Se mere skønhed på Instagram

insta4

Her på bloggen finder du masser af skønhed, men hvis du godt kunne tænke dig at smugkigge på produkter jeg får tilsendt og selv køber, hvad makeup og hudpleje jeg bruger for tiden samt meget andet, så vil jeg anbefale dig at følge med på Instagram (@evaklenzkitenge).

Nedenfor kan du se nogle af de ting jeg poster på min profil og der kommer mere på i løbet af i dag, så det er bare med at hoppe over og følge med.

insta5
Dette er hvad jeg kalder mit signatur-look – neutrale øjne med skarpe bryn og faverige læber. Det er perfekt til dage hvor jeg ikke har så meget tid at rykke med, men stadig gerne vil gøre lidt ud af mig selv.
insta3
Den ugentlige penselvask bliver af og til dokumenteret og her er kan du også se lidt af opstillingen på mit makeupbord.
insta1
Her tog jeg én af mine efterårsøjenskygger i brug sammen med en ny Too Faced læbestift som er en del af et sæt fra deres julekollektion.
insta7
Du får også at se hvilke produkter jeg bruger til dagens makeup og hvilke favoritter jeg har.
insta2
Igen er jeg på signatur-looket, men denne gang iført røde læber. Læbestiften er Port som jeg har med på listen over mine 20 efterårslæbefarver.
insta6
Der er også masser af smugkig på de forskellige ting jeg får ind ad døren. Her er det et sødt mini sæt fra Too Faced som udkommer i næste måned.

Så hop over på Instagram og følg med på @evaklenzkitenge og få meget mere skønhed.

Guerlain Winter Fairy Tale kollektion (jul 2015)

guerlain_holiday_2015_8

Du kan ligeså godt begynde at spare op nu, så er det sagt. Julekollektionen Winter Fairy Tale beviser endnu engang at Guerlain er de absolut bedste når det kommer til emballage. At indpakningen så indeholder mindst ligeså smuk makeup, gør det praktisk talt umuligt at modstå.

På billedet ovenfor kan du se standeren med alle produkterne og nedenfor kan du se lidt nærmere på dem hver især.

guerlain_holiday_2015_3
Eyes And Blush Palette (599 kroner)

guerlain_holiday_2015_5
Top Coat i farven Reflets Étoilés (230 kroner) og Maxi Velvet i farven Fleur de Givre (230 kroner)

guerlain_holiday_2015_6
Colour Lacquer i farven Nuit Merveilleuse (190 kroner)

guerlain_holiday_2015_1
Météoretes i farven Flocons Enchantés (395 kroner)

guerlain_holiday_2015_4
Terracotta Bronzer Christmas Edition (380 kroner)

guerlain_holiday_2015_2
Météorites Voyage Enchanté (1035 kroner)

guerlain_holiday_2015_7
Rouge G i farven Merveilleux Rose (325 kroner)

guerlain_holiday_2015_9

guerlain_holiday_2015_10
Øjenskygge/blush paletten er helt perfekt til jul med de brune og gyldne nuancer. De fire blushes er også flotte, men det er klart øjenskyggerne som trækker paletten op for mig.

guerlain_holiday_2015_11

guerlain_holiday_2015_12

guerlain_holiday_2015_13
Læbestiften er noget af det smukkeste jeg længe har set og jeg vil anbefale dig at se min lille video nederst i indlægget for at få hele oplevelsen med. Farven er en lys og semi transparent rosa med varme undertoner. Ikke en farve jeg normalt ville gå efter, men den giver et flot neutralt/nude look som passer godt både til en heftig øjenmakeup eller en no-makeup-makeup.

Hvis jeg havde råd, havde jeg købt hele kollektionen for den er ligeså (hvis ikke mere) smuk i virkeligheden som på billederne. Ejer du ikke allerede en af deres Terracotta bronzers vil jeg anbefale dig at tage et kig på den fra kollektionen her – det er deres bestseller i et fint hvidt silikoneetui med shimmer. Udover bronzeren må mine must-haves være læbestiften og de to Météorites produkter.

Bye bye, money.

Hvad synes du om kollektionen?

5 0

Månedens ønsker // Oktober 2015

oktober-oensker-2
  1. Når min makeup har været på i 5-6 timer begynder jeg at skinne på næsen og i panden – uanset hvad jeg bruger af produkter. Jeg har aldrig været fan af blotting papir eller det at have en fast pudder med i tasken, så har indtil nu valgt at leve med det. Nu har jeg dog set beautyblender har lavet Blotterazzi, som er blotting svampe du kan bruge igen og igen og de skal helt sikkert prøves af.
  2. Jeg leder stadig efter den perfekte øjenmakeupbase. Jeg har nogle gode favoritter, men har endnu ikke fundet den perfekte primer. Derfor er den nye Air Patrol fra Benefit på denne måneds ønskeliste. Air Patrol er en BB cream til øjnene som både beskytter, plejer og forlænger øjenskyggens holdbarhed.
  3. Eylure har i dén grad ændret min mening om kunstige vipper, for de føles bløde og naturlige, og er meget lette at sætte på. Jeg kunne dog godt tænke mig at prøve nogle vildere af slagsen og derfor drømmer jeg om kittet London med tre sæt vipper som giver dramatikken en nøk opad.
  4. Til min fødselsdag i august fik jeg min første læbestift fra Gerard Cosmetics og den har allerede været brugt flittigt. Nu kunne jeg godt tænke mig at udvide samlingen med de tre farver Tequila Sunrise, Underground og Grape Soda. Underground er iøvrigt tvilling til Lime Crimes Cashmere, hvilket er skønt i og med jeg har boycottet dem.
  5. Om sommeren er lys ikke et problem, men nu er dagene blevet kortere og mere grå, hvilket betyder jeg har brug for kunstig belysning. Ved siden af mit spejl vil jeg have to Ledsjö LED lamper fra IKEA. Pærerne har en levetid på cirka 20.000 timer, så jeg ikke behøver bekymre mig om at skifte dem ud i tide og utide.
  6. Kulden er begyndt at kunne mærkes i kinderne og derfor skal jeg have skiftet over til vintercremen. Jeg brugte sidste år Daytime RICH fra BioEffect og den gav min hud den fornødne pleje – selv i den hårdeste januarkulde. Derfor skal den på hylden igen i år.
  7. Jeg har længe haft kig på den fine Rotary Tray i sart rosa, for den vil være perfekt til makeupbordet og til produktfotos.

Chanel Rouge Noir Absolument (jul 2015)

Chanel_Rouge_Noir_Absolument_holiday_2015_makeup_collection1

Nu jeg alligevel har taget hul på julens nyheder, kan jeg vel ligeså godt fortsætte.
Chanels julekollektion Rouge Noir Absolument er en julegodte jeg bliver nødt til at gå ombord i. Rouge Noir er nemlig én af mine all time yndlingsneglelakker, så en hel kollektion i samme ånd kan jeg næppe springe over.

chanel_holiday_2015
Chanel Les 4 Ombres i farven Signe Particulier og et mini penselsæt

chanel_holiday_2015_2
Le Crayon Yeux Precision Eye Definer i farven Or Safran, Joues Contraste Lumiere Highlighting Blush i farven Coups de Minuit og Illusion D’Ombre Long Wear Luminous Eyeshadow i farven Rouge Noir

chanel_holiday_2015_1
Rouge Allure Luminous Intense Lip Colour i farverne Vamporeuse og Rouge Noir, Rouge Allure Velvet Luminous Matte Lip Colour i farven La Marveilleuse, Levres Scintillantes Glossimer i farverne Rose de Lune og Etincelle og Rouge Double Intensite Ultra Wear Lip Colour i farven Merry Rose

chanel_holiday_2015_3

Le Vernis Nail Colour i farverne Rouge Noir, Lame Rouge Noir (top coat) og Rose Fusion

Rouge Noir neglelakken er ikke limited edition, så den behøver du ikke stresse over at få fingrene i.

Jeg synes hele kollektionen er flot og farverne er perfekte til en julekollektion. Det er dog kun Rouge Noir creme øjenskyggen, Rouge Noir læbestiften, Coups de Minuit highlighteren og Lame Rouge Noir lakken jeg skal se nærmere på (lidt selvbeherskelse bliver man jo nødt til at have). Ville elske at lave et look med Rouge Noir på både øjne, læber og negle.

Hvad synes du?

2 0

Kérastase Christmas 2015

kerastase_christmas_2015

Egentlig er jeg modstander af at starte julesnakken før vi rammer november (eller bedre endnu december), men på den anden side er det jo rart at se udvalget af julegodter så vi kan tage en velinformeret beslutning når der skal købes ind og skrives på ønskelister.

Kérastase har for første gang lavet en julekalender og den ser interessant ud. Julekalenderen indeholder 23 forskellige hårprodukter i minis og rejsestørrelser, samt ét produkt i fuld størrelse. Der er både hårbad (deres version af shampoo), stylingprodukter og pleje i den smukke kalender og jeg kan desuden se den indeholder flere af mine favoritter.

*SPOILER ALERT*

Hvis du ikke vil se hvad Kérastase julekalenderen indeholder, skal du ikke scrolle længere ned.

kerastase_christmas_2015_1

Hårbadet fra Thérapiste serien, de tre Thermique produkter og Masquintense hårkuren er nogle af de bedste hårprodukter jeg har haft og de kan alle findes i julekalenderen – det ville være skønt at have dem i praktiske minis til at have med på farten.

Julekalenderen koster 665 kroner og kan findes i alle Kérastase saloner.

 

7 ting du skal vide om din Beautyblender

micro.mini.beauty_blender

Hvis jeg skal lægge en makeup som sidder smukt, føles behagelig og holder distancen, er det et must at bruge min beautyblender. Denne pink dråbe af himmelsk skum bruger jeg både til at fordele foundation, duppe concealer på og give et afsluttende lag pudder – den er intet mindre end fantastisk. I hvert fald hvis du bruger den korrekt og passer godt på den. Derfor får du dette indlæg med 7 ting du bør vide inde du kaster dig ud i beautyblenderens vidunderlige verden.

Vælg den rette
Der findes flere forskellige beautyblenders, så inden du køber én skal du tænke over hvad det er du vil bruge den til og vælge svampen udfra dine behov. Der findes fire forskellige versioner:

  • Original (findes i pink, lilla og rød) bruges til foundation, BB cream, CC cream, pudder og blush.
  • Pure bruges til renseprodukt, serum, cream, serum og primer.
  • Pro bruges til bronzer, selvbruner og langtidsholdbarmakeup.
  • micro.mini bruges til concealer, highlighter og contouring.

beautyblender_forskel

Køb altid ægte
Der findes mange kopier af den originale beautyblender og selvom der er penge at spare vil jeg fraråde al køb af disse. Mange af dem er produceret i Kina og indeholder skadelige ingredienser som kan give allergi eller det der er værre. Der er endda en stakkels pige som har fundet insekter i sin makeupsvamp (se videoen her). Den eneste makeupsvamp jeg har prøvet som har været (næsten) ligeså god som min beautyblender, er den du kan købe fra Real Techniques.

Vask ofte
Det er vigtigt at rense sin beautyblender og det kan ikke understreges nok. Du bør maksimalt bruge den 1-2 gange mellem hver vask, så det kan være nyttigt at investere i en ekstra eller to, hvis du bruger den dagligt og ikke gider vaske hver dag. Renser du den ikke regelmæssigt vil den samle bakterier som kan give uren hud og irritationer.

Renseprodukter
Du kan bruge beautyblenders egne renseprodukter som findes i både flydende og fast form. Disse koster omkring 150 kroner og er derfor ikke så budgetvenlige i og med svampen skal vaskes ofte. Jeg bruger selv enten opvaskemiddel fra Neutral eller en sæbebar fra Dove, hvilket jeg sagtens kan få makeupsvampen helt ren med. Sæben gnider jeg ind i den tørre beautyblender, putter vand på og masserer den godt (pas på neglene ikke ødelægger svampen).

Tør korrekt
Uanset om det er efter du har brugt beautyblenderen til påføring af makeup eller om det er efter du har vasket den, er det meget vigtigt du lægger den korrekt til tørre. Svampen skal kunne få luft, så den ikke risikere at mugne. Det betyder den skal være et sted som er godt ventileret og aldrig på et håndklæde eller bord. Beholderen du modtager beautyblenderen i kan bruges til at lægge den til tørre på og hvis du ikke føler den er så køn at have stående fremme, kan du købe denne lille blingbling holder.

Opbevaring
I tør tilstand kan du opbevare din beautyblender hvor du har lyst, men sørg for den ikke bliver udsat for støv, skidt og bakterier. Undlad derfor at smide den ubeskyttet i en makeuppung eller toilettaske med en masse andre ting du højest sandsynligt ikke holder ligeså rene som svampen. At have den på badeværelset er heller ikke den bedste ide, da der ligeledes er mange bakterier på spil. Min kommer i en skuffe sammen med mine andre (rene) makeupredskaber.

Skift den ud
Din beautyblender lever desværre ikke forevigt. Den kan sagtens holde mange måneder, men får den revner eller får mørke pletter som ikke kan vaskes af (mug) skal den smides ud med det samme. Bare husk på: jo bedre du passer på den, jo længere holder den.

Alle de forskellige beautyblenders samt diverse tilbehør kan findes på beautybay.com.

I butikkerne nu // Oktober 2015

guerlain_benefit_fall_2015

Guerlain lancerer i oktober to nye foundations; en presset pudderfoundation og en flydende. Benefit er på banen med deres Air Patrol BB Cream Eyelid Primer som er en fusion mellem en øjenskyggeprimer og et beskyttende og plejende øjenprodukt. Den får øjenskyggen til at holde længere imens den beskytter mod røg, forurening og sol (indeholder spf 20). Er du mere til eyeliner og vipper, har Benefit også sættet They’re Real Sexy On The Run som indeholder deres They’re Real Push-up eyeliner i sort, They’re Real Mascara i både sort og brun og en They’re Real Remover – alle i praktiske i mini udgaver til at tage med på farten.
rimmel_the_only_one_lipsticks
Rimmel kommer med læbestiftkollektionen The Only 1 som består af 13 farver der både har lang holdbarhed, intens farve og giver læberne fugt.
oxg_i_danmark
OGX er nogle af de bedst sælgende hårprodukter i både USA og UK og nu kan du finde dem i Danmark. Det er til start kun fem af deres 25 linier vi får herhjemme, men håber på der snart kommer flere. Jeg er i gang med at teste Coconut Milk serien, så den vil du kunne finde en anmeldelse af her på bloggen snart.
mark-buxton_1
Fra i morgen kan du finde Mark Buxtons parfumer i Magasin og jeg kan kun anbefale dig at stikke næsen i de syv dufte. Du kan læse mere om parfumerne lige her.
m2_lashes_big_size
Vi bruger meget Palmolive her på “hovedkontoret” – både til vask af hænder og krop. Derfor er glad for at se de nye håndsæber som har fået et flot makeover så de pynter fint på badeværelset. Mit yndlingsvippeserum M2 Lashes kan fra oktober fåes i en big size, så du får 40% mere produkt for kun 100 kroner ekstra – det må være månedens bedste nyhed.
ghd_christmas_2015
Julenyhederne fra ghd kommer allerede på hylderne i denne måned og i år har designet fået et smukt hvidt og gyldent look. Produkterne kan enten købes individuelt eller i fine gaveæsker – jeg synes især sættet med hårtørrer og styler ser fristende ud. Batiste lancerer den nye tørshampoo  Heavenly Volume som renser håret samtidig med den giver ekstra fylde og et blødt og glansfuldt hår.
comfort_zone_sublime_skin_serie
Et af mine absolut yndlingshudpleje brands Comfort Zone udkommer med en helt ny serie i oktober. Sublime Skin henvender sig til dig som har tabt fylde i huden og ønsker at stramme op, minimere rynker og få gløden tilbage. Jeg er især spændt på at give seriens Peel Pads et prøv.
essie_fall_collection_2015
Essies efterårskollektion Leggy Legend er også så småt ved at ramme butikkerne. Jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af at prøve dem, men den dybe blommefarvede In The Lobby, den gyldne bronzefarvede Leggy Legend og den mørkebrune med shimmer Frock ‘n’ Roll håber jeg på at få kigget nærmere på.
eyelure_paris_london_ny_sets
Jeg har aldrig været den store forbruger af kunstige vipper, men efter jeg har prøvet Eylures er jeg gået hen og blevet vild med det – de er dejligt nemme at påsætte. I denne måned udkommer Eylure med tre sæt vipper med tre looks i hver æske: New York, Paris og London. Tweezerman har et nyt spejl på banen som forstørrer 10x på den ene side og bruger LED lys, så du kan rette dine bryn både derhjemme og på farten – uanset belysning.
loreal_rose_collection
Sidst, men ikke mindst, har vi L’Oréals Collection Exclusive La Vie en Rose. Tre sæt hver bestående af én lak og en læbestift i forskellige rosa nuancer. Du kan se alle farverne i indlægget her.

Happy shopping.

Mark Buxton Perfumes: Minder på flaske

mark-buxton_1

Jeg kan ligeså godt advare jer: dette bliver et langt indlæg. Jeg kunne simpelthen ikke gøre det kort – jeg prøvede, men fejlede. På den anden side, synes jeg disse parfumer fortjener et langt indlæg og hvis du læser med vil det muligvis afføde et kærlighedsforhold til en yderst dygtig parfumør og hans kollektion af dufte.

Mark Buxton har længe kreeret parfumer for kendte mærker som Givenchy, Paco Rabanne, Burberry og Comme de Garçon, men jeg lærte ham først at kende da han gik sammen med parfumeeksperten Thorsten Biehl og bidragede til biehl.parfumkunstwerke med de tre dufte MB01, MB02 og MB03. Nu er hans egen kollektion af dufte kommet til Danmark. Kollektionen, som han startede i 2012, består indtil videre af syv parfumer som har taget mig med storm, for det er ikke bare parfumer – det er følelser og minder på flaske.

mark_buxton_2

De syv dufte i Mark Buxton Collection er:

Devil In Disguise 
En tung sommervind i Italien flirter med en purpurfarvet silkekjole… En usynlig kvindes duft hænger i luften. Djævelsk sensuel.

Noter af: rabarberblade, neroli, patchouli og musk

Wood & Absinth
Scenen er Korsika i skumringen. Tidspunktet mellem solens lys og nattens mørke. En drink hviler i hånden.

Noter af: absinth, jasmin, cedertræ og græs

Emotional Rescue
Brændt! Hun forsvandt som en hvisken. Som en akrobat svæver jeg over intetheden – med én skælvende fod hvilende på livets stramme line.

Noter af: violblade, kirsebærblomst, vetiver og fyr

Black Angel
Et uventet møde på en NYC natklub. En strålende engel klædt i sort, bryder de røgfyldte omgivelser.

Noter af: mandarin, iris, patchouli og rav

Message In A Bottle
“With me was a beautiful woman, my girlfriend at the time, and I still remember the smell and feel of her skin, the wind on my face, the smell of exotic flowers. Shut off from the rest of the world, all we did was lie in the sun, catch fish when we were hungry, make love and cook on the beach. I felt like Robinson Crusoe” – Mark Buxton om en rejse til Maldiverne

Noter af: ylang ylang, rose, sandeltræ og soløje

Sleeping With Ghosts
Historien om en drøm, et fantom, en personlig søgen og behovet for at kunne svæve frit.

Noter af: kvæde, pæon, læder og vanilje

Sexual Healing
En afhængighedsskabende duftfusion mellem mand og kvinde.

Noter af: solbærskud, hyldebær, soløje og osmanthus

mark_buxton_3
Et foto af min favorit blandt de syv dufte fra mit besøg hos Amaze

Mark Buxton er en livsnyder. En mand som tror på vi kun lever for at opnå nydelse og det afspejles i dén grad i hans dufte. De er unikke og man kan tydeligt fornemme der ikke er sparet på noget, eller tænkt i kroner og ører frem for kvalitet og helhedsoplevelse. Mark Buxton er en modig mand som vælger mange ingredienser der ikke er mainstream og du kan derfor ikke putte dem i bokse som ‘blomsterduft’ eller ‘krydret duft’. Alle Mark Buxton duftene er et snus (eller flere) værd og på trods af de syv parfumers store forskellighed, faldte de alle i min smag. Selvfølgelig har jeg nogle favoritter (Sexual Healing, Sleeping With Ghosts og bestselleren Black Angel), men jeg synes godt om alle duftene – hvorfor det er en stor fordel de er unisex, så der er frit slag.

Alle Mark Buxton parfumerne er på 100 ml og koster 990 kroner. Hele kollektionen vil være at finde i Magasin fra den 1. oktober.

Opbrugte produkter

opbrugte_produkter

Bioderma Sensibio H2O
Tror dette må være nummer fire i rækken af opbrugte Bioderma rensevand. Nu har jeg efterhånden prøvet en del forskellige og denne holder stadig førstepladsen. Ingen af de andre er ligeså effektive, milde og blødgørende.

African Botanics MARULA Botanical Body Cream
Dyre kropscremer findes der mange af, men det er kun håndfuld jeg synes er pengene værd og denne er én af dem. MARULA Botanical Body Cream dufter vidunderligt og så efterlader huden fugtet og blød, uden at fedte.

Kérastase Curl Fever
At finde et produkt som samler krøllerne uden krus, uden at tynge og gøre håret stift, er ingen nem opgave. Curl Fever er et af de første produkter jeg har prøvet, som har klaret opgaven til topkarakter og jeg var grædefærdig da den forleden løb tør.

L’Oréal Pure Micellar Cleansing Water
Det er mig en gåde hvorfor denne er brugt op, for af alle de rensevand jeg har prøvet, er denne den dårligste. Den føles sæbet, fjerner ikke øjenmakeuppen helt og efterlader min hud tør. Den bliver ikke genkøbt.

BioEffect Daytime Rich
Jeg elsker BioEffects produkter og denne dagcreme er ingen undtagelse. Cremen har en rig konsistens uden at fedte, hvilket gør den til den perfekte vintercreme. Den skal genkøbes i år.

Oh-lief Natural Hand Lotion Grapefruit & Lime
Det er ikke den håndcreme du tager med i tasken, men den er god til badeværelset. Mine gæster kommenterede ofte på duften og Cab, som er inkarneret creme-hader, brugte den endda også.

Kérastase Masquintense
Hårkuren bragte, ligesom Curl Fever, sorg med sig da den var brugt op. Det er den bedste hårkur jeg har haft, da den som én af de eneste formåede at give mine ultratørre den fornødne fugt og pleje.

L’Oréal Micellar Eye Make-up Remover
Denne øjenmakeupfjerner kunne jeg sagtens finde på at købe igen. Den minder meget om min favorit, Sephoras 2-in1 Waterproof Eye Makeup Remover Gel – ikke helt så god på vandfast makeup som Sephoras, men tæt på.

LUSH Dream Cream
Der går nok et stykke tid før jeg mangler bodylotion igen, men når jeg gør så skal denne genkøbes. Den dufter dejligt (af lavendel og kamille), føles blød på kroppen og så er prisen et sted hvor alle kan være med.

Babor Fluids Moisture Edition
Tidligere i år havde jeg en hudkrise og det var disse ampuller fra Babor som reddede den. Uanset hudproblem har Babor en ampul til at løse det, men jeg har især kastet min kærlighed på de fugtgivende af slagsen, som allerede efter en enkelt gang havde en både mærkbar og synlig effekt.

CND Scentsations Hand & Body
Sidste sommer fik jeg dette sæt bestående af tre mini Scentsations håndcremer – Sunset Bloom, Tropical Twist og Jasmine Haze – og alle tre er nu brugt op. Det er ikke de bedste håndcremer jeg har haft, men udemærkede og så har de været perfekte i håndtasken og dufter skønt.

L’Oréal Exclusive Collection La Vie en Rose

loreal_rose_collection

Inden du går i gang med at læse om L’Oréals nyhed skal du lige høre denne skønne sang som baggrundsmusik – et nummer jeg ofte hører når jeg lægger makeup og passer perfekt til den nye La Vie en Rose Exclusive Collection.

Sidste efterår udkom Pure Reds kollektionen og før det kom Nudes kollektionen. I år står den på lyserød, men du skal tænke mindre teenage-Barbie og mere feminin pudderrosa. JLo, Blake Lively og Naomi Watts har lagt navn til hver deres læbestift/lak-sæt og jeg synes de alle tre ser smukke ud – selvom jeg nok hælder mest til JLo’s dybe nuancer.

loreal_jlo_rose loreal_blake_rose loreal_naomi_rose

Umiddelbart tror jeg ikke Naomi Watts læbestiften vil klæde mig, men det er det smukke ved disse Exclusive kollektioner fra L’Oréal. Alle talskvinderne ser forskellige ud – teint, hår, look – og derfor er det nemt at spore sig ind på hvilket sæt vil klæde sig. Du går såmænd bare efter hende du minder mest om.

La Vie en Rose Exclusive Collection kommer på hylderne i uge 40 og forhandles til og med uge 43. Læbestifterne koster 99,95 kroner og neglelakkerne ligger på 39,95 kroner.