske marked. Fra uge 17 kan du finde et udvalg af Tony Molys produkter i Sephoras butikker og jeg glæder mig allerede til at gå på opdagelse.

Du vil blandt andet kunne finde:

  • Panda’s Dream — en serie bestående af håndcreme, øjeprodukter og natmaske, alle pakket ind i sød panda emballage.
  • Magic Food — ansigts- og håndpleje klædt ud som frugt og grønt.
  • Egg Pore — en serie af produkter der minimerer store porer og fjerner overskydende talg (fedtstof).
  • Latte Collection — en maske og en peeling forklædt som din yndlingskaffedrik.
  • I’m Real Sheet Masks — seks sheet (stof) masker med hver deres effekt (rensende, beroligende, fugtgivende, etc.)
  • Bamboo — rens, toner og creme baseret på bambusvand og -ekstrakt.

Alt i alt et godt udvalg og en god introduktion til K-beauty, hvis ikke du allerede har været en tur på eBay. Produkterne koster mellem 40-195 kroner, så det er en række produkter hvor de fleste kan være med.

Mine mest brugte eye liners (og budgetvenlige dupes)

eyeliner

Indlægget indeholder både produkter jeg har fået tilsendt og selv har købt

Eye liners er et undervurderet produkt. Med mindre vi taler flydende eye liner (f.eks. til winged liner) eller en sort/brun/nude kohl til den våde kant, føler jeg ikke eye linere får den opmærksomhed de fortjener. Har jeg en doven dag, men alligevel ønsker farve på øjnene, smider jeg en eye liner på nederste vippekant. Er jeg træt af min winged liner i sort, bytter jeg den ud med en eye liner blyant. Har jeg brugt “for mange” neutrale farver i min øjenmakeup, kommer jeg en farvet eye liner på den våde kant.

Her får du ni af mine mest brugte eye linere og fem dupes, der er mere skånsomme ved budgettet:

Sephora Long Lasting Kohl Pencil i Infinite Beige
Selvom jeg er storforbruger af sort eye liner på den våde kant, føler jeg af og til for at åbne øjet med en lys farve. Typisk når jeg bruger mørkere farver om dagen. Ved disse lejligheder bruger jeg altid Infinite Beige. Den er lys nok til, at skabe en illusion af større øjne, men ikke så lys, at det ser unaturligt ud.

Yves Rocher Botanical Color Eye Pencil i Rose Fuchsia
Skal der være knald på neonfarverne hiver jeg fat i Rose Fuchsia. Jeg bruger den både alene (f.eks. til winged liner), under øjenskygger for at intensivere farven og på den våde kant. Ja, jeg bruger den endda på læberne. Det er en virkelig smuk pink som er klæder både lys og mørk hud — uanset undertoner.

Aveda Petal Essence Eye Definer i Sea Fern
Dette er én af de nyere favoritter. Allerede da jeg swatchede den første gang, forelskede jeg mig i den. Sea Fern er en smuk blågrøn med mat finish. Jeg bruger den oftest alene, da jeg synes det er synd at “ødelægge” farven ved at komme øjenskygge ovenpå. Selvom Sea Fern hører til Avedas forårskollektion, er det en farve jeg vil bruge året rundt.

Dupe: Urban Decay 24/7 Glide-On Eye Pencil i Mainline

Urban Decay 24/7 Glide-On Eye Pencil i Oil Slick
Når looket skal være meget mørkt, men det er for kedeligt med en almindelig sort, tages Oil Slick i brug. Denne sortgrå eye liner med sølvshimmer holder hele dagen (og aftenen), så den er også god under øjenskygger for at beholde intensiteten af øjenskyggen i mange timer.

NARS Larger Than Life Long-Wear Eye Liner i Rue Saint-Honoré
En af mine ældste favoritter og stadig den smukkeste mørkeblå eye liner jeg har set. Blå er langt fra min mest brugte farve, når det handler om makeup, men denne er tilpas mørk til den ikke clasher med mine varme undertoner.

Dupe: MAC Pearlglide Intense Eye Liner i Petrol Blue

favorit_eye_linere_1

MAC Kohl Power Eye Pencil i Mystery
Mystery var et impulskøb, men jeg har aldrig fortrudt det. Den dybe grønne farve med satin finish er perfekt til de dage, hvor jeg vil have en mørk øjenmakeup, men stadig ønsker lidt farve. Blyanten er lidt hårdere end hvad jeg normalt foretrækker, men farven er det hele værd.

Elizabeth Arden Precision Glide Eye Liner i Emerald
Desværre findes denne farve ikke længere, da den var en del af en limited edition kollektion. Fortvivl dog ej, for sørme om Sephoras eget brand ikke har en dupe (endda til væsentligt færre penge). Denne mørkegrønne eye liner, med et (næsten) metallisk finish, er genial på den nederste vippekant. Jeg bruger den ofte uden anden øjenmakeup end mascara, for at give et skud farve — uden det bliver for vildt eller prangende.

Dupe: Sephora Contour Eye Pencil 12HR Wear i Good Mood

Make Up Forever Aqua Eyes Waterproof Eyeliner Pencil i 2L
Denne kom i et sæt med seks forskellige farver og er den eneste jeg stadig bruger. Jeg bruger den både under nederste vippekant og på øjenlåget for at gøre mine brune øjenskygger mere mættede i farven. 2L er flot på alle hudtoner og den flytter sig ikke en millimeter, uanset hvor mange timer jeg har den på.

Dupe: Zoeva Grafic Eyes i New Glance

Elizabeth Arden Precision Glide Eye Liner i Blackberry 
Endnu et hit fra Elizabeth Arden, men modsat Emerald, er Blackberry stadig tilgængelig. Jeg ville ønske disse eye linere kom i flere forskellige (permanente) farver. De glider nemt på øjet, har en god holdbarhed og er lette at tone ud. Blackberry er mørkelilla med satin finish og jeg ynder at parre den med både farverige og neutrale looks — både under og over øjet.

Dupe: Zoeva Grafic Eyes i New Jewels

favorit_eye_linere_2

Månedens ønsker // April 2016 (luksus edition)

onsker_april_2016
  1. Tom Ford er kendt for sine makeuppensler og -børster, fordi de både er af god kvaliter og smukke at se på. Jeg ville elske at investere i hans Cheek Brush (570 kroner), men skal lige samle mod til at smide den slags penge efter en børste.
  2. Et andet Tom Ford produkt jeg længe har savlet over, er hans Eye Color Quad i farven Cognac Sable (515 kroner). Disse øjenskygger skulle eftersigende være nogle af de bedste derude og jeg synes farvesammensætningerne sidder lige i skabet. Det ligner den slags øjenskyggepaletter man rent faktisk bruger op.
  3. Jeg har før haft Comfort Zones Tranquility Body Cream (585 kroner) og den er alle pengene værd — hvis man har dem. Duften er noget helt særligt og cremen giver en følelse af spa, på selv den kedeligste regnvejrsmorgen.
  4. Det ligner måske potpourri, men faktisk er det en blush. Les Merveilleuses de Ladurée Fards à joues Rose Ladurée (895 kroner) er fine rosenblade (lavet af stof), der bærer på på selve blushpudderen. Rosenbladene kommer i den smukkeste beholder, der vil fuldende ethvert makeupbord. Vil man spare lidt penge, kan man springe beholderen over og nøjes med rosenbladene.
  5. Denne eksfolierende maske er også en jeg har haft fornøjelsen af, at eje et par gange før og jeg savner den hver gang den er brugt op. Själ Pearl Enzyme Exfoliating Mask (1299 kroner) peeler huden blidt, mens den giver masser af glød og fugt, samt fjerner overskudstalg.
  6. Efter en periode, hvor jeg har følt ingen sera gjorde det store for min hud, kunne jeg godt tænke mig at prøve noget helt nyt. Nu har jeg flere gange set Rodial Bee Venom Super Serum (1875 kroner) blive omtalt med varme ord, så den er nu røget på luksusønskelisten.

Missha Pure Source Cell Sheet Masker

missha_pure_source_sheet_mask

Et af mine første beautykøb fra Korea, var seks styks Pure Source Cell sheet masker fra Missha. Nu er de afprøvet og det er tid til at ytre et par ord om min oplevelse med maskerne.

Pure Source Cell maskerne kommer i, intet mindre end, femten forskellige varianter. Jeg valgte Shea Butter og Acai Berry, da jeg primært gik efter noget fugtgivende og nærende. Maskerne er badet i produkt, de er sjaskvåde. Derfor skal du være forsigtig, når de tages ud af pakken (første gang endte halvdelen af væsken på mit gulv). Pasformen på maskerne er en smule lille, så der skal arbejdes lidt for at få den placeret så hullerne til øjne, næse og mund passer.
Shea Butter masken skulle give fugt og næring, hvor Acai Berry masken blødgører og nærer huden. Jeg har overhovedet ikke kunne mærke forskel på, om jeg brugte den ene eller den anden. Selvfølgelig minder effekterne om hinanden, men jeg havde alligevel forventet det kunne føles om det var Shea Butter eller Acai Berry der var i brug. Begge masker er meget kølige mens de er på og huden føles frisk, blød og boostet med fugt, når de 15-20 minutter er gået.

Desværre synes jeg ikke effekten af maskerne holder særlig længe. Morgenen efter er huden stadig blød, men allerede om aftenen føles den igen som den gjorde før masken blev brugt. Det er ikke godt nok. Især ikke hvis jeg sammenligner dem med min maske fra Innisfree, hvor effekten holder i 3-4 dage.

Heldigvis koster maskerne kun ca. 24 kroner for tre styk, så det er ikke mange penge spildt. Prisen er også eneste årsag til, jeg kunne finde på, at give et par af de andre varianter et forsøg. Jeg kommer helt sikkert ikke til at genkøbe hverken Shea Butter eller Acai Berry. Med alle de (gode) fugtmasker der findes på markedet, er det spild af krudt, at bruge disse.

Missha Pure Source Cell Sheet maskerne kan findes her

Luksus vs Budget: Highlighter til brynene

hight_brow_vs_brow_this_way

Jeg bruger en mat highlighter under mit bryn, hver eneste dag. Det giver brynet et flot løft, samt en knivskarp underkant og er et uundværligt produkt, hvis du går ligeså højt op i bryn som jeg.
Normalt bruger jeg Benefits High Brow, men for et par uger siden landede der en ny highlighter-blyant i min postkasse. Rimmels Brow This Way Highlighter kommer i to farver (001 Matte og 002 Shimmer) og ved første øjekast så det ud til, at 001 Matte var en dupe af Benefits High Brow. Derfor begav jeg mig ud i at teste dem, side om side, for at se om der eventuelt kunne være nogle penge at spare.

Benefit High Brow (160 kroner / 56 kroner per gram)
High Brow er sart rosa med neutral undertone, hvilket gør den kan bruges til alle hudtoner. Blyanten er meget blød og cremet, så den glider nemt over huden — uden træk eller slid. Selvom den er godt pigmenteret, afgiver den ikke så meget farve, at du ser unaturligt lys/hvid ud på brynbenet. Farven er også nem at tone ud (både med pensel, svamp eller fingre) og giver derfor et meget smukt og diskret highlight-effekt. High Brow indeholder 2,85 gram, så der er highlighter til meget lang tid i én blyant.

Rimmel Brow This Way Highlighter i 001 Matte (59,95 kroner / 42,50 per gram)
Brow This Way Highlighter er også en sart rosa, men denne har en køligere undertone og indeholder mere hvidt pigment. Derfor ser den heller ikke ligeså naturlig ud på meget varme hudtoner. Fordi den har mere hvidt pigment i sig end High Brow, ses den tydeligere og skal bruges med meget let hånd. Konsistensen er ikke helt så cremet og kan smuldre en smule, hvis du lægger for meget pres på under påføringen. Brow This Way indeholder 1,41 gram, så den indeholder lidt mindre end halvdelen af Benefits High Brow.

high_brow_vs_brow_this_way2

Og vinderen er…
Brow This Way er en rigtig god dupe af High Brow. Den halter en smule på konsistensen og jeg ville ønske den var neutral i undertonen, men det er småting. Holdbarheden er den samme, effekten er den samme og produktet er (meget tæt på) det samme.
Den budetvenlige Brow This Way, får guldmedaljen i denne omgang. Selvom der er et par steder, hvor der er en lille forskel på produkterne, er det i bund og grund det samme du får

Rimmel Brow This Way Highlighter koster 59,95 kroner og kan købes i Matas (fra uge 16)
Benefit High Brow koster 160 kroner og kan købes i Sephora

Favoritter lige nu (april 2016)

faves_april_2016

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg ikke længere laver mine ‘Månedens favoritter’-indlæg. Grunden til det, er jeg ikke bryder mig om at have en deadline. Favoritterne kommer snigende ind på mig og det er sjovt nok aldrig, når det passer med en måned er gået. Derfor hedder det i stedet ‘Favoritter lige nu’ og indlæggene kommer når der er en bunke favoritter, der rent faktisk har haft tid til at blive favoritter. 

Indlægget indeholder produkter der er givet til mig af firmaerne

Urban Decay x Gwen Stefani Firebird Lipstick (155 kroner)
Måtte jeg kun bruge én læbestift dette forår, ville det være Firebird. Det er den perfekte fuchsia (pink/lilla) farve med et flot glossy finish. Konsistensen er som smør, hvilket gør læbestiften meget let at påføre — selv på farten. Eneste minus er, at farven smitter en del af, men den smukke farve er alle aftrykkene på mad og glas værd.

udxgwen_firebird

Garnier Respons Honey Treasures Lotion (49,95 kroner)
De nye kropsprodukter fra Respons, er alle gode. De giver masser af fugt, uden at fedte eller klistre. Især Honey Treasures Lotion, er jeg gået hen og blevet forelsket i. Den kan holde mine tørre ben bløde og glatte (hele dagen), og den dufter skønt — uden at være prangende. Et andet stort plus er den budgetvenlige pris. Jeg havde gladeligt givet det dobbelte for den.

respons_honey_treasures

Mizon Snail Repair Eye Cream (ca. 35 kroner)
At smøre sig ind i sneglesekret lyder ikke synderligt tiltalende, men denne øjencreme er så god. Den giver godt med fugt og gør huden omkring øjnene blød og fin. Jeg vil endda mene den virker udglattende på de små linjer under øjet — i hvert fald på mine. Selvom det er en creme, er den ikke fedtet og kan derfor bruges både morgen og aften (noget jeg normalt aldrig gør, fordi concealer o.s.v. sjældent arbejder godt med creme). Snail Repair Eye Cream er én af de bedste øjencremer jeg har prøvet og endda også den billigste.

Innisfree Skin Clinic Sheet Mask Hyaluronic Acid (ca. 29 kroner for 2 styk)
Jeg købte for et par måneder siden en bunke sheet masker fra Korea, men dette er den eneste jeg har genkøbt. Allerede første gang jeg brugte masken fra Innisfree, kunne jeg mærke hvor effektiv den var. Efter 20 minutter var min hud pumpet med fugt, den føltes opstrammet og havde det helt igennem skønt. Effekten af masken holder i flere dage, så jeg behøver kun bruge den 1-2 gange om ugen.

korean_faves

Elizabeth Arden Ceramide Replenishing Cleansing Oil (220 kroner)
Denne renseolie er intet mindre end fantastisk. Uanset hvor meget makeup jeg har haft på og hvor mange vandfaste produkter jeg har haft gang i, smelter det hele væk med Elizabeth Ardens rensolie — helt uden anstrengelser. Det bedste af det hele er, at den (når den blandes op med vand) tranformerer sig om til en let rensemælk og efterlader huden ren og blød, uden at være fedtet. Olien er ikke helt billig, men fordi den er så drøj, holder den mange måneder.

ceramide_cleansing_oil

Aveda Nourish-Mint Sheer Mineral Lip Color i farven Sheer Clove (204,50 kroner)
Forårskollektionen fra Aveda byder på mange flotte farver, men Sheer Clove er lige hvad min samling af læbestifter har manglet. Det er den perfekte your lips, but better-farve på mig, men også på lysere hudtoner er den smuk. Konsistensen er blød og formlen fugtgivende, så Sheer Clove er også god på de dage, hvor læberne er lidt tørre. Dette læbestiften er griber efter, hver gang jeg ønsker en neutral læbe.

Se hele Indian Sunset kollektionen og swatches her

aveda_sheer_clove

It’s Skin Macaron Lip Balm (ca. 35 kroner stykket)
Jeg har en svaghed for læbebalmer og har efterhånden et pinligt stort lager i skuffen. Det er dog de færreste jeg rent faktisk bruger, da de fleste ikke er plejende nok og skal påføres igen og igen. Disse små koreanske læbebalmer med den søde macaron-emballage, er dem jeg oftest griber efter. Derfor er de også blevet genkøbt et par gange. Balmerne findes i varianterne Strawberry, Grape, Green Apple, Pineapple og Love Choco.

its_skin_macaron_lip

Too Faced Chocolate Bar paletter (330-360 kroner stykket i Sephora)
De tre chokolade-paletter fra Too Faced bliver brugt næsten dagligt. Jeg bruger dem hver for sig, på kryds og tværs, på øjnene, på kinderne og på læberne. De virker overalt i ansigtet. Øjenskyggerne er lette at tone ud, godt pigmenterede og har et farveudvalg, der gør dem perfekte til både dag- og aftenmakeup. Én af de ting jeg elsker mest ved Chocolate Bar paletterne er, at highlighterne er i dobbelt størrelse, så du ikke løber tør for dem i løbet af nul komma fem.

Se swatches af Chocolate Bar, Semi-Sweet og Chocolate Bon Bons.

chocolate_bonbons

(på billedet har jeg brugt Chocolate Bon Bons Paletten — også på læberne)

Hvilke favoritter har du i øjeblikket? 

I butikkerne nu // April 2016

urban_decay_early_summer

I dag er det sidste dag i marts og det betyder vi skal tage et kig på de nyheder, der rammer butikkerne i april. Der er ingen ansigtspleje i denne omgang, men der er masser af lækker makeup og skønne produkter til kroppen (som sikkert trænger til lidt kærlighed inden vi om lidt hopper i kjoler og shorts).
palmolive_body_butter_wash
Hvis der er ét produkt du ikke behøver bruge en formue på, så er det en shower gel. Der findes masser af budgetvenlige badeprodukter der giver samme ahhhh-oplevelse, som de dyrere versioner. Jeg har altid været glad for Palmolives shower gels og jeg glæder mig til at stikke næsen i de tre nye varianter, Chocolate Passion, Vanilla Pleasure og Strawberry Touch. Det er et modigt duftvalg, for denne type er knald eller fald. Enten er de en ren fornøjelse eller også er de kvalmende — jeg glæder mig til at se hvordan de har klaret det.

Palmolive Gourmet Body Butter Wash koster 21,95 kroner stykket

sally_hansen_spring_2016
Sally Hansens forårskollektion Nudes kommer også på hylderne i april. Fra venstre hedder farverne: Branch Out, Brown Nose, Camelflage, Pink Pong, Sweet Talker og Almost Almond. Jeg synes de tre til venstre ser interessante ud og jeg forestiller mig især Almost Almond vil se smuk ud til en solkysset hud.

Neglelakkerne koster 89,95 kroner stykket

ghd_ltd_spring_2016
Jeg elsker min ghd styler, men af og til kan jeg blive irriteret over hvor længe de holder. Jeg kunne nemlig godt bruge en undskyldning for, at investere i én af de nye limited edition farver (er helt pjattet med den grønne). Fra venste hedder de nye stylers Atlantic Jade, Marine Allure og Serene Pearl.

De nye stylers koster 1599 kroner stykket og Serene Pearl ligger til 1999 kroner, da det er en Platinum styler

respons_news
Garnier Respons har netop lanceret en ny serie af kropsplejeprodukter, som bestemt er et kig værd. Der er både kropsolie, body lotion, body butter og in-shower body lotion og alt sammen til en fornuftig pris. Duftene er sødlige og behagelige, men er ikke tunge og bliver hængende. Jeg elsker at cremerne kommer i pumpeflasker, da det er det mest praktiske, når man står med fedtede fingre.

De nye kropsprodukter fra Respons koster 49,95 kroner stykket

rimmel_brow_this_way
Rimmel er på banen med to nye highlighters til under brynet. Brow This Way Highlighting Pencils kommer i to farver: 001 Matte (sart rosa med mat finish) og 002 Shimmer (gylden med shimmer). Jeg er spændt på at prøve den matte, da den umiddelbart ligner en dupe for Benfits High Brow. Hvis den er det, vil der være en del penge at spare.

Brow This Way Highlighting Pencil koster 59,95 kroner stykket

sensai_silky_rouge
Sensai lancerer de seks nye læbestifter, Silky Design Rouge, som kommer i blyantform og alle har et satin finish. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at prøve makeup fra Sensai, men jeg må indrømme at disse læbestifter sagtens kunne lokke mig til at springe ud i det.

Silky Design Rouge koster 265 kroner stykket

urban_decay_early_summer
Den 8. april rammer Urban Decays før-sommer kollektion Magasin. Kollektionen består blandt andet af tre nye farver Naked Skin Concealers (mørke toner), en ny foundation, to matte bronzers og tre nye highlighters/blushes. Jeg glæder mig umådeligt meget til at lure på de nye bronzers (se lige den fine emballage) og de tre blushes.

Desværre har jeg endnu ingen priser på produkterne, men jeg opdatere indlægget, når de er modtaget

urban_decay_vice_reloaded
Jubilæumspaletten, VICE XX Reloaded, rammer ligeledes butikkerne den 8. april. Paletten indeholder en blanding af farver fra tidligere VICE paletter, et par permanente farver og et par helt nye. Er meget spændt på at se den ‘live’, især fordi jeg ikke var sikker på vi overhovedet ville få den at se i Danmark.

Jeg har endnu ingen pris på paletten, men jeg vil opdatere indlægget, når jeg ved nærmere

mac_charlotte_oplympia
Fredag den 8. april kommer Charlotte Olympia kollektionen fra MAC i butikkerne (Kgs. Nytorv, Købmagergade og Magasin Århus). Jeg synes produkterne ser fantastiske ud (man kan aldrig få for mange røde læbestifter) og emballagen er smuk, men min galopperende angst for edderkopper får mig til at springe over i denne omgang.

mac_versicolour_stain
Der kommer også et helt nyt læbeprodukt fra MAC (lanceres også den 8.), ved navn Versicolour Stain. Dette er en krydsning mellem en lip gloss og en lip stain, og de kommer i 16 forskellige farver.

smashbox_la_lights
Smashbox lancerer, i midten af april, kollektionen LA Lights. Den indeholder tre blush/highlight paletter (Culver City Coral, Pacific Coast Pink og Malibu Berry), samt fem Lip & Cheek Color Sticks i farverne Laurel Canyon Coral, Echo Park, Mulholland Mauve, Sunset Wine og Fairfax Fuchsia.

Hvad skal du shoppe i april? Smid en kommentar og del dine beautykøb.

De 5 bedste mascaras

bedste_mascara

At finde den perfekte mascara, er ikke nemt, da jeg fra naturens side har meget korte vipper, der (næsten) går nedad. Fordi jeg har så besværlige vipper, har jeg høje krav til mascaras og det er meget få der fanger mig og bliver købt igen. Over de seneste fire-fem år, er der faktisk kun fem jeg har brugt op, savnet og genkøbt.

Benefit They’re Real (210 kroner)
Dette er én af de første mascaras jeg blev hooked på. They’re Real giver lange vipper, der er flot adskilte, og den specielle børste gør det muligt at fange både de helt korte og de vilde vippehår. Et andet plus ved denne mascara er, at den nemt kan bygges op med flere lag, uden at klumpe eller tynge vipperne.

Urban Decay Perversion (180 kroner)
Jeg bruger ofte mere end én mascara ad gangen, men når jeg er presset på tid og skal nøjes med en enkelt, er det denne jeg griber efter. Perversion giver både længde, fylde og definition — uden at klumpe eller blive voldsom. Desuden føles den meget let på vipperne og drysser ikke.

Benefit Roller Lash (195 kroner)
Dette er den ultimative mascara, hvis du ønsker meget adskilte og buede vipper. Roller Lash giver også lidt længde, men det er den flotte bue, den vinder på. Jeg bruger typisk Roller Lash først, for at adskille og give en smule definition, og bagefter bruger jeg en mascara der giver mere fylde og længde.

Too Faced Better Than Sex (175 kroner)
Når der virkelig skal være smæk på vipperne, bruger jeg Better Than Sex. Den giver det jeg kalder dukke-vipper og selvom den primært giver fylde, fungerer den også på korte vipper. Den er især god med Roller Lash under, hvis du ønsker meget intense vipper — f.eks. med en kraftigere øjenmakeup eller winged eye liner.

GOSH Catchy Eyes (109,95 kroner)
Catchy Eyes minder meget om Roller Lash. Den adskiller ikke vipperne ligeså meget og buen er lidt svagere, men til gengæld er den mere effektiv når det kommer til volume og længde. Den kræver en 2-3 lag, men så giver den også smukke vipper, uanset hvor korte/tynde de er.