EvaK x Rikkesmakeupblog Julekalender: 19. december

19

SPONSORERET

Dagens gave byder på lidt af hvert til de makeupelskende kvinder (og mænd) derude. Alle gaver har dog det tilfælles at de hører ind under Sephoras eksklusive mærker. Der er favoritter fra Kat von D og Too Faced, samt en hel bog fyldt med sheet masker fra det koreanske mærke Dr. Jart+ — for al flot makeup starter med en velplejet hud.

Jeg har selv prøvet alle produkterne bag lågen og jeg kan godt røbe vinderen er en heldig kartoffel. Flere af tingene bruger jeg dagligt eller i hvert fald flere gang om ugen. F.eks. har jeg skrevet lidt om læbestiften Poe og contour børsten fra Kat von D her.

sephora_exclusive

Sephora Exclusive gaven indeholder:

  • 1 Too Faced Merry Kissmas Lipstick set
  • 1 Dr. Jart+ Book of Masks
  • 1 Kat von D Studded Lipstick i farven Poe
  • 1 Kat von D Shade + Light Contour Face Brush
  • 1 Kat von D Ink Liner i farven Dali
  • 1 Kat von D Everlasting Mini Set
  • 1 Kat von D Mini Pouch

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er, at udfylde felterne nedenfor. Alle låger i julekalenderen er åbne til den 26. december og vinderne vil blive annonceret umiddelbart efter.

Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked.

Held og lykke.

Pssst… husk at tjekke lågen i morgen ovre på Rikkes blog.

Kat von D MetalMatte: Perfekt palette til kvinden der har alt

kvd_metalmatte_2

Jeg er nået til et punkt, hvor de fleste paletter indeholder en del farver jeg har i forvejen. Det er selvfølgelig uundgåeligt når man har så meget makeup som jeg, men det betyder også at der skal en del til før jeg synes en øjenskyggepalette er unik. Det synes jeg den nye limited edition MetalMatte palette fra Kat von D er — altså unik.

Først og fremmest har den kreative sjæl Kat von D selv designet emballagen. Hun laver altid sit eget artwork, men denne palette får ekstra cool points for ide. Vender paletten den ene vej står der ‘metal’ og vender du den hovedet står der ‘matte’, hvilket jeg synes er en ret fræk detalje. Udover det, er paletten lavet ligesom hendes tidligere paletter med klap-låg og magnetlukning.

kvd_metalmatte_1

Paletten består af 9 øjenskygger med metallisk finish og 13 matte. Farverne spænder fra grøn til gul til lilla og alt derimellem. Det er en stor palette så det er ikke en af dem du hiver med på weekendtur, men på plussiden får du virkelig meget produkt for pengene. MetalMatte koster kun omkring 100 kroner mere end de permanente paletter og har 10 farver ekstra at byde på.

kvd_metalmatte_3 kvd_metalmatte_4

Efter min mening er det helt klart metal øjenskyggerne der klarer sig bedst. De er superpigmenterede, drysser ikke og ser præcis ligesådan ud på øjet som de gør i paletten. De matte har jeg ikke arbejdet ligeså meget med, men et par af dem jeg har prøvet (Suede, Fringe og Feather) viser sig ikke på øjet som i paletten. Hvis ret skal være ret, så er pastelfarver også voldsomt svære at bruge på andet end meget lys hud og derfor afskriver jeg heller ikke de matte farver helt. Til gengæld er jeg ret vild med Velvet, Oak, Moss og Ribbon.

kvd_metalmatte_5 kvd_metalmatte_6 kvd_metalmatte_7

MetalMatte paletten er ikke for de konservative, men den er superb til dig der elsker makeup, elsker farver og mangler noget nyt og spændende til samlingen. Selvom nogle af de matte farver vil stå ubrugte i min palette, fortryder jeg på ingen måde at jeg købte MetalMatte. Den er et samlerobjekt og en farvestrålende fornøjelse i makeupsamlingen.

Kat von D MetalMatte paletten koster 475 kroner og kan findes i Sephora

EvaK x Rikkesmakeupblog Julekalender: 17. december

17

SPONSORERET

Nu begynder vi så småt at nærme os enden af julekalenderen, men gaverne bliver kun bedre og bedre så det er med at hænge i til den “bitre” ende.

I dag handler det om kropspleje, men ikke bare hvilken som helst. Her taler vi produkter der både at giver dig blød og fugtmættet hud, samt sørger for en sanseoplevelse udover det sædvanlige. Dette er én af de gaver jeg ville ønske jeg selv kunne vinde, for Tranquility serien fra Comfort Zone har jeg været fan af i mere end 10 år og jeg bliver aldrig træt af duften. Den er varm, blød og rund og den kan bedst beskrives som at blive pakket ind i det blødeste cashmere foran pejsen på en kold vinteraften. Tranquility serien består af luksuriøse kropsprodukter, som kan trylle selv det kedeligste badeværelse om til et fem-stjernet spa, så jeg kan varmt anbefale at deltage i lodtrækningen.

comfort_zone

Dagens gave fra Comfort Zone består af:

  • 1 Tranquility Oil (200 ml)
  • 1 Tranquility Body Cream (180 ml)
  • 1 Tranquility Hand Cream (75 ml)

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er, at udfylde felterne nedenfor (og husk at melde dig til Beautybrevet hvis du også vil have del i adventsgaverne). Alle låger i julekalenderen er åbne til den 26. december.

Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked.

Held og lykke.

Pssst… husk at tjekke lågen i morgen ovre på Rikkes blog.

EvaK x Rikkesmakeupblog Julekalender: 15. december

15

SPONSORERET

2016 blev året hvor jeg startede mit eventyr ud i den koreanske hudpleje og det første jeg kastede mig ud i var renseolie. Pudsigt nok, blev den første jeg prøvede min favorit. Elizabeth Ardens Ceramide Replenishing Cleansing Oil fjerner al min makeup, blødgører huden og fedter ikke. Jeg var så ked af det, da jeg løb tør. Der var næsten tårer. En skønne dag (når jeg holder test-pause) må jeg have den igen.

Bag dagens låge gemmer sig netop denne favorit og renseolien får følgeskab af et ekstra (og vældig lækkert) produkt.

elizabeth_arden

Gaven fra Elizabeth Arden indeholder:

  • 1 Ceramide Replenishing Cleansing Oil (200 ml)
  • 1 Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum (60 stk)

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er, at udfylde felterne nedenfor (og husk at melde dig til Beautybrevet hvis du også vil have del i adventsgaverne). Alle låger i julekalenderen er åbne til den 26. december.

Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked.

Held og lykke.

Husk at tjekke næste låge i morgen på Rikkes blog.

4 beautytrends fra 2016 der gerne må følge med os ind i det nye år

I januar lavede jeg en liste over makeuptrends fra 2015, som jeg ikke ønskede vi fortsatte med i 2016. Den holdte (desværre?) ikke og derfor vender jeg bøtten og prøver en anden tilgang. Så her får du de fire beautytrends fra 2016 som jeg håber vil følge med os ind i det nye år:

cleansing_oils
Pañpuri Purifying Oil // Erborian Solid Cleansing Oil // Elizabeth Arden Ceramide Replenishing Cleansing Oil

1. Renseolier
De har altid været der, men i øjeblikket peger spotlyset på renseolierne og det kan vi takke de koreanske kvinder for. Renseolien er nemlig det første trin i double-cleansing metoden – en del af den populære (og meget omfattende) koreanske hudplejerutine. Flere og flere vestlige brands, har nu opdaget den voksende trend og begynder enten at lancere nye renseolier eller puste nyt liv i deres “gamle”. F.eks. har Elizabeth Arden netop lanceret deres Ceramide Replenishing Cleansing Oil og når sådan en gammel traver springer med på trenden, ved vi den er kommet for at blive.

Derfor skal du hoppe på trenden: Den koreanske double-cleansing metode kan alle benytte, uanset hudtype. At starte med en renseolie, sikrer at al makeup og overskudstalg fjernes, så huden kan renses grundigt efterfølgende.

Du kan læse mere om double-cleansing i indlægget her

Sådan gør du: Når du skal rense huden om aftenen, starter du med at putte renseolien på tør hud. Med den, opløser du makeup, mascara og overskydende fedtstof. Kom lidt lunket vand på hænderne og massér ansigtet igen, for at opløse olien. Skyl af og rens huden grundigt med dit normale renseprodukt.

makeup_nyheder_1
Lancôme Juicy Shaker og YSL Le Cushion Encre de Peau

2. Cushion makeup
Tilbage i august prøvede jeg mit første cushion-produkt (du kan læse om Lancôme Miracle Cushion her) og her – seks måneder senere – vælter det frem med cushion-produkter. Først kom foundations og bronzers og nu er der blushes, læbeprodukter og color correctors på vej. Hvad der før kun kunne findes på eBay fra sydkoreanske beautybrands, kommer nu på det danske marked fra kendte mærker som MAC, L’Oréal og Yves Rocher.

Derfor skal du hoppe på trenden: Cushion-produkter er Guds gave til den travle kvinde, der ønsker en flot makeup. Disse produkter er skabt til, at skabe en smuk og naturlig makeup, uden anstrengelser. Cushion makeup er nemt, bekvemt og hurtigt.

Sådan gør du: Snakker vi cushion foundation/bronzer, kan du bruge din foretrukne pensel/børste for en let dækning. Ønsker du en let-medium dækning, kan du benytte applikatoren der følger med disse produkter. Cushion foundations er meget lette at arbejde med, så hvis du har fundet den rette nuance, er den praktisk talt “idiotsikker”.

lancome_juicy_shaker_2016
Lancôme Juicy Shakers

3. Lip oils
Efter et par år med fokus på læbestifter i alle regnbuens farver – og helst i flydende format med mat finish – vender vi skuden 180 grader. Nu skal der mere fokus på, at pleje læberne. Læbeolierne er med pigment, så vi siger ikke helt farvel til de faverige læber. Det er bare mere nedtonet, naturligt og glossy. YSL har været på banen med deres Volupté Tint-in-oil læbeolier i et års tid og nu er bl.a. GOSH og Lancôme også klar med deres versioner af læbeolien.

Derfor skal du hoppe på trenden: Jeg kommer aldrig til at sige farvel til mine læbestifter, men jeg ser læbeolierne som en måde at give mine læber en velfortjent pause fra de mange (og til tider udtørrende) læbefarver jeg bruger. De er en fin måde at kombinere lidt lækker farve med grundig pleje og perfekt til de dage, hvor det skal gå lidt stærkt.

Sådan gør du: Nogle læbeolierne har en del pigment og afgiver en god portion farve, andre giver kun et strejf af pink/rød. Derfor skal du først og fremmest beslutte dig for, hvor meget farve du er interesseret i. Alle olierne plejer og hjælper med til at forebygge tørre læber, men de kan ikke erstatte læbebalmen.

ud_color_correctors
Urban Decay NAKED SKIN Color Correcting Fluids

4. Color correctors
Bare på en enkelt måned har jeg set YSL udvider Touche Éclat linjen med tre Neutralizer Color Correctors, Urban Decay udvider deres NAKED linje med fem nye Color Correcting Fluids og mærker som Smashbox, Lancôme og Tarte er lige i hælene på dem.
I slutningen af 2015 begyndte vi at se no makeup-makeup trenden, men det var kun begyndelsen. Vi skal i højere grad ind og korrigere de småfejl vi har (rødme, mørke rander, etc.), så vi kan minimere brugen af foundation, concealer og pudder. Med color correctors kan du opnå et mere naturligt look, men stadig arbejde med de småting der generer dig.

Derfor skal du hoppe på trenden: Jo mere krudt du bruger på at forberede huden med hudpleje, color correctors og primers, jo mindre foundation behøver du. Du kan opnå en “perfekt” hud, der stadig ser naturlig ud og ikke føle du har en maske af makeup på.

Sådan gør du: Grønne correctors reducerer rødme, fersken fjerner mørke rander, gul giver glød, pink lysner mørke områder (hyperpigmentering) og lilla neutraliserer gule undertoner. Du kan vælge én eller du kan bruge alle fem. Brug dem udelukkende på de områder, hvor problemet er, eftersom målet er at udligne de forskelle der er i huden. Slut af med et let lag foundation og nyd dit smukke og naturlige ansigt.

EvaK x Rikkesmakeupblog Julekalender: 13. december

13

SPONSORERET

M2 Beauté er mit absolutte yndlingsmærke, når det drejer sig om vippeserum. Ingen af de andre brands jeg har prøvet til dato, har givet et ligeså flot resultat. Tidligere i år lancerede M2 Beauté også serum til ansigtet, hvilket viste sig at være en ligeså stor succes her på “hovedkontoret”.

Dagens gave indeholder deres nyeste lancering, som hjælper dig til at få endnu flottere vipper. 3 Looks mascaraen kommer med tre forskellige børster, så du kan vælge nyt vippelook fra dag til dag. Derudover har de tilføjet basen aktive ingredienser som giver vipperne næring. Perfekt til brug sammen med Eyelash serummet.
m2beaute
Gavesættet indeholder:

  • 1 styk 3 Looks Mascara
  • 1 Eyelash Serum (2 ml)

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er, at udfylde felterne nedenfor (og husk at melde dig til Beautybrevet hvis du også vil have del i adventsgaverne). Alle låger i julekalenderen er åbne til den 26. december.

Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked.

Held og lykke.

Psssst… Husk at tjekke Rikkes blog i morgen, hvor den næste låge åbnes.

EvaK x Rikkesmakeupblog Julekalender: 11. december

11

SPONSORERET

Bag dagens låge er der gode sager til huden. En meget passende gave i og med de fleste oplever at huden er mere krævende, når temperaturen falder. Om du døjer med hyperpigmentering, miljøbelastninger eller sensitiv hud, har Nimue produkter til netop dette. De er effektive, men alligevel skånsomme ved huden og så har de et stort udvalg af starter-kits så du nemt kan prøve et udvalg af produkter — uden at bruge en formue. Jeg er selv blevet rigtig glad for Nimues toner, solfaktor og rens, hvorfor jeg også er rigtig glad for at have mærket med i julekalenderen.
nimue
Winter Essentials sættet indeholder:

  • Element Barrier (en let creme der reparerer og beskytter huden mod ekstreme vejrforhold og miljøbelastning)
  • Reduct Derma Balm (modvirker irritation og reducerer rødme)
  • Cell Hydrating Complex (plejende og nærende olie)
  • Exfoliating Enzyme (eksfolierer huden med papaya- og ananasenzymer)

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er, at udfylde felterne nedenfor. Alle låger er åbne indtil den 26. december, så husk at tjekke alle lågerne — både her på bloggen og hos Rikke.
Hvis du vil have mere gaveregn, kan du tilmelde dig Beautybrevet hvor der kører adventskalender.

Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked.

Held og lykke.

Husk at tjekke Rikkes blog i morgen, når hun åbner op for en lækker gave fra Sephora.

EvaK x Rikkesmakeupblog Julekalender: 9. december

9

SPONSORERET

Igen er det min tur til at lege julemand og vi holder fast i gårsdagens hår-tema (har du husket at deltage hos Rikke?) med styling produkter fra Wella.

EIMI serien fra Wella indeholder alt fra hårspray til BB lotion og tørshampoo. Der er alt hvad du har brug for, for at opnå den perfekte frisure og det kan sådan en styling-junkie som jeg ikke stå for. Dagens gave indeholder blandt andet den nye Shape Me, som er en gelé der påføres i vådt hår og aktiveres af varmen fra hårtørrer/styler. Om du vil have krøller eller glat hår, sørger Shape Me for at du holder frisuren i op til 48 timer.

wella

Gaven indeholder:

  • 1 Shape Me
  • 1 Dry Me (tørshampoo med volume effekt)
  • 1 Perfect Me (BB lotion der beskytter mod varme, samt giver glans og pleje)
  • 1 Root Shoot (volumegivende)
  • 1 Extra Volume Mousse

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er, at udfylde felterne nedenfor. Lågen er åben for deltagelse indtil den 26. december.

Husk at melde dig til Beautybrevet, hvis du også vil deltage i årets adventskalender.

Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked.

Held og lykke.

Comfort Zone Essential: Effektive og milde renseprodukter

comfort_zone_essential

Hvis der er noget jeg lægger meget vægt på, er det at rense huden grundigt. Grundigt skal dog ikke forveksles med skrapt. Det kan sagtens lade sig gøre at rense huden i dybden, uden at forstyrre dens naturlige balance og ødelægge barrieren.

Comfort Zone har netop lanceret en helt ny serie af renseprodukter med fokus på netop det: produkter der renser huden for al skidt, makeup, forurening og solfiltre, samt plejer og styrker barrieren. Essentials serien er primært lavet af naturlige ingredienser (helt op til 99%) og duftene er meget lette og forsvinder nærmest med det samme, hvorfor produkterne også egner sig til de mere sensitive hudtyper.

Essentials serien består af seks produkter:

  • Essential Micellar Water (god til at fjerne makeup og/eller en lynhurtig afrensning på “dovne” dage)
  • Essential Milk (god til at fjerne makeup, solfiltre og pleje tør hud)
  • Essential Face Wash (god som trin 2 i double cleansing og/eller til kombineret/normal hud)
  • Essential Toner (god til alle hudtyper efter afrensning, for at fugte og friske op)
  • Essential Scrub (exfolierende creme med afrundede jojoba partikler)
  • Essential Peeling (cremet enzympeeling, der exfolierer og fjerner overskudstalg)

Indtil videre har jeg prøvet Micellar Water, Milk, Face Wash og Scrub, og de er gode. Særligt nu hvor det er blevet rigtig koldt udenfor, kan jeg mærke Essential produkterne ikke stripper min hud for fedtstof og ødelægger lipidbarrieren. Produkterne er milde og effektive — præcis som lovet — og designet er lækkert og så enkelt, at det passer til både mænd og kvinder.

Comfort Zone Essential produkter koster mellem 180-245 kroner og kan findes lige her.

Produkterne er modtaget pressemateriale

EvaK x Rikkesmakeupblog Julekalender: 7. december

7

SPONSORERET

Endnu engang blev det min tur til at åbne en låge i Rikkes og min julekalender. I dag kommer gaven fra Anastasia Beverly Hills, som i år blev lanceret i Sephora i Danmark og sikke en lancering det var. Folk stod i kø ude foran butikken og der var kaos og virvar de første mange dage. Det var vildt at se hvor meget danskerne har “savnet” mærket i de de fysiske butikker herhjemme og meget rart endelig at kunne lege med alle produkterne inden de shoppes.

abh

Gaven du kan vinde i dag, er et Cream Contour Kit i farven Medium. Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at udfylde felterne nedenfor. Alle låger i julakalenderen er åbne indtil den 26. december, så husk at deltage i alle konkurrencer (både her og hos Rikke). Der er også adventskalender på mit Beautybrev, så har du lyst til mere gaveregn kan du melde dig til nedenfor.

Konkurrencen er afsluttet og vinderen har fået direkte besked.

Held og lykke.