Coconut love

coconut_beauty_faves

Indlægget er sponsoreret ved at nogle af produkterne er givet til bloggen af firmaet

MOR Sorbet
Dette må være min ultimative kokosfavorit. Desværre er den udgået og jeg leder derfor med lys og lygte efter en erstatning, men det er endnu ikke lykkedes. Derfor er det kun til meget særlige begivenheder den kommer på, for eksempel når vi har bryllupsdag eller hvis børnene har ladet mig sove mere end 3 sammenhængende timer på en nat.

OGX Coconut Oil Mist
I forgårs skrev jeg om mine nye hårprodukter, hvor jeg blandt andet nævnte denne Oil Mist som er strøget direkte ind på favoritlisten. Udover at olien giver glans og fugt til mit tørre hår, så er jeg blevet fuldkommen afhængig af de komplimenter som følger med hver gang jeg har sprayet mit hår med den.

MAC Fix+ Coconut
Denne var limited edition og jeg ærger mig grænseløst over at jeg købte fire forskellige i stedet for bare at købe fire af denne. Om jeg bruger den som skin tonic, til at sætte makeuppen, at friske op med i løbet af dagen eller til at fugte beautyblender og pensler med, så kan jeg slet ikke få nok af denne spray. Den. Dufter. Så. Godt.

Too Faced Born This Way Foundation
Måske er denne lidt snyd, for den dufter ikke af kokos selvom den indeholder kokosvand. Synes dog alligevel den skal med eftersom det er en god foundation jeg har brugt meget på det seneste, imens min NARS foundation får sig en velfortjent pause. Du kan læse hele min anmeldelse af Born This Way her.

Naturativ Relaxing Body Oil
Her i vinterhalvåret stiger mit forbrug af kropsolier kraftigt, da det er det eneste som kan holde den tørre hud i skak. Det er en behagelig og ikke-fedtet olie, der dufter af citrongræs og kokos, hvilket sender mig på en hurtig tur til et tropisk paradis inden jeg skal ud i kulden.

Marc Jacobs Daisy Dream Forever
Parfumen her er hurtigt blevet en favorit, også selvom det er ikke kokos som er den mest gennemtrængende note i den. Noget af det jeg elsker mest ved Daisy Dream Forever er måden den udvikler sig på i løbet af dagen og selvfølgelig den smukke flakon. Du kan læse mere om duften i indlægget her.

Nivea Coconut Lip Butter
Denne her er propfyldt med mineralsk olie og det bruger jeg normalt aldrig, men denne har alligevel fået et job i min daglige rutine. Lip Butter’en kan ikke blødgøre mine læber hvis de er tørre, men efter jeg har vasket ansigtet putter jeg lidt på for at holde læberne bløde indtil læbestiften skal på og det job gør den ganske fint – imens den dufter af kokos.

Naturativ Relaxing Milky Mist
Jeg bruger denne lotion på spray under min body oil eller creme for at give ekstra fugt på de tørreste områder, men den er også god til huden som ikke kræver det store eller dig som har det svært med fedtede produkter som er længe om at trænge ind. Den er lynhurtig at spraye på, hvilket gør den ideel til travle morgener og frisker den op med duften af kokos og citrongræs.

Hvis du har nogle favoritter så del dem endelig med mig i kommentarfeltet, for jeg kan ikke få nok kokos i mit liv og tager imod alle anbefalinger med kyshånd.

 

 

 

 

 

 

MAC Viva Glams nye ansigt (forår 2016)

mac_viva_glam_ariana_grande

Det er netop blevet annonceret at Ariana Grande er Viva Glams ansigt for 2016 og det første jeg tænkte var “hvem er det?” og da jeg så googlede hende var min tanke “shit, jeg er gammel”. Viva Glams talspersoner er på få år gået fra at være på alder med mig, til meget yngre end mig, og nu til ’så unge at jeg ikke aner hvem de er’. Shit.

Nå, men i hvert fald ser denne Ariana-persons Viva Glam kollektion spændende ud. Læbestiften er en dyb blommelilla med matte finish og en Lip Glass i sart lyserød med masser af shimmer. Er glad for de for en gangs skyld ikke har valgt at lave læbestift og lip gloss i matchende farver, så der rent fakitisk er en pointe i at eje begge dele.

mac_viva_glam_ariana_grande1

Hvad synes du om Ariana Grande og den nye Viva Glam kollektion?

12 1

OGX Coconut Milk Shampoo, Conditioner og Oil Mist

oxg_coconut_milk_products

Indlægget er sponsoreret ved at produkterne er givet til bloggen af firmaet

Den opmærksomme læser har nok bemærket min store kærlighed til kokos. Alt med kokos går rent ind hos mig og derfor blev jeg også glædeligt overrasket, da jeg så disse hårprodukter fra OGX med kokosmælk. Jeg havde aldrig mødt mærket før jeg prøvede dem, men de har længe hittet stort i Storbritannien og USA som nogle af de bedst sælgende hårprodukter.

Jeg brugte engang Creme de Coco serien fra Bumble and Bumble med stor fornøjelse, men gik lidt fra det igen på grund af prisen – med mit forbrug af conditioner kunne det snildt have ruineret mig. Har dog lige siden savnet min kokosduft under hårvasken, men det har ikke været til at opstøve ny tropiskduftende hårpleje til færre penge. Indtil nu. OGX produkterne koster kun 90 kroner stykket versus 210-239 kroner for Bumble and Bumble og der er 135 ml mere i flaskerne, hvilket er intet mindre end fantastisk.

Selvom Coconut Milk serien egentlig er til normalt hår, har mit tørre hår været glad for produkterne. Specielt Oil Mist’en har jeg haft stor fornøjelse af. Er storforbruger af hårolie, men hader at have det på hænderne, så det er et kæmpe plus at olien er på spray. Bruger den både til tørre spidser, at fange flyvske babyhår og til at give et flot afsluttende shine til frisuren. Den er genial.

Udover Coconut Milk serien, kan du også finde deres Lemon Highlights, Keratin Oil, Aran Oil of Morocco og Biotin & Collagen linier.

OGX hårprodukterne koster 90 kroner stykket og kan findes i Bilka og Føtex.

8 must-have øjenskyggepaletter

lancome_audacity_palette

I en lang periode har jeg været meget fokuseret på læberne, men min øjenskygge-mojo er vendt tilbage og så skal der selvfølgelig leges. Desværre har min lange pause betydet at min samling af øjenskygger har stået mere eller mindre stille i lang tid og kunne derfor godt tænke mig nogle nye paletter. Det var ikke få jeg fandt i min søgen, men har fået skåret det ned til de otte paletter du ser nedenfor.

Øverst på min liste ligger Kat von D’s Mi Vida Loca palette (som desværre må vente til februar, når den kommer i Sephora) og det er høj grad fordi jeg begyndte at følge Risa Dexter på Instagram (@risadexter) som kun har brugt makeup i ét år, men allerede laver nogle smukke kreationer – især med Mi Vida Loca.

urban_decay_vice_4
Urban Decay Vice 4
by_terry_eye_designer_1
By Terry Eye Designer 1
marc_jacobs_eye-con_20
Marc Jacobs Style Eye-Con No. 20 Plush Eyeshadow Palette
sugarpill_edward_scissorhand
Sugarpill Edward Scissorhands Eyeshadow Palette
kvd_mi_vida_loca
Kat von D Mi Vida Loca Remix Eyeshadow Palette
smashbox_full_exposure_palette
Smashbox Full Exposure
urban_decay_smoky_palette
Urban Decay NAKED Smoky
lancome_audacity_palette
Lancôme Auda(city) Eyeshadow Palette

Smugkig på kommende lanceringer (Kat von D, MAC og Too Faced)

kvd_blush_contour_duo

Der er masser af spændende produktnyheder som florerer på Instagram i øjeblikket, så jeg besluttede mig for at samle det bedste af det bedste i et indlæg til jer. Netop fordi det er meget nye og ikke-lancerede produkter, er billedekvaliteten ikke altid noget at råbe hurra for, men spændende ser det ud og jeg jeg spår en fremtid med minus på bankkontoen.
mac_cushion_foundation_rebel_eyes
Der er blevet spottet nye eye liners fra MAC og det er den til venstre på billedet som er mest interessant. Rebel Eyes, som den hedder, ligner nemlig til forveksling Benefits They’re Real Push-Up eyeliner. MAC er lettere at få fingrene i for alle der ikke bor i nærheden af Sephora og jeg forestiller mig deres version vil værende en smule billigere end Benefits, så glæder mig til at prøve kvalitetet.
I august skrev jeg lidt om den nye Cushion foundation fra Lancôme og det ser ud til at MAC nu også lancerer en af slagsen.
loreal_isadora_cushion_foundation
Apropos cushion foundations, så er nogle af de billigere brands også ved at være på banen. Indtil videre har jeg kun set fotos fra L’Oréal og Isadora, men mon ikke der snart er flere som hopper med på moden. Det bliver i hvert fald rart med nogle billigere alternativer til Miracle Cushion far Lancôme som koster 329 kroner.
mac_liquid_lipsticks_strobe_cream
Jeg har også luret på to andre nyheder fra MAC. Det lader til de udvider deres Strobe Cream kollektion med fire nye farver i guld, rosa, sølv og fersken. Jeg bruger selv min Strobe Cream ofte, både blandet i min foundation og ovenpå den for at skabe highlights, så jeg glæder mig rigtig meget til at se de nye når de udkommer.
MAC springer endelig også med på trenden med de flydende læbestifter. De nye Retro Matte Liquid Lipsticks udkommer i USA omkring februar 2016, så vi ser dem nok herhjemme engang til foråret. Det ser ud til at de i første omgang kommer i 15 forskellige farver som spænder fra klassisk rød til nude, koral og lilla. De har en tudegrim emballage, men til gengæld ser applikatoren fantastisk god ud.
too_faced_chocolate_melted_lipsticks
Nu vi snakker om flydende læbestifter, så er der netop kommet billeder ud af en kollektion af nye Melted Metallic Lipstick fra Too Faced. Kollektionen hedder, så vidt jeg kan læse mig frem til, Melted Chocolate og alle farverne er (selvfølgelig) i brune nuancer.
too_faced_chocolate_bonbons
Til foråret kommer der også en ny Chocolate Bar palette fra Too Faced som hedder Chocolate Bon Bons og indeholder 14 hjerteformede øjenskygger og to store highlighters. Der er desværre ikke så mange billeder ude af den endnu, så det er svært at vurdere farverne, men umiddelbart ser den mindst ligeså fin ud som de to foregående.
Billedet til venstre blev postet på Instagram af én af Too Faced-bagmændene, Jerrod Blandino, med teksten “…Maybe we should do something “special” together?…”. Det betyder vist at vi kan se frem til en Kat von D x Too Faced kollektion – håber jeg i hvert fald.
kvd_blush_duo
Kat von D har også gang i en julekollektion i samarbejde med Formula X, som hedder Studded X og består af blandt andet af 6 læbestift+neglelak mini duos. I og med vi først får hele hendes makeup i februar, kommer vi nok ikke til at se noget til dem i de danske Sephora butikker, men man har jo lov til at håbe.
Hun har også løftet sløret for en ny kollektion af blushes. Faktisk fortalte hendes makeup artist Erik Soto, da jeg var til eventet for et par uger siden, at de arbejdede på at tilføje blushes til kollektionen, men havde ikke regnet med de allerede var klar. De nye blushes hedder Shade+Light Duo Contour Blushes og kommer i 6 forskellige farver. Alle farver har navne efter berømte par som for eksempel Morticia+Gomez, Sid+Nancy og Bonnie+Clyde.

Det var hvad jeg havde af nyheder i denne omgang. Er der noget i synes ser spændende ud?

Billederne er lånt fra Instagram-profilen Trendmood1 som jeg varmt kan anbefale dig at følge, hvis du vil holdes opdateret.

essie Leggy Legend kollektion (efterår 2015)

essie_fall_2015

Dette indlæg er sponsoreret ved at essie har tilsendt lakkerne

Det har været godt for essie at få Rebecca Minkoff med på holdet som Global Color Designer. Rigtig godt endda. Det virkede til essie sad lidt fast. Havde en farveblokade (det er ikke et ord, men jeg mener en skriveblokade, bare med farve). Leggy Legend er den tredje kollektion Rebecca Minkoff har lavet med essie og farverne er inspireret af 70’ernes rockmamas.

Alle lakkerne er swatchet med to lag farve, uden base og top coat.
essie_color_binge_swatch
essie_bell_bottom_blues_swatch
essie_with_the_band_swatch
essie_leggy_legend_swatch
essie_frock_n_roll_swatch
essie_in_the_lobby_swatch
Som altid er essies pensler og konsistens i topform og jeg havde ingen problemer med farverne. Jeg kunne dog godt have ønsket Color Binge var en smule mere dækkende, da jeg stadig kunne ane skillelinjen mellem den frie negl og neglesengen efter to lag. På trods af 70’ernes farver ikke lige er min kop the, er jeg positivt stemt overfor farvepaletten i kollektionen. Den eneste farve jeg ikke umiddelbart tror kommer på igen er With The Band – den var lige 70’er brunlig nok for mig. For engangs skyld var det shimmerfarverne som tiltrak mig fremfor cremefarverne, men det er altså svært at stå for så flot en dyb blå og en gylden bronze.

Favoritter: Leggy Legend, Bell-Bottom Blues og Frock n Roll

essie Leggy Legend kollektionen er i butikkerne nu og lakkerne koster 99,95 kroner stykket.

4 veje til lange og smukke vipper (og hvad der IKKE virker)

saadan_faar_du_lange_vipper

Alle kvinder ønsker lange og fyldige vipper. Det er dog langt fra os alle som er udstyret med dem fra naturens side og derfor må vi “snyde” lidt. Men hvilken måde er egentlig den bedste? Jeg har prøvet fire forskellige metoder til at få lange vipper, som jeg nu vil guide dig i gennem med fordele og ulemper, så du nemt kan finde frem til den bedste løsning for dig.

Extensions
Vippe extensions er blevet meget populært over de seneste par år og det med god grund, for i løbet af 2-3 timer kan du gå fra øv-vipper til wow-vipper. Personligt har jeg et ambivalent forhold til extensions, fordi jeg er sådan en type som gerne vil have frihed til at gnide sig selv i øjnene, tørre ansigtet uhæmmet efter badet og bruge lige de produkter ved øjnene jeg ønsker, men det er ikke foreneligt med extensions.

Fordele:

  • du får øjeblikkeligt resultat
  • du bestemmer selv hvor lange/volumiøse/tætte vipperne skal være
  • du behøver kun tænke på dine vipper hver 2.-4. uge, når de skal fyldes op

Ulemper:

  • det er dyrt at holde
  • behandlingen tager lang tid
  • du kan ikke bruge oliebaserede produkter tæt ved øjnene
  • de kan irritere øjet når de begynder at vokse ud
  • du skal være opmærksom på dem, for ikke at ødelægge dem

Serum
Vippeforlængende serum har jeg brugt on/off i nogle år efterhånden – nogle virker og andre gør ikke. Når de virker er de Guds gave til den kortvippede kvinde, da du i løbet af nogle uger har vipper som kan gøre selv en Disney-prinsesse misundelig. Det serum jeg har haft bedst erfaring med er M2 Lash fra M2 Beauté. Der findes andre (og af og til billigere) alternativer som for eksempel NeuLash, GOSH Growth Serum eller RevitaLash, men ingen har været ligeså gode som M2 Lash.

Fordele:

  • det er 100% dine egne vipper
  • du kan behandle vipperne som du vil
  • de bliver meget lange og fyldige, men ser stadig naturlige ud
  • det er nemt og hurtigt at påføre

Ulemper:

  • produktet ligger i den dyre ende
  • der kan gå et par måneder før vipperne er lange
  • du skal huske at påføre serummet hver aften

Kunstige vipper
Det med at bruge falske vipper til hverdag har jeg aldrig dyrket, men så mødte jeg Eylure. De laver en masse vilde vipper, men også mange som kun giver lidt ekstra fylde eller længde, hvilket er helt perfekt til hverdagsbrug. Desuden er de meget nemme at påføre – nogle er endda limet på forhånd så de bare skal klaskes på – og de er bløde, hvorfor de føles behaglige og lette på øjet.

Fordele:

  • du får et øjeblikkeligt resultat
  • kan skiftes ud efter humør og look
  • det er billigt
  • du kan have “naturlige” dage

Ulemper:

  • det tager nogle forsøg at lære
  • der er en risiko for de ikke holder distancen på lange dage
  • du skal sætte ekstra tid af i din makeuprutine

Fibermascara
Dette var min løsning inden vippeserum og faktisk bruger jeg det stadig ind i mellem for at få lidt ekstra længde på, hvis jeg vil skrue lidt op for dramatikken. Fibrene kan lægges på ad flere omgange alt efter hvor lange vipper du ønsker, men det skal gøres med lidt finesse så du ikke ender med edderkoppeben. Det giver ikke samme lette og naturlige look som for eksempel extensions eller vippeserum, men en god mulighed for dig som ikke vil bruge for mange penge eller tid på dine vipper.

Fordele:

  • det er hurtigt lagt på
  • det er nemt
  • koster det samme som en almindelige highend mascara
  • du kan vælge det til og fra, fra dag til dag
  • fjernes ligeså let som almindelig mascara

Ulemper:

  • der er grænser for hvor lange vipperne kan blive
  • det kan se klumpet ud, hvis du putter for meget på
  • det skal gøres dagligt

Hvad virker ikke?
Hvis du kigger lidt rundt på nettet, findes der masser af billige gør-det-selv tricks til at få længere vipper, som for eksempel at smøre hvidløg, amerikansk olie eller vaseline på dem. Dette har dog ingen effekt på væksten af vipperne og kan i nogle tilfælde være mere skadeligt end gavnligt, så det er absolut ikke noget jeg vil anbefale dig at prøve af. I visse tilfælde kan du pleje vipperne med forskellige olier (kokos, mandel o.s.v) så de ikke bliver slidte og knækker, men de forlænger ikke vækstfasen ligesom et serum gør og det vil derfor være meget begrænset hvor meget ekstra længde du kan få.

Tip: Permanent vippebuk, eller Lash Lift som det kaldes nogle steder, er en genial opfindelse til dig som ønsker smukke vipper. Det er en form for mini-permanent af vipperne som giver dem en smuk og blød bue, så du kan vinke farvel til din vippebukker. Bukket falder gradvist, men holder cirka otte uger.

Rimmel The Only 1: Læbestiften over dem alle

rimmel_the_only_1_lipstick_1

Indlægget er sponsoreret ved at Rimmel har sendt produkterne til mig.

Den eneste læbestift du nogensinde får brug for, det er store ord. Især for en læbestiftelsker som jeg selv. Uanset hvor god en læbestift er, kommer jeg aldrig til at holde mig til et enkelt mærke, men disse 13 nye The Only 1 læbestifter fra Rimmel London er ikke at kimse af. Rimmel fortæller selv at læbestifterne er holdbare, fugtgivende og højt pigmenterede, alt imens farverne føles behagelige på læberne. Det har jeg testet af, så du ikke behøver gøre det.
rimmel_the_only_1_lipstick_2
Efter de flydende læbefarver har overtaget verdensherredømmet, er det blevet svært for de traditionelle læbestifter at spille med i ‘hvem holder længst?’ spillet, for jeg har endnu ikke mødt den læbestift som har en holdbarhed som ligger tæt på mine flydende af slagsen. Til gengæld føles de langt mere komfortable på læberne – så kan jeg godt gå lidt på kompromis med holdbarheden. Farverne glider let på fordi pigmenterne i The Only 1 er pre-coatede med silane (en form for silicone), men jeg oplevede også at at par af farverne lagde sig overfladisk og ikke blev ét med mine læber. Dette “problem” kunne jeg dog redde ved at duppe efter med fingrene.
rimmel_the_only_1_swatch
Farverne jeg har testet er:

  • 110 Pink A Punch (hot pink med satin finish)
  • 300 Listen Up (fuchsia med satin finish)
  • 510 Best Of The Best (klassisk rød med mat finish)
  • 610 Cheeky Coral (koral med mat finish)
  • 710 Easy Does It (brun med shimmer)

Da jeg swatchede farverne på armen så de alle meget lovende ud, men historien var lidt en anden på læberne. Fra naturens side er særligt min overlæbe ret mørk og det er derfor langt fra alle læbefarver som kan give fuld dækning uden forarbejde i form af concealer eller primer. På lyse læber vil The Only 1 læbestifterne dække i et enkelt strøg, men har du meget mørke eller røde læber er der en risiko for at din naturlige farve vil skinne igennem. Det er ikke som sådan et problem, men hvis ønsker farven på læberne er tro mod farven i tuben bør du give et lag concealer/foundation/primer først – hvilket jeg altid gør for at give en mere jævn farve.

rimmel_the_only_1_lipstick_swatches

Selvom jeg har nævnt et par småting, så er det præcis hvad det er – småting. The Only 1 er gode læbestifter som er rare at have på og jeg bliver ekstra glad for dem når jeg kigger på prisen. Jeg håber dog at Rimmel udvider kollektionen, så vi også kan få andet en pink, nude og rød, men for nu er jeg godt tilfreds.

The Only 1 læbestifterne fra Rimmel koster 79,95 kroner stykket og kan findes i bl.a. Matas fra uge 44.

Multimasking: Sådan skal du altid bruge dine ansigtsmasker

multimasking

Noget jeg selv har gjort de sidste 10 år, har nu fået et smart navn og er derfor blevet en hot trend indenfor hudpleje. Det handler om brugen af ansigtsmasker og hvordan du får mest muligt ud af dem – uanset hudtype.

Multimasking = Multitasking med masker
Det er få mennesker som kan prale af, at have en hud som kun har én hudtype eller ét hudproblem. Nogle kæmper med fedtet og tør hud på samme tid, sensitiv og tør hud eller måske en fedtet hud som også trænger til anti-age pleje. Uanset hvilke problemer du end måtte stå med, er Multimasking en trend du skal hoppe med på. Det er nemlig løsningen på, hvordan du tilgodeser alle din huds behov – på én gang.

Sådan gør du
Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at bruge flere forskellige ansigtsmasker på én gang. Del dit ansigt op i zoner (næse, pande, kinder, hage og hals) og brug masker der passer til disse områder. Det vil typisk kræve to eller tre masker for at dække alle din huds behov, men der er ingen begrænsninger og du kan bruge præcis de produkter du ønsker.

Hvis du føler dig kreativ og har god tid, kan du også implementere specialmasker som for eksempel øjen- og læbemasker, sheet-masks (stof vædet i produkt) eller gelemasker. Både sheet-masks og gelemaskerne kan klippes til for at matche de valgte områder.

Doublemasking
Okay, denne har jeg selv fundet på og er ikke en trend (endnu), men ligeledes en god måde at bruge sine masker på for at dække mere end ét behov. Lad os sige du står med én hudtype (fx. fedtet hud i hele ansigtet), samt én hudtilstand (fx. sensitiv eller dehydreret hud) – her duer multimasking ikke. Brug i stedet en dybderensende maske i hele ansigtet og følg efter med en fugtgivende (til tør hud) eller en beroligende (til sensitiv hud). Det virker også hvis du primært har tør hud, men af og til stadig føler behovet for den rensende maske. Det er en mere tidskrævende rutine, men det er hele besværet værd og din hud vil takke dig for det.

3 gode masketips:

  • Brug altid en peeling/skrub først, da dette vil fjerne tør/død hud og gøre det lettere at absorbere maskerne.
  • Påfør masker med en flad foundationpensel i stedet for fingrene, så mindsker du spild.
  • Vær sparsom med dine masker og brug kun et tyndt lag. De virker ikke bedre af at putte mere på.

Kat von D makeup i Danmark

kvd_event

Vi er alle sammen oppe og ringe over at Kat von D Beauty endelig kommer til Danmark, men hvorfor egentlig? Det er jo “bare” makeup. Ligesom alt andet makeup. Nej, det er det ikke. Forskellen på Kat von D og så mange andre brands er, at hun er en håndgribelig (og utrolig kreativ og talentfuld) person som selv står bag mærket – uanset om det handler om ideer, video-tutorials eller events. Hendes makeuplinie indeholder en lille del af hende selv, som hun giver til os – som hun selv siger. Det tror jeg på. Jeg følte i den grad at hun lægger både hjerte og sjæl i hendes produkter og at hun absolut ikke vil gå på kompromis med noget.

kvd_monarch_chrystalis_palettes

Tre ting du kan forvente af Kat von D Beauty er fuld dækkeevne, lang holdbarhed og høj pigmentering. Da Kat og hendes makeup artist Erik Soto var færdige med at tale, gik vi rundt og prøvede de forskellige produkter og der blev sagt ‘wauw’ mange gange. Rigtig mange gange endda. Øjenskyggerne ser præcis ligesådan ud på huden som de gør i dåsen, hendes foundation dækker tatoveringer i et enkelt strøg og den hvide eye liner var HVID, selv på min mørke hud. Jeg er solgt og bliver sikkert ruineret når hele kollektionen kommer i Sephora til februar 2016. Vi tyvstarter dog i november med hendes Shade+Light Contour Palette og tilhørende børste.

kvd_shade_light_contour_palette_brush

Shade+Light Contour Palette og børsten har jeg prøvet i dag og jeg er imponeret. Egentlig er jeg slet ikke fan af contouring og slet ikke når det er Kim Kardashian-contouring for fuld udblæsning ved højlys dag. Shade+Light paletten har alligevel ramt noget i mig. Om det er følelsen af den silkebløde pudder, letheden ved at tone farverne ud eller den geniale børste som hører til (som i øvrigt kommer i en lille kiste, hvilket jeg elsker) det ved jeg ikke endnu, men det kommer vi tilbage til en anden dag.

 

kvd_studded_lipstick_poe

Udover contour paletten var der også en læbestift og eye liner i vores goodiebag. Eye lineren var en Tatto Liner i farven Trooper (sort) som har været min go-to eye liner længe efterhånden, fordi en sød veninde købte den med hjem fra USA. Tattoo Liner er dejlig nem at styre og grundet den ultratynde tip, kan du lave en sylespids ende på din winged eye liner eller lave kreative grafiske look uden at få sved på panden.

Læbestiften var en Studded Lipstick i farven Poe – en dyb blå med sølvshimmer. Jeg har i forvejen Sexer (pink) og L.U.V (lys lilla), men er glad for at velkomme en ny til familien, særligt i så unik en farve som Poe. Selvom jeg giver den op for hendes farvevalg, så er Studded Lipsticks ikke hendes topprodukt. Farverne er mange (og specielle), de holder længe og emballagen er lige i øjet, men desværre har lågene en tendens til at hoppe af, hvis jeg har dem i tasken og på grund af deres konsistens kan de godt trække lidt i læberne når de skal på. Derfor bliver det hendes Liquid Lipsticks jeg kaster mine penge efter til februar. De glider nemt på, tørrer hurtigt, har en formiddabel dækkeevne og holdbarhed.

Til sidst får du lige to looks jeg har lavet med Kat von D makeup.

kvdlook_1

Dette var makeuppen jeg havde på ind til eventet i går.

Hud:

  • Bobbi Brown Corrector
  • NARS All Day Luminous Weightless Foundation
  • MAKIASH Perfect Finish Loose Powder

Øjne:

  • Benefit Roller Lash Mascara
  • Too Faced Better Than Sex Mascara
  • Kat von D Tattoo Liner i Trooper

Bryn:

  • Anastasia Beverly Hills Brow Wiz
  • Anastasia Beverly Hills Dip Brow Pomade
  • L’Oreal Brow Artist Plumber
  • Benefit High Brow

Kinder:

  • MAC Vintage Grape Blush

Læber:

  • Kat von D Studded Lipstick i L.U.V

kvdlook_2

Dette er min makeup fra i dag, hvor jeg fik prøvet de nye ting.

Hud:

  • NARS All Day Luminous Weightless Foundation
  • Kat von D Shade+Light Contour Palette

Øjne:

  • Kat von D Tattoo Liner i Trooper
  • Urban Decay Perversion Mascara
  • Eylure vipper i Exaggerate 143
  • MAC Eye Liner i Fascinating
  • Maybelline Drama Gel Liner i Black

Bryn:

  • Anastasia Beverly Hills Brow Wiz
  • L’Oréal Brow Artist Plumber
  • Benefit High Brow

Kinder:

  • MAC Blush i Coppertone

Læber:

  • Kat von D Studded Lipstick i Poe