Fødselsdage og jul er altid lidt svært for mig. Enten kan jeg slet ikke komme på nogle ønsker eller også kan jeg ikke begrænse mig. I år er ét af de år, hvor ønskerne har stået i kø. Har dog formået at skære det ned til ni rigtig gode ting som jeg håber på finder vej ind under juletræet.
Jeg er gået Urban Decay-amok den seneste måned, men har udelukkende købt øjenskygger og derfor kunne jeg godt tænke mig at udvide sortimentet med et par af deres Afterglow blushes. Det er især Bittersweet og Rapture jeg har haft kig på — selvom de alle ser uimodståelige ud.
I august fik jeg min første LA Splash læbestift og den hittede stort. Aldrig har jeg haft så holdbar en læbestift. Her i efteråret udkom de med deres Day Of The Dead kollektion, som er flydende læbestifter med et metallisk finish og jeg er ellevild efter at prøve Sangre Azul og Hasta La Muerte.
Min samling af parfumer har ændret sig meget over de seneste år, men jeg har altid minimum én fra Escentric Molecules stående. Den nuværende (Molecule 02) er dog næsten brugt op og derfor ønsker jeg mig min gamle favorit, Escentric 01 som indeholder grøn limeskal og pink peber.
Vichys Ideal Body Balm har jeg været fan af lige fra jeg åbnede bøtten og duftede til den. Den er fugtgivende, blødgørende og så dufter den fantastisk. Der er kun til en enkelt indsmøring i min nuværende krukke, så jeg håber på en ny under juletræet for den bliver svær at undvære.
Der vil ikke være nogle sure miner, hvis både Undercover Perfecting Coconut Face Primer og Re(marc)able Foundation fra Marc Jacobs bliver én af mine gaver. Primeren føles let og behagelig på huden (og den dufter af kokos!) og foundationen skulle eftersigende give fuld dækning med kun et par dråber.
Nu hvor Tom Ford er kommet i Magasin skulle man være et skarn, hvis ikke man kastede sig ud i mindst én af de smukke læbestifter. Det er særligt farven Bruised Plum jeg har luret på, da det er en perfekt vinterfarve.
Apropos læbestifter, kunne jeg også godt tænke mig at udvide min samling af NARS’ Audacious Lipstick. De to jeg har luftes ikke så ofte, da de er koral (noget jeg meget sjældent går med) og derfor har jeg skrevet Charlotte og Michiyo på listen.
Jeg har prøvet mere eller mindre alt hvad der er på markedet af forskellige renseprodukter, men Pure Truth Melting Cleanser fra Ole Henriksen er ny for mig. Det er en gel som bruges på samme måde som en rensebalm, hvilket jeg synes lyder meget interessant.
Der er ingen tvivl om jeg elsker min Clarisonic dybt og inderligt, men jeg er alligevel meget nysgerrig omkring den fine Foreo Luna og det skal gerne være mini-versionen i lilla.
Så blev det igen min tur til at åbne en låge i Marias og min julekalender og i dag står den på lidt farve til kinderne. Svenske IDUN laver mineral makeup i smuk indpakning og skønne farver. Jeg er selv glad for deres læbestifter og øjenskygger, men har endnu ikke prøvet deres blushes og ærger mig lidt over jeg ikke selv kan deltage i denne konkurrence.
For at være med i lodtrækningen skal du udfylde felterne nedenfor. Vinderen vil blive kontaktet direkte via mail og bliver annonceret her på bloggen når den næste låge åbnes.
Held og lykke.
Vinderen af Eylure produkterne blev Caroline Bøgely som er kontaktet direkte via mail.
Nogle gange udkommer der limited edition makeup som jeg bare ved jeg ikke kan leve uden. Spectrum paletten er én af de ting. Øjenskyggepaletten indeholder 15 smukke farver i lilla, grøn, brun, blå, pink og lilla — alle i smuk shimmer og glimmer finish. Udover at farverne er så fantastiske at jeg nær fældede en tåre da jeg åbnede paletten, så er selve æsken også gudesmuk.
Æsken er holdt i sort og har et diamant-ish logo på toppen. Låg og bund hænger ikke sammen og låget har (ligesom alle de andre Urban Decay paletter) et stort spejl. Siderne på låget har flotte udskæringer og det hele er så gennemført og lækkert.
Paletten har 15 farver, hvoraf 4 er permanente (Omen, Deep End, Evidence og Bordello), 6 er helt nye og 5 er farver fra gamle limited edition paletter — Voodoo, Prank og Madness er f. eks. fra VICE2 paletten.
Fjerner man pladen der holder øjenskyggerne, får man en fin smykkeæske med velour-betræk. Vældig fin lille detalje, synes jeg.
Alle farverne er smukke og godt pigmenterede. Glæder mig som et lille barn til at lege med Spectrum og i kommer helt sikkert til at se meget mere til den her på bloggen.
Urban Decay Spectrum paletten koster 410 kroner og kan købes på Magasins webshop, hvor der i skrivende stund er 25 paletter tilbage på lager.
Gevinsten bag dagens låge har fokus på øjenomgivelserne. Eylure er eksperter i vipper og bryn og deres kunstige vipper fik mig til at gå fra vippehader til at bruge dem både til hverdag og fest. Dette er det perfekte kit til julefrokosterne og, ikke mindst, nytårsaften.
Eylures gave består af:
1 Brow Palette (indeholder pudderfarve, voks og highlighter)
1 London vippe-kit med tre sæt vipper
1 Paris vippe-kit med tre sæt vipper
For at være med i lodtrækningen skal du udfylde felterne nedenfor. Vinderen vil blive kontaktet direkte via mail og bliver annonceret her på bloggen når den næste låge åbnes.
Held og lykke.
Vinderen af Real Techniques penslerne blev Irene Jensen, som har fået direkte besked via mail.
Ingen smuk makeup uden gode redskaber. Min penselsamling består primært af tre mærker og Real Techniques er blandt topfavoritterne. De føles behagelige i ansigtet, har et praktisk (og flot) design og gør det nemt at lægge en fejlfri makeup. Jeg er særligt glad for de pensler de laver til selve basen af min makeup (foundation, pudder o.s.v.) og derfor er det mig en fornøjelse at åbne dagens låge i julekalenderen.
I dag kan du vinde tre pensler fra Real Techniques:
Powder Brush
Concealer Brush
Foundation Brush
For at være med i lodtrækningen skal du udfylde felterne nedenfor. Vinderen vil blive kontaktet direkte via mail og bliver annonceret her på bloggen når den næste låge åbnes.
Held og lykke.
Vinderen af de fire The Only 1 læbestifter fra Rimmel blev Laura Thomsen, som er blevet kontakten direkt via mail.
Indlægget er sponsoreret ved produktet er tilsendt fra firmaet
Jeg har været fan af Gwen Stefani, lige siden jeg gik bananas (get it?) på mit værelse til ‘I’m Just A Girl’. Derfor blev jeg ellevild, da jeg opdagede Gwen skulle lave et samarbejde med ét af mine yndlingsbrands, Urban Decay. Gwen Stefanis øjenskyggepalette indeholder 15 farver (12 nye + 3 af hendes favoritter fra Urban Decays eksisterende sortiment) i mat, shimmer og glimmer finish. Navnene på øjenskyggerne er inspirerede af hendes musik, tøjkollektion og liv.
Naturligt nok, er paletten lavet udfra tanken om, at du kan skabe klassiske Gwen-looks på egne øjne. Derfor er det også primært lyse farver med et par enkelte farvepop og nogle helt mørke til at give dybde. En rigtig god sammensætning til kvinder med lys hud som både sætter pris på en naturlig makeup, men også kan lide en klassisk omgang smoky eyes.
Jeg har nu brugt paletten et par gange og selvom jeg ved første blik ikke troede paletten ville spille med min hudtone, har jeg alligevel formået at få kreeret nogle gode looks. Punk er den smukkeste brune jeg har prøvet (de røde undertoner gør farven så lækker) og 1987 i øjenkrogen giver et smukt glam-touch til ethvert look, så de er allerede blevet favoritter.
Urban Decay X Gwen Stefani paletten koster 395 kroner og kan findes lige nu i Magasin og på deres webshop. Vær opmærksom på paletten er limited edition, så den findes kun så længe den er på lager (lige nu er der 51 på lager).
Ekstra tip: Urban Decays hypede Spectrum palette har netop ramt Magasins webshop, men der er i skrivende stund kun 27 tilbage på lager, så du skal være hurtig på tasterne.
For lidt over en måned siden testede jeg de nye The Only 1 læbestifter fra Rimmel og blev hurtigt glad for dem. Derfor er det mig en stor fornøjelse at kunne afsløre, at der bag dagens låge i julekalenderen gemmer sig ikke bare én, men fire The Only 1 læbestifter i farverne Best Of The Best, Easy Does It, Cheeky Coral og It’s A Keeper. Du kan læse min anmeldelse af læbestifterne i indlægget her, hvor der også er swatches af tre af farverne.
For at være med i lodtrækningen skal du udfylde felterne nedenfor. Vinderen vil blive kontaktet direkte via mail og bliver annonceret her på bloggen når den næste låge åbnes.
Held og lykke.
Vinderen af Depend gavesættet blev Lise og vinderen af OGX Coconut Milk serien blev Dana Cotong. Begge vindere har fået direkte besked via mail.
Bag dagens låge finder du nogle af mine personlige favoritter til håret — og næsen. Det er ikke længe siden OGX hårpleje ramte hylderne her på hovedkontoret, men allerede efter første afprøvning var jeg solgt. Coconut Milk serien giver håret masser af pleje, men uden at tynge og den praktiske sprayolie giver både fugt, glans og en duft jeg er dagligt høster komplimenter for. Hvis du vil vide mere om serien, kan du læse indlægget her.
For at være med i lodtrækningen skal du udfylde felterne nedenfor. Vinderen vil blive kontaktet direkte via mail og bliver annonceret her på bloggen når den næste låge åbnes.
Så blev det endelig december og det betyder selvfølgelig der skal skydes en julekalender i gang. I år har jeg valgt at slå mig sammen med Maria fra Spin The Beauty, hvor i også kan kan åbne en låge i dag. Resten af dagene op til jul har vi fordelt i mellem os, så husk at følge med på begge blogs. Vi har glædet os meget til at forkæle jer og jeg håber i har lyst til at lege med de næste 24 dage.
Bag dagens låge gemmer der sig godter fra Depend. Tingene du kan vinde er:
1 sæt Leah vipper
1 sæt vipper i nummer 4667
1 Cuticle Peeling
1 Hand Spa Treatment Kit (indeholder håndpeeling, moisturizing gel og håndlotion)
Depends Cuticle Peeling og Hand Spa Treatment Kit bruger jeg selv når jeg laver manicure (du kan se en guide lige her) og vipperne er nogle af mine absolut favoritter, da de er meget nemme at påsætte og har et så tyndt bånd at det ikke er nødvendigt at lægge en eyeliner for at skjule kanten.
For at være med i lodtrækningen skal du udfylde felterne nedenfor. Vinderen vil blive kontaktet direkte via mail og bliver annonceret her på bloggen når den næste låge åbnes.
Nu har jeg haft min Clarisonic ARIA i lidt over ét år og i den anledning vil jeg øse ud af mine erfaringer med den, så du kan få det meste ud af din egen Clarisonic derhjemme. Hvis ikke du er helt med klar over hvad en Clarisonic er og kan, så læs min anmeldelse af den i indlægget her.
Valg af håndtag
Hvilket håndtag du vælger, har intet at gøre med hudtype. Her handler det udelukkende om hvad du skal bruge din Clarisonic til og hvor meget den skal kunne. Alle håndtag kommer med børstehovede, oplader, stander og et lille renseprodukt .
PLUS kan, som den eneste, bruges både til ansigt og krop (separate børster skal bruges). Den har fire forskellige hastigheder – tre til ansigtet og én til kroppen — som gør den egnet til alle hudtyper. PLUS koster 1695 kroner.
MIA1 er den mindste af de fire og derfor også bedst hvis du ofte skal have den med på farten. Håndtaget har kun én hastighed — speed 2 som kan bruges af alle, på nær sensitiv hud. MIA1 koster 899 kroner.
MIA2 er ligesom MIA1 lille og praktisk, men denne har to hastigheder. Udover speed 2 kan MIA2 også køre ned på speed 1, hvilket er at anbefale til en sensitiv hud. MIA2 koster 1095 kroner.
ARIA (MIA3) er en smule større end MIA1 og MIA2. Håndtaget har tre hastigheder, speed 1, 2 og 3, hvilket betyder den kan bruges af alle hudtyper. ARIA koster 1450 kroner.
Alle fire håndtag kommer i forskellige farver (primært hvid, sort og pink) og af og til udgiver de limited editions med særlige farver og designs — oftest er det MIA2 som bruge til disse.
Find det rigtige børstehovede
Næste skridt er, at finde det rette børstehovede. Clarisonic har syv forskellige at vælge imellem, så alle kan finde ét som passer til hudtype og/eller hudtilstand. De syv børster er:
Smart Dynamic for en dybdegående, men mild rens
Deep Pore Cleansing for mindskning af porerne
Delicate for rens af en sensitiv hud
Radiance for mild rens og mindskning af hyperpigmentering
Acne Cleansing for rens og beroligelse en uren hud
Cashmere Cleanse for meget mild rens af en meget reaktiv/sensitiv hud
Sensitive for mild rens af alle hudtyper
Jeg bruger selv Sensitive børsten, selvom jeg ikke har sensitiv hud. Grunden til dette er jeg bruger den næsten dagligt og hvis du vil bruge den mere end hver anden dag, er det en god ide at vælge én af de mildere børster så rensningen er så skånsom som muligt.
Brug af børsten
Clarisonic mener selv børsten kan anvendes to gange dagligt, men jeg vil som kosmetolog anbefale en anden tilgang til brugen af den. De færreste hudtyper har behov for (eller har godt af) den type rensning 1-2 gange dagligt. Netop fordi børsten renser huden så grundigt, er det ikke nødvendigt at bruge den mere end nogle gange om ugen og jeg vil aldrig anbefale at bruge den både morgen og aften – en grundig aftenafrensning nogle gange om ugen og en let (læs: Clarisonic-fri) rensning med vand om morgenen er den bedste løsning for stort set alle hudtyper — særligt sensitiv, tør, normal og kombineret hud har bedst af denne metode.
Produkter
Uanset om du bruger en rensemælk, -skum, -balm eller noget helt fjerde, kan du altid bruge produktet sammen med din Clarisonic. Børsten kan også bruges alene, men jeg kan tydeligt mærke, at den største effekt er når der også er en rens i spil. Brug aldrig eksfolierende produkter sammen med din Clarisonic. Kombinationen af skrubbekorn og roterende børster vil (uanset hudtype) være en for hårdhændet behandling og du kan risikere at ridse og skade din hud. Altid rens, aldrig skrub.
Sådan bruger du dit Clarisonic-minut At rense sit ansigt med en Clarisonic tager kun ét minut. Der er sat 20 sekunder af til panden, 20 sekunder til næsen og hagen, samt 10 sekunder til hver kind. Det tog mig lidt tid at finde den helt rigtige rute i ansigtet for at få renset hele ansigtet grundigt på det ene minut, men nu går det som smurt. Jeg er dog ikke helt så fastlåst i Clarisonics system og bruger mine sekunder sådan som jeg synes det giver det bedste resultat.
Det er vigtigt du aldrig er hårdhændet med børsten. Du kan komme til at stresse lidt rundt med børsten fordi du ved der kun er ét minut, men når du stresser bliver det til hurtige bevægelser med et for hårdt tryk. Det er ikke godt for huden. Brug bløde cirkulære bevægelser og kør altid nedefra og op, samt indefra og ud. Pres ikke børsten mod huden, men hav derimod et let tag på den. Du må gerne kunne mærke du renser, men aldrig skrubbe eller børste huden.
Du kan se hvordan jeg bruger min ARIA i videoen nedenfor.
Rengøring
Efter hver brug vaskes børstehovedet med en mild sæbe (jeg bruger en sæbe fra Neutral), så al skidt og makeup bliver fjernet og børsten er klar til en ny omgang.
Cirka hver 2. uge (hver uge, hvis du bruger den 1-2 gange dagligt) fjernes børstehovedet, så du kan rense selve håndtaget for det skidt der sætter sig under børstehovedet. Det kan klares med almindelig antibakteriel håndsæbe og en gammel tandbørste eller vatpinde. Børstehovedet får først en tur med håndsæben (brug vatpinde til at komme godt ind i krogene) og efterfølgende et rodalon-bad i 5-10 minutter for at slå alle bakterier ihjel.
Opbevaring Din Clarisonic skal opbevares et tørt og rent sted, så du ikke risikerer børstehovedet bliver fyldt med bakterier (som du efterfølgende putter i ansigtet) eller ikke bliver komplet tør og bliver sur og ulækker. Det virker måske mest praktisk at stille den på badeværelset, men dette rum har ofte en meget høj luftfugtighed og bakterier grundet toilettet. Derfor er det bedste at have den stående i soveværelset — her er tørt og rent hele tiden. Sørg også for at bruge den medfølgende stander, så børsten ikke kommer i kontakt med beskidte borde og hylder.
Udskiftning
Clarisonic anbefaler at børstehovedet udskiftes hver 3. måned, men det er sat udfra at du bruger den to gange om dagen. Bruger du den maksimalt én gang dagligt og er flittig til at få hovedrengjort den et par gange om måneden kan den sagtens holde længere tid. Min nuværende har været i gang i fem måneder og den kan sagtens leve noget tid endnu.
Clarisonic håndtag og børster kan købes i Magasin og Sephora