Det perfekte vinterlook med Too Faced

too_faced_look

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har delt et makeuplook her på bloggen (poster dog flittigt på Instagram), så her kommer der et. Dette look er primært lavet med produkter fra Too Faced og det giver et meget godt indblik i hvordan jeg typisk lægger min makeup i disse dage. Lige nu er jeg vild med mørke læber, vilde vipper og en glam-ish øjenmakeup. Jeg kan sagtens finde på at gå med det på en kedelig tirsdag, men det fungerer særligt godt til en aften ude.

Produkterne jeg har brugt til looket

Hud:

  • Make Up For Ever STEP 1 Primer (Smoothing)
  • Too Faced Born This Way Foundation
  • Urban Decay NAKED SKIN Concealer
  • NARS Light Reflecting Loose Setting Powder

Øjne:

  • NARS Smudge Proof Eyeshadow Base
  • Too Faced Semi-Sweet palette (Peanut Butter i globelinjen og Licorice i yderste øjenkrog for at skabe dybde)
  • Too Faced Chocolate Bon Bons palette (Molasses Chip på midten af øjenlåget, Dark Truffle i yderste øjenkrog og Satin Sheets i inderste øjenkrog)
  • Eylure vipper i no. 143
  • Too Faced Better Than Sex Mascara
  • Kat von D Tattoo Liner i Trooper

Bryn:

  • Anastasia Beverly Hills Brow Powder Duo
  • Anastasia Beverly Hills Clear Brow Gel

Kinder:

  • Too Faced Chocolate Soleil Bronzer (dark)

Læber:

  • Too Faced Melted Matte Liquid Lipstick i Evil Twin

AVEDA Tulasāra Radiant Awakening Ritual: Hud og sind i perfekt balance

aveda_tulasara_skin

Produktet er tilsendt af firmaet

Jeg er absolut ikke et vintermenneske og jeg får en vinterdepression hvert eneste år. Der er dog én ting som hjælper en smule og det er veldufte og luksuriøse hudplejeritualer. Jeg får altid fornyet energi, når jeg starter min dag med lækre produkter og gør lidt ekstra ud af det. Selvfølgelig er det ikke hver dag jeg har tid, men jeg tager mig tiden til det et par gange om ugen og det gør en forskel. Derfor blev jeg også meget fascineret af Avedas Tulasãra Radiant Awakening Ritual, da det dumpede ind af døren for en måneds tid siden.

Tulasãra Radiant Awakening Ritual
Tulasãra betyder ‘at bevæge sig hen mod balance’ og Radiant Awaking Ritual hjælper dig godt på vej. Ritualet består af to ting: tørbørstning og massage. Først bruger du den bløde Radiant Facial Dry Brush til at sætte gang i cirkulationen, samt drænere (så du skiller dig af med affaldsstoffer) og eksfoliere huden. Bagefter bruger du Radiant Oleation Oil (som indeholder bl.a. jojoba, hyben og solsikkefrø olie) til at give dig selv en kort ansigtsmassage, hvorefter du lader olien sidde på i fire minutter inden du vasker den af og kører din sædvanlige hudplejerutine.

Se video af ritualet her

Det lyder muligvis som en omstændig omgang at skulle igennem om morgenen, men faktisk tager det kun seks minutter. Jeg har gjort det, at jeg starter min morgen med tørbørsningen og massagen (2 minutter i alt) og så børster jeg tænder og finder tøj frem i de fire minutter olien skal sidde på. Så hopper jeg i bad, renser af og fortsætter min morgenrutine. I weekenderne kan jeg godt lide at bruge lidt ekstra tid på massagen, så der masserer jeg typisk i fem minutter og vasker den af efter 10 minutter. Jeg elsker tørbørstens opfriskende effekt og oliens skønne duft af (rose, geranium og jasmin) — det er en fantastisk måde at starte sin dag på.

Den korte version
Selvom olien er en stor del af grunden til huden føles og ser så sund ud efter Radiant Awakening ritualet, har jeg alligevel skippet den et par gange. De dage hvor jeg har været meget presset på tid om morgenen, har jeg blot brugt tørbøsten inden badet og sprunget direkte til min sædvanlige hudplejerutine. På den måde får jeg stadig den opkvikkende del af ritualet, den milde eksfoliering og drænage samt blodcirkulationen sættes i gang, bare på kortere tid.

Tulasãra Radiant Awakening Ritual Kit (tørbørste + olie) koster 750 kroner, Tulasãra Radiant Oleation Oil koster 450 kroner og Tulasãra Radiant Facial Dry Brush koster 350 kroner (nærmeste forhandler anvises på tlf. 33 25 59 00).

 

 

Eva tester: Koreansk hudplejeprogram (del 6)

guide_koreansk_hudpleje

Du kan læse de første afsnit her (del 1, del 2, del 3, del 4, del 5)

Som jeg talte om i sidste opdatering, holdte jeg en pause fra det koreanske og brugte i seks uger kun 3-4 produkter. Det var kun for at teste nye produkter og ikke fordi jeg var blevet træt af mine 10 trin. Slet ikke. Da testperioden var overstået, var jeg lidt bekymret for at starte op på 10-trins programmet igen. Det var nemlig første gang jeg skulle prøve at jonglere fuldtidsjob, to børn og blog, samt have tid og overskud til mine 30-40 minutters hudpleje hver aften.

Nu har jeg været i gang igen i lidt over en måned og det har ikke været et problem. Heldigvis. Faktisk har jeg haft mere brug for den halve times selvforkælelse nu, end jeg havde førhen. Det er den bedste måde at geare ned på efter en lang dag med madpakker, aflevering af børn, 8 timer på job og til sidst madlavning og badning af børn. Jeg skal have mig-tid hver dag — også selvom det bare er 20 minutter — og det giver hudplejerutinen mig plads til.

I tiden hvor jeg “kun” brugte fire produkter, kunne jeg mærke min hud begyndte at blive dehydreret igen og reagerede op til menstruationen. Det var ellers noget jeg havde glædet mig over at være sluppet af med. Det er der heldigvis styr på igen. Efter en måned tilbage i det koreanske, er huden i balance igen. Selv den drastiske forandring i vejret og temperaturen, har ikke gjort nogen forskel på min hud — det plejer det ellers. Det er som om der skal meget mere til førend min hud reagerer, når jeg kører de 10 trin og det er skønt.

Der er skiftet en del produkter ud siden sidst jeg delte dem med jer. F.eks. er jeg startet op med rense produkter fra thailandske Pañpuri og en helt igennem fantastisk creme fra koreanske Dr. Jart+. Jeg er også vendt tilbage til min budgetvenlige øjencreme fra Mizon.
Af sheet masks bruger jeg mest fra Dr. Jart+, Mizon, Innisfree og Etude House. Jeg har en hel skuffe fyldt med sheet, modeling og hydrogel masker, så der kommer nok snart et par anmeldelser på nogle fra Banila CO, The Face Shop, Ettang og Berrisom.

Min aftenrutine ser således ud lige nu:

  1. Pañpuri Purifying Oil
  2. Pañpuri Purifying Cleanser
  3. Nimue Conditioner
  4. Jurlique Activating Water Essence
  5. Sheet mask
  6. Aveda Bright Concentrate
  7. Mizon Snail Repair Eye Cream
  8. Dr Jart+ Ceramidin Cream

Derudover bruger jeg et par gange om ugen en peeling (Peter Thomas Roth Pumpkin Enzyme Mask) og en maske. Jeg veksler lidt mellem forskellige masker, men bruger primært Peter Thomas Roth Irish Moor Mud Mask og Comfort Zone Hydramemory Mask.

Om morgen skyller jeg blot ansigtet i vand og følger efter med toner, essens, serum/koncentrat, creme og SPF. Det bruger jeg ikke mere end fem minutter på, da det typisk skal gå lidt stærkt for at komme ud af døren til tiden. Der går nok ikke længe før jeg tilføjer en ansigtsolie, eftersom vejret kun bliver hårdere fra nu af.

Det var alt for denne gang og jeg håber I stadig synes det er interessant at følge med i mit koreanske eventyr.

Bioeffect EGF Eye Treatment: SOS-kur til trætte øjne

egf_eye_treatment_1

Produktet er tilsendt af firmaet

Bioeffect er ét af mine absolut favoritmærker blandt hudpleje. Hver eneste gang de lancerer et nyt produkt, bliver jeg imponeret og denne gang er ingen undtagelse. Det er endda selvom jeg ofte er ret skeptisk omkring øjenprodukter, da jeg sjældent kan se eller mærke en forskel. Mine hævede øjne med mørke rander har altid været ret tørre, hvilket kan gøre det til lidt af en udfordring at lægge en pæn makeup. Det har denne kur forbedret væsentligt og derfor har Bioeffect endnu engang vundet mit hjerte.

EGF Eye Treatment består af et serum og seks pakker med to hydrogel øjenmasker i hver. Du starter med at massere EGF serummet ind (brug gerne denne teknik, for at få mest muligt ud af produktet) og efterfølgende placerer du de to hydrogel “haletudser” ovenpå, for at optimere optagelsen af serummet. Efter 15 minutter kan “haletudserne” fjernes igen og eventuelle rester af serum, kan duppes blidt ind i huden med fingerspidserne. Grunden til dette er en treatment (kur) og ikke et produkt der bruges dagligt, er den forhøjede koncentration af EGF. Derfor anbefales det ikke at bruge den mere end 3 gange om ugen. Jeg har ikke haft behov for at benytte maskerne mere end én gang om ugen, for effekten har holdt længe nok til mere ikke er en nødvendighed.

egf_eye_treatment_2Serum og hydrogel masker

egf_eye_treatment_3Påfør serummet

egf_eye_treatment_4Åben pakken med maskerne

egf_eye_treatment_5Maskerne er beskyttede af et lag plastik på hver side

egf_eye_treatment_6 Pil plastikken af og påfør maskerne

egf_eye_treatment_7
Vent 15 minutter

Jeg har ikke linjer omkring øjnene (endnu), men alligevel har jeg fået meget ud af at bruge sættet fra Bioeffect. Huden under øjnene er ikke længere tør og den er både synligt og mærkbart glattere, hvilket gør det lettere at få color corrector og concealer til at lægge pænt — hele dagen. Derudover ser øjnene friskere ud (føler jeg kan se en opstrammende effekt) og den fjerner al hævelse. Dette er også årsagen til jeg bruger kuren om morgenen.

Så føler du dine øjne kunne trænge til en opkvikker, mere fugt og en glattere overflade, kan jeg varmt anbefale at tage et kig på EGF Eye Treatment. Brug den intensivt (tre gange ugentligt) hvis du døjer med linjer, men hvis du (som jeg) blot mangler fugt og ønsker friskere øjne, kan du sagtens nøjes med at bruge den en enkelt gang om ugen.

Bioeffect EGF Eye Treatment koster 585 kroner og kan findes lige her

Månedens ønsker // Oktober 2016

onsker_oktober_2016

1. By Terry Hyaluronic Hydra Powder (335 kroner i Sephora)
Setting pudder har altid været lidt af et problem for mig. Det er nødvendigt for at få min concealer/foundation til at holde hele dagen, men samtidig virker de meget udtørrende på mine ikke-fedtede områder. Derfor blev jeg begejstret da jeg så denne pudder fra Sephoras nyeste brand, By Terry. Denne indeholder nemlig hyaluronsyre (som både tilfører og binder fugt) og vil derfor give de samme fordele som enhver anden pudder, blot uden at udtørre huden.

2. Ole Henriksen Pure Truth Melting Cleanser (275 kroner)
Det er ved at være laaaaang tid siden jeg har været interesseret i at prøve et Ole H produkt, men lige nu er der hele to ting jeg har i sinde at prøve af. Den ene er (jeg skal nok vende tilbage til det andet produkt i et senere indlæg) denne rensegele som fungerer som en balm. Melting Cleanser kommes på tør hud for at opløse makeup og snavs og emulgeres bagefter op med vand, hvor den transformerer sig til en let rensemælk. Jeg forestiller mig gel-formlen føles lettere på huden end en balm, hvilket min kombinerede hud vil sætte pris på.

3. Cosrx AHA/BHA Clarifying Treatment Toner (ca. 90 kroner)
Hvis der er noget jeg kan lide, så er det produkter som klarer flere problemer på én gang og det er præcis derfor jeg gerne vil have fingrene i denne toner. AHA hjælper på cellefornyelsen, fine linjer og hyperpigmentering, mens BHA løsner op for tilstopninger og regulerer talgproduktionen. Toneren er allerede i min kurv på eBay, så den bliver højest sandsynligt månedens første køb.

4. Peter Thomas Roth Brightening Bubbling Mask (ca. 260 kroner)
Jeg elsker PTR’s Pumpkin Enzyme Mask. Elsker, elsker, elsker den. Den er det første produkt jeg har prøvet derfra og siden det har været en stor succes, er jeg klar til at prøve noget mere. Eftersom jeg også har en stor kærlighed for koreanske produkter, tror jeg det ender med denne bubble maske som lover at give en mere ensartet og glattere hud, samt tilføre glød og rense porerne.

5. Sunday Riley Good Genes Treatment (ca. 720 kroner)
Dette er absolut ikke noget billigt produkt, men alligevel har det vakt min interesse nok til at overveje at købe den. For det første har jeg hørt (meget positivt) om den fra mange steder (youtube, online magasiner, blogs) og for det andet lyder den fantastisk i beskrivelsen. Den skulle eftersigende både eksfoliere, give glød, minimere porer, mindske hyperpigmentering og opstramme huden. Jo, tak!

6. Lioele Waterdrop Sleeping Pack (ca. 85 kroner)
Min hud har altid svært ved at holde på fugten om vinteren og derfor har jeg luret lidt på denne natmaske fra koreanske Lioele. Udover at fugte huden skulle masken også mindske rødme, opstramme og give huden glød. Hvis den kan klare alt det til dén pris, så bliver det højest sandsynligt årets største hudplejehit.

7. Innisfree Skin Clinic Sheet Mask (ca. 30 kroner for 2)
Som jeg også har nævnt før, er jeg vild med disse sheet masks fra Innisfree. Jeg er desværre ved at nå bunden af den bunke jeg havde i skuffen og der skal (selvfølgelig) bestilles nye ASAP. Jeg har prøvet seks ud af de syv varianter der er, så denne gang skal jeg have prøve den syvende (Madecassoside) og have nye af mine favoritter: BHA, vitamin C og hyaluronsyre.

8. Kiki Body Biotics (ca. 127 kroner)
Efteråret og vinteren er altid lidt hård for vores lille familie, da ungerne slæber den ene efter den anden virus/bakterie med hjem. Derfor har jeg bestemt mig for at være på forkant med problemet i år og skal have gang i noget kosttilskud — en slags indenvendig skønhed. Jeg faldte over disse kosttilskud fra Kiki, da jeg var inde og lure på Space NK webshoppen. De kommer i fem forskellige varianter og Body Biotics skulle hjælpe på bakteriefloraen i tarmene og derved holde kroppen sund og i balance.

I butikkerne nu // Oktober 2016

rimmel_magnifeyes_palettes

Velkommen til efterårets allerførste nyheder. Meget passende, nu regnen banker på ruden og der er koldt nok til jeg bander over der endnu ikke er tændt for varmen i lejligheden. Jeg er et par dage sent på den i denne måned, men heldigvis er nyhederne kun lige på trapperne og der er derfor masse af tid til at lade sig inspirere og overveje sine køb.
idun_palettes
I uge 42 lancerer IDUN Minerals to nye øjenskygge paletter med fire smukke farver i hver. Til venstre ser du Vitsippa med hvid, fersken og mosgrøn og til højre har du Lavendel med lilla og brune nuancer. Jeg har et par øjenskygger fra IDUN som jeg elsker og hvis disse er bare halvt så gode, er de et absolut musthave denne måned.
Paletterne ligger til 179 kroner stykket og kan findes på bl.a. Matas’ webshop.

ghd_2
ghd_1
ghd har lavet (som de gør hvert efterår) en masse gavesæt i limited edtion designs. I år er der intet mindre end 13 forskellige sæt at vælge i mellem og de har endda peppet det hele op med nogle virkelig smukke neglelakker fra Nails Inc. Årets farve er kobber og den går igen på både stylers, lakkerne og accessories.
ghd gavesættene ligger fra 199-2199 kroner og nærmeste forhandler kan oplyses på tlf. 86 11 99 02.

egf_pro_treatment
Bioeffect er endelig på banen med en Pro serie, hvilket betyder du nu kan få en professionel behandling på udvalgte klinikker med kultprodukterne fra Island. Serien består af nogle produkter vi allerede kender (Volcanic Exfoliator, Day Serum og EGF Serum) — dog med et meget højere indhold af EGF — samt en håndfuld helt nye produkter.
Behandlingen ligger på cirka 1100 kroner og nærmeste klinik kan oplyses på tlf. 26 82 30 11.

by_terry_i_danmark
By Terry har netop ramt hylderne i Sephora og det er vi mange der er glade for. Hvis ikke du allerede kender brandet bør du tage et kig, da der er mange gode og gennemtænkte produkter i serien. F.eks. finder du en setting pudder med hyaluronsyre (så den matterer uden at udtørre), en primer som giver fugt OG matterer huden, en læbestift der holder sin skarpe form fra start til slut og en læbebalm som er lige så smuk som den er god.
By Terry kan findes i Sephoras butikker i Illum og Frb. Centeret.

yves_rocher_blush
Yves Rocher er på banen med en hel kollektion af nye øjenskygger og blushes — og der er mange smukke efterårsfarver iblandt. Ovenfor kan du se nogle af de farver jeg fandt mest indbydende (se lige den grønne øjenskygge), men det er kun et lille udsnit af de 70 nye farver.
Yves Rocher øjenskyggerne koster 89 kroner stykket og blushes 109 kroner stykket. Alle farverne vil være at finde på Yves Rochers webshop.

urban_decay_moondust_palette
urban_decay_razorsharp_eyeliner
Som jeg også nævnte i dette indlæg, har Urban Decay store planer for resten af 2016. I sidste månede lancerede de en ny foundation, en hel pensel kollektion og fem color correctors, og nu (lanceringen er i dag) er det tid til Moondust paletten og et dusin nye eye liners. Desværre har jeg ikke fået afprøvet paletten endnu, men de nye eye liners er jeg vild med. De er meget pigmenterede og glider let over øjet, så det er ingen sag at lave en dobbelt eye liner eller anden krea-makeup med Razor Sharp liners.
Moondust paletten ligger til 425 kroner og Razor Sharp liners koster 170 kroner stykket. Begge dele kan findes i Magasin eller på deres webshop.

dr_jart_book_of_masks
Jeg elsker sheet masker. Faktisk har jeg en hel skuffe fyldt med diverse af slagsen — også fra koreanske Dr. Jart+. Jeg har kun prøvet et par stykker derfra, men er allerede glad for mærket og derfor er jeg også vild med konceptet ‘Book of Masks’. I “bogen” finder du 8 forskellige masker, så du kan prøve de forskellige varianter og samtidig spare lidt penge.
Dr. Jart+ The Book of Masks koster 320 kroner og kan findes i Sephoras butikker i Illum og Frb. Centeret.

m2_mascara_mia_fit
Det var vist kun et spørgsmål om tid, før M2 Beauté (du ved, dem med vippeserummet) ville lancere en mascara. Nu er den her endelig og jeg glæder mig som et lille barn til at prøve den. Mascaraen har tre forskellige børster, så du nemt kan skifte look fra dag til dag.
M2 Beauté Mascara koster 340 kroner og kan findes på m2beaute.dk, når den udkommere senere på måneden.

Clarisonic er på banen med den nye Mia FIT (som du kan læse mere om her), som er uundværlig for både folk på farten og makeupjunkies. Den lille, handy model pakker ligeså meget kraft som en af de større versioner og så ligger den godt i hånden.
Clarisonic Mia FIT koster 1350 kroner og vil være at findes på Magasins webshop.

rimmel_magnifeyes_palettes
Til alle der elsker paletter ligeså højt som jeg, er der nyheder fra Rimmel. Den nye Magnif’Eyes øjenskyggepalette kommer i tre forskellige varianter: 01 med kølige nudes, lilla og grå, 02 med gyldne og brune nuancer og 03 med rosa og fersken farver. Paletterne har hver især otte farver i forskellige finishes.
Rimmel Magnif’eyes paletterne koster hver 99,95 kroner og kan findes på Matas’ webshop.

real_techniques_sponges
Den eneste makeupsvamp som når Beautyblender til sokkeholderne, får nu to søstre: Miracle Mini Eraser og Miracle Sculpting Sponge. Svampene bruges til at fjerne fejl i makeuppen og til at konturere ansigtet med. Særligt den førstnævnte skal jeg have prøvet, da selv den mest garvede makeup artist kan lave fejl i ny og næ.
Real Techniques Miracle Mini Eraser og Miracle Sculpting Spinge koster 90 kroner stykket og kan findes Magasin og Matas.

lancome_audacious
Sidst, men ikke mindst, har vi en smuk øjenskyggepalette fra Lancôme. Audacity in London paletten indeholder 16 farver i alt fra lilla til grøn og kobber. Paletten er først i butikkerne omkring den 26. oktober, men jeg glæder mig allerede til at se nærmere på den — særligt glitterfarverne nederst i paletten frister mig.

Hvad skal du shoppe i oktober?

Se hvordan en Sephora Beauty Advisor shopper i Sephora (video)

sephora_haul

For for første gang i mine tre måneder i Sephora, har jeg shoppet og det fejrer jeg med en lille video. Tænkte det kunne være sjovt for jer, at se hvad en person der arbejder i Sephora rent faktisk køber derinde, så håber I kan lide den.

P.S. Jeg ved at der af og til går nogle dage mellem indlæggene her på bloggen, men jeg er for det meste stadig “aktiv” på både Youtube og Instagram (@evaklenzkitenge) så husk at følge med over det hele — så går du ikke glip af noget.

10 makeupprodukter jeg ikke kan leve uden

makeup_favoritter

For nylig skulle jeg i gang med at afprøve nogle nye makeupprodukter og pludselig gik det op for mig, at jeg i noget tid har brugt de samme produkter en del. Det er i sandhed et kompliment, når en hærdet makeupbruger som jeg vender tilbage til det samme produkt, så snart jeg er færdig med at teste noget nyt. Derfor har jeg her samlet de 10 produkter jeg bruger allermest, når makeuppen skal lægges og som har en fast plads på mit makeupbord. I vilkårlig rækkefølge får du her mine uundværlige favoritter:

  1. Smashbox Photo Finish Primer Oil
    Jeg bruger den under min foundation, blandet i min foundation eller ovenpå tørre områder efter makeuppen er lagt. Min foundation lægger sig fejlfrit på min hud, når denne olie er under og det bliver hverken fedtet eller skinnende at se på. Især elsker jeg den effekt den har på mine full coverage foundations — de bliver mindre matte, får mere glød og gør huden mere naturlig at se på.
  2. NARS Light Reflecting Loose Setting Powder
    Pudderen her bliver både brugt i hele ansigtet, for at mindske synligheden af porer og til baking for at holde min color corrector/concealer på plads hele dagen. Begge jobs udfører den til topkarakter og helt uden at udtørre huden. Pudderen er malet så fint, at huden ikke ser pudret eller kaget ud med den på (selv ikke når den bruges i større mængder) og det er hovedårsagen til jeg elsker den.
  3. Urban Decay NAKED SKIN Weightless Complete Coverage Concealer
    Høj dækkevne, lang holdbarhed og en følelse af nøgen hud, er hvad denne concealer giver mig. Fra naturens side er jeg “velsignet” med meget mørke rander og denne concealer har virkelig gjort en forskel for mig på det punkt. Desuden er er de også eminente til contouring og highlighting — enten alene for et meget naturligt look eller under pudderbaserede contour-produkter, for et mere markant look.
  4. Anastasia Beverly Hills Brow Powder Duo
    Alle elsker ABH’s Dip Brow, men faktisk elsker jeg hendes brynpudder mindst ligeså højt. Afhængigt af hvilket værktøj jeg bruger, kan jeg enten få et meget blødt og naturligt bryn eller et skarpt og markant bryn. Farven holder hele dagen og kan såmænd også tåle en tur ud i regnen eller en svedig arbejdsdag.
  5. Urban Decay All Nighter Full Coverage Longwear Liquid Foundation
    Dette er et meget nyt produkt, men jeg elsker denne foundation ligeså højt som resten af favoritterne på listen. Den giver fuld dækning uden at blive for mat eller flad at se på, den holder i maaange timer og så føles den let og behagelig på huden. Det er den perfekte foundation for os der ønsker full coverage, uden man kan se det er det — og så findes den i 21 forskellige nuancer.
  6. Urban Decay All Nighter Long-lasting Makeup Setting Spray
    Hvis der er noget jeg ikke gider at bruge tid på, så er det at friske min makeup op i løbet af dagen og derfor er denne setting spray et must efter enhver makeupsession. Ét spray i midten af ansigtet og ét på hver side, sørger for min makeup ikke rykker sig ud af stedet. Uanset hvor lang en dag jeg end måtte have forude.
  7. Kat von D Shade + Light Contour Palette
    Dette er paletten som fik mig til at gå fra contour-hader til contour-okay-det-er-jo-egentlig-meget-pænt. Farverne blendes nemt ud, de er ikke alt for kolde i undertonerne og de kan bruges på kryds og tværs af hudtoner. Derudover bruger jeg også de mørke farver til mine bryn og som øjenskygger og de lyse til at highlighte under brynene.
  8. Anastasia Beverly Hills Glow Kit
    Apropos highlighting, så kan jeg ikke leve uden mit Glow Kit. Hver eneste dag pryder jeg mine kindben med én (eller flere) af farverne i denne palette. De er tilpas shimmeret så de giver en flot glød, men aldrig giver mig diskokugle looket. Jeg behøver ingen andre highlighters i mit liv, så længe jeg har mit Glow Kit.
  9. Too Faced Chocolate Bar Palette
    Alle tre Chocolate Bar paletter giver mig lige stor glæde. De har tilpas fordeling af matte, satin og shimmer farver, og farverne kunne ikke være bedre valgt. Jeg kan blive ved og ved med at finde på nye looks med disse paletter, hvilket også er grundet til jeg endnu ikke har lavet præcis samme makeup to gange.
  10. NARS Smudge Proof Eyeshadow Base
    Har man krøllede øjenlåg som jeg, er en øjenskygge primer uundværlig. Forskellen på denne og en masse andre jeg har prøvet er, at mine øjeskygger er superlette at arbejde med. Uanset kvalitet tones skyggerne let ud og lægger sig jævnt på øjenlåget. Med denne holder min øjenskygge snildt til både en lur, en regnvejrsdag eller en tur i byen.

Efterår, aromaterapi og nyheder fra Jurlique

jurlique_essens_mist

Til trods for vi tilsyneladende har fået os en flot omgang indian summer, er jeg gået i efterårsmode. Jeg har fundet alle mine vinterfarver frem til læber og negle, stillet mine tungere, varme dufte længere frem på hylden og hygger lidt ekstra om mine skønhedsrutiner. Én af årsagerne til jeg allerede nu fejrer efterår er, at der er kommet to nyheder fra Jurlique som i dén grad inspirerer til at hygge lidt ekstra om sig selv.

I øjeblikket ser jeg to tendenser som arbejder sig længere og længere frem mod at blive “mainstream”. På K-beauty fronten hopper stadig flere mærker med på bølgen. Garnier laver sheet masks, Lancôme laver natmasker og nu har Jurlique lavet et essens. Den nye Activating Water Essence går ind og tilfører fugt, blødgører og øger effektiviteten af de efterfølgende produkter der kommes på. På ingredienslisten finder du bl.a. lægestokrose rod (tilfører og binder fugt), troldhassel (anti-inflammatorisk og fugtgivende) og ekstrakt fra fersken blade (opstrammende), hvilket gør essensen egnet til både tør, kombineret, fedtet og moden hud. Derudover finder du ekstrakter fra morgenfrue, lavendel, salvie og nellike, som tilsammen giver Activating Water Essence en mild, behagelig  og forfriskende duft.
Jeg bruger essensen både morgen og aften, lige efter toneren og inden mit serum. Selvom konsistensen mest af alt minder om vand, kan jeg mærke huden optager produktet på en helt anden måde en f.eks. min toner. Toneren trænger helt ind på et øjeblik, men essensen efterlader huden blød og fugtet på overfladen — selvom den absorberes hurtigt.

Den anden tendens jeg ser mere og mere til, handler om velvære. Der er kommet mere fokus på helhedsoplevelsen ved brug af skønhedsprodukter og i den anledning har aromaterapi fået lidt af en revival. Jurlique har altid benyttet sig af aromaterapi, hvilket også er én af grundene til jeg forelskede mig i mærket for snart 10 år siden.
Sammen med essensen, har Jurlique lanceret tre nye aromaterapi mists, hvor jeg har haft fornøjelsen af at prøve Calming Blend. Misten kan enten bruges som toner (efter afrensning), som rumduft eller på sengetøjet. Jeg har selv brugt den ved at spraye den på en fugtig vaskeklud, lagt den over ansigtet og taget nogle gode dybe indåndinger. Det er en perfekt måde at starte sit aftenritual på og jeg kan mærke hvordan min krop og mit sind kommer helt ned i gear.

Begge produkter har fået en fast plads blandt de produkter jeg bruger dagligt og de passer begge perfekt ind i min koreanske hudplejerutine. Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid (mest i forhold til vaskekludsseancen), men jeg minder mig selv om, at jeg fortjener lidt mig-tid. Hver dag.

Activating Water Essence koster 395 kroner (150 ml) og Aromatherapy Mists koster 195 kroner (50 ml). Begge produkter kan bl.a. findes hos Magasin

6 tips til en bedre shoppingoplevelse i Sephora

pro_tips_til_sephora

Nu har jeg arbejdet som Beauty Advisor i Sephora i et par måneder og i den anledning vil jeg gerne dele ud af mine pro-tips. For der er faktisk en del ting du kan gøre for at optimere din shoppingtur til Sephora og få mest muligt ud af dine penge. Så lad mig præsentere mine seks bedste tips til at opgradere din tur i Sephora:

Kom om onsdagen
Selvfølgelig er alle dage gode shoppingdage, men hver onsdag modtager vi nye forsyninger. Det betyder at du denne dag kan finde alle de populære produkter som sælger hurtigt ud og de nyeste lanceringer vil også typisk dukke op om onsdagen (med mindre der er annonceret en anden dag). Så er du også én af dem der aldrig når at få fat i Sleeks Solstice highlighter palette, ved du nu hvad du skal gøre.

Få en prøve med på din foundation
Vi gør selvfølgelig vores bedste for at matche din foundation i butikken, men af og til ser den anderledes ud når du kommer hjem (det har vi vist alle prøvet en gang eller to). Derfor bør du altid bede om at få en lille prøve med, når du køber en ny foundation så du kan bytte den (uåbnet) såfremt den ikke passer alligevel. Det koster ikke ekstra og du slipper for at spilde penge på en foundation du ikke kan bruge.

Få flere prøver
Alt der kan puttes i en krukke, laver vi prøver på — både i makeuppen, skin care og parfumen. Har du set dig lun på et produkt, men ikke er helt sikker på det er noget du vil få brugt eller kan tåle, så bed en Beauty Advisor om at lave en prøve til dig. Det er en god måde at få prøvet lidt forskellige produkter af på, uden at bruge en mindre formue.

Spørg ind til vores favoritter
Vi går rundt blandt alle produkterne hver eneste dag og har prøvet mere end de fleste — det bør du udnytte. Spørg ind til vores personlige favoritter eller tjek vores ‘Hot Now’ standere ved indgangen og bliv inspireret til at prøve noget nyt. Jeg har i hvert fald selv kastet mig ud i nye produkter på opfordring af de andre piger (og omvendt) og jeg har endnu ikke fortrudt det.

Få lagt en gratis makeup
Det er ikke alle der er klar over dette, men faktisk laver vi mini-makeovers på 15 minutter. Helt gratis. Om det er inspiration til en ny øjenmakeup, lækre læber eller fejlfri hud du søger, kan du bede en Beauty Advisor om hjælp. Sørg dog for at komme på de mindre travle tidspunkter, hvor der er god tid og nok personale på. Det er typisk formiddage, først på aftenen (omkring 18) og søndage, hvor vi har bedst tid.

Få gaver med dine køb
Vi har altid en række GWP’er stående ved kassen. GWP står for Gift With Purchase (gave ved køb) og det betyder at shopper du så og så meget fra ét brand, får du en lækker gave med. Lige har vi f.eks. gaver fra både Too Faced, Rudolph Care, Dr. Jart+ og meget andet. Af og til kan du også få GWP’er fra Sephoras eget brand, hvor du blot skal købe for et bestemt beløb uanset mærke. Du kan se alle gaverne oppe ved kassen, så husk at tjekke det inden du går i gang med at shoppe.

Jeg håber du vil bruge disse råd, næste gang du shopper i Sephora og husk at det jo er lige om et øjeblik der åbner nye butikker i Odense og Århus. Happy shopping, folkens.